Aloha y'all

Så har jeg endnu en gang sat mig ned for at skrive om speciale-livet på Hawaii.
Vi er nu kommet godt ind i sommeren og derhjemme betyder dette gerne lange lyse aftener, grillhygge, festivaller, sommerhusture, o.s.v.. Fantastiske ting som vi alle forbinder med de danske sommernåneder. Herovre har det tværtimod ikke den store effekt, hvilket er lidt underligt når man kommer fra et sted hvor man stort set kan skelne hver måned fra hinanden blot baseret på vejret. Den eneste (og vigtigste!) reelle effekt årstidernes skiften har haft herovre er hvor man finder bølgerne og hvor store de er: Fra oktober til februar rammer enorme bølger nordkysten af øerne på grund af vinterstorme på den nordlige halvkugle. Tilsvarende er det sydkysterne der om sommeren bliver ramt af store bølger skabt af vinterstorme på den sydlige halvkugle. Temmeligt logisk, men også ret fascinerende at massive uvejr hundredevis af kilometer væk sender bølger gennem stillehavet blot for at vi kan stille os op på et bræt, blive ført ind mod stranden vha af stormens rester, for derefter at padle ud til det samme sted igen og gentage processen.... virker det dumt? Når man tænker nærmere over det: ja! Er det en fed følelse? Også i den grad!!
Der var for to-tre uger siden en massiv "swell" (flere dage med bølger) der ramte sydkysten, og pludseligt var der 3 gange så mange surfer ved de breaks jeg plejer at surfe. Dette gør det selvfølgelig sværere at fange bølgerne for det er en egoistisk sport og det ender gerne med at den bedste surfer fanger bølgen. Dog var det stadig god underholdning at være i vandet for der var sku nogle gutter som rippede for vildt.
Ellers har mine to gode kammerater og jeg startet en herlig fredagstradition med at smutte fra lab lidt tidligere, mødes ved et af vores faste breaks i Waikiki, surfe en time eller to i solnedgangen og derefter blive i vandet på vores boards for at se det ugentligt fredags-fyrværkeri-show....

Apropos fyrværkeri fejrede vi 4th of July, amerikanernes uafhængighedsdag, for to uger siden. Vi havde samlet lidt forskellig folk til en hyggelig BBQ, hesteskokast, lidt amerikansk fodbold o.s.v.... helt i John Adams' ånd som dengang skrev:

"The second day of July, 1776, will be the most memorable epoch in the history of America. I am apt to believe that it will be celebrated by succeeding generations as the great anniversary festival. It ought to be commemorated as the day of deliverance, by solemn acts of devotion to God Almighty. It ought to be solemnized with pomp and parade, with shows, games, sports, guns, bells, bonfires, and illuminations, from one end of this continent to the other, from this time forward forever more."
(... at han så ikke lige fik datoen rigtig er en detalje... alle er enige om at det fejres den 4. juli!)

I mine øjne er der ikke lige nogen synderligt synlig rød tråd i de elementer den gode Adams foreslår til at fejre uafhængigheden; folk har dog taget hans råd til sig for det var temmeligt random hvordan folk herovre fejrede nationens uafhængighed... men folk var i godt humør på dagen og min kammerat Ben fandt anledning til at ytre "Go Freedom!" et hav af gange. Den amerikanske stolthed fejler ingenting :)

Jeg har hængt en del ud oppe på North Shore, hvor jeg nu kender lidt forskellige folk. Især en gut, Eddie, har jeg besøgt en del gange. Han bor i den ene fløj af et lækkert hus med havet som baghave, så det er en fornøjelse at chille hos ham. Ikke som her på Cleghorn st., hvor jeg skal anstrenge mig for at få et glimt af himlen. Han holder på regelmæssig basis nogle fede fester med en masse mennesker - endnu en venter i næste weekend :) Der er jævnt god snorkling i hans "baghave" så for et par weekender siden var han, Ali (hans nabo) og jeg ude og se på alt godt fra havet... revet var ikke det mest farverige, men masser af fisk, blæksprutter og skildpadde-bander var der da :)
Ali er en anden supercool gut som jeg også hængt en del ud med. Han er 31 år og tjente i sin tid nogle penge på en samlerkorts-forretning (Magic-kort, baseball-kort, basket-kort, o.s.v.) og diverse investeringer, så han har ikke noget arbejde, men bruger nu sin tid på at lære at spille guitar og surfe... og det er sådan set det :) ... man skal lede længe efter så chill og afslappet en gut

Ellers har jeg været ude og spille golf nogle gange med Ben... fordelen ved at spille med ham, udover selskabet, er at han som ansat i hæren kan få os ind på militærbanerne, som er af høj standard og også har et overskueligt greenfee. Tilbage i maj var vi på en bane på østkysten tilhørende marinen - det var uden tvivl den flotteste jeg har spillet. Beliggende på en halvø med udsigt til stillehavet på den ene side og Ko'olau Range, en vulkanbjerkæde som skyder sig nærmest lodret op ad jorden, nød jeg hvert et slag. 13. hul på banen er også kåret som det flotteste hul på alle Department of Defense-baner i hele USA: et lækkert langt par 4 hul med teestedet placeret højt i forhold til resten af hullet. Til venstre afskærmes hullet af en højderyg med diverse palmer og anden vegetation. Til højre har du den lækreste sandstrand, tyrkisblåt vand og i øvrigt et af de bedste surfbreaks på østkysten... :)

En anden fed oplevelse var en weekend hvor jeg var ude at besøge en kollega (som nu er stoppet på laboratoriet), hendes mand, Ron, og deres to-årige søn, også på østkysten. Nilou havde nævnt for mig at hendes mand savnede en sejlebuddy, og det meldte jeg mig da straks til :) De bor i et dejligt hus lidt udenfor Kaneohe lige ved vandet så vi skulle bare lige sætte båden i vandet og så ellers drive rundt i Kanoehoe Bay. Desværre drillede bådetraileren, så vi måtte udskyde den sejltur.... men nu havde jeg jo taget turen til østkysten og vi havde eftermiddagen foran os, så istedet for en tur i en rigtig sejlbåd, besluttede Ron og jeg os for en lille eukskursion i deres dobbeltkajak ud til en lille ø i Kaneohe Bay kaldet Chinaman's Hat (I må selv gætte hvad den ligner!). Da vi var nået derud besluttede vi os for at bestige det lille "bjerg" som udgør øen, og det viste sig faktisk at kræve lidt mere klatring end ventet... men vi kom op til toppen og derfra havde vi en suveræn udsigt over K Bay, førnævnte Ko'olua Range og resten af østkysten... Jeg har stadig den "rigtige" sejltur til gode, men nødplanen viste sig at være en stor oplevelse

Lab-arbejdet går godt og jeg skal snart så småt begynde at tænke over hvordan jeg skal sammensætte specielt... dog fortsætter jeg lidt med eksperimenterne endnu da der jo stadig er 3 måneder tilbage af mit ophold. Hver sommer er der 2-3 praktikanter på laboratoriet, enten high-school elever eller under-graduate studerende, så jeg har fået æren af at tage mig af en af disse. Dette har jeg lidt delte meninger om, da det ikke ligefrem speeder mit arbejde op at skulle sætte en anden ind i de teknikker vi benytter os af, men da jeg selv var i samme situation for nogle år siden på Georgetown University ved jeg jo hvordan det er. Dengang fulgte jeg en post-doc, Craig, i hans arbejde over 2-3 måneder, men man kan sgu ikke påstå at han gjorde meget for at inspirere eller involvere mig i projektet. Selvom jeg alt i alt var glad for mit praktikophold var jeg dengang noget skuffet over Craigs manglende evne til at engagere mig og derfor prøver jeg at gøre mit for ikke at begå de fejl, som jeg synes Craig gjorde. Som sagt tager det naturligvis lidt længere tid at udføre eksperimenterne, men jeg prøver at få det bedste ud af situationen og jeg kan også godt mærke at jeg kan lære meget af at skulle lære fra mig.

Nå, nu må jeg hellere holde... Jeg håber I alle har det godt, nyder jeres sommer
Ha det pragtfuldt!!

Mange hilsener
Morten