Kl. 06.00 lå brødrende lysvågne i den lille grønne, og håbede på at tankstationen snart ville åbne.

Det gjorde den heldigvis klokken 7. hvilket gav os halvanden time til at nå til Yeppoon. Det krævede dog også en form for Michael Schumacher lignende kørsel, med hænderne på hat og briller og det bedste håb om at kænguruerne ikke var stået op endnu.
Til vores store held, nåede vi det, enda 10 minutter før afgang, hvilket vi mente lige kunne give os nok tid til at prøve den "Roger's øl" som stod inde i restauranten nede på havnen. Tøsebarnet der arbejde der, kiggede dog underligt på os, og undskyldte for at hun først måtte servere alkohol efter klokken 10.00 og vi gik i protest uden at købe noget som helst.

Geoff var noget overrasket over at se os igen. Han var enda så glad for at se os igen at han tilbød os at komme og arbejde for ham over på hans paradis-ø i en uges tid eller hvor længe vi havde lyst.
Selvom tilbuddet var yderst fristende, endte det alligevel med at vi takkede nej tak, da vi syntes at en hel uge var lang tid at pille ud af vores kalender.
Geoff er dog en mand af vilje, og nægtede at godtage vores nej tak med det samme, og gav os dagen til at tænke over tilbuddet.

Da vi kom til øen, var den ligeså smuk som den var sidst, og vi startede ud med at få en gang frokost, på øens eneste restaurant, og efterfølgende en kajak-tur rundt omkring i farvandet. Hvorefter vi efter Geoff's ordre tog ind for at se hans "hotel" lignende sted, hvor han ville have os til at arbejde. Det var dog også et helt vildt hyggeligt sted, med en fantastisk stemning. Men vi takkede stadig nej tak, og lejede snorkle-udstyr og svømmede ud mod korallerne.

Kenneth elskede enda at dykke med fisk så meget, at han ved første øjekast på en fisk svømmede efter den i sådan en fart, at han måtte gribe fat i de skarpe forstenede koraller, hvilket resulterede i et barskt kødsår i hans håndflade.

Grundet Kenneth's barskhed, svømmede vi videre rundt og så en masse fantastiske fisk i tusindvis af farver. Dog måtte vi af frygt for de voldsomme mængder blod efter os, ville lokke hajer til, svømme ind mod land igen, og få Geoff's kære søster Angela til at lappe Kenneth sammen igen.

Vi kom dog helskindede tilbage til Yeppoon efter en god dag, som blev afsluttet af en "Roger's øl" og begyndte at køre videre af de 500 kilometer vi stadig havde tilbage før vi var i Hervey Bay.

Fun fact of the day: En kænguru er rent fysisk ikke i stand til at gå baglæns, hvilket er en stor grund til at de ofte blive ofre for trafikken.

Med Venlig Hilsen

Brødrene Andersen