I dag var blot en lang lang lang lang køretur ned ad, og langt langt langt væk fra alt, hvad der bare mindede om at trække op til regn. Løsningen på dette mente vi var at sætte GPS'en mod Hervey Bay, hvor vi havde været et par uger tidligere, på Flashpackers Hostel, og med et "fortsæt ligeud i 300 km" fra GPS'en, var vi klar til at beskue Cairns fra bakspejlet.

Første holdt på turen var på en rasteplads, for at lave nogle ristede brød med spejlæg til morgenmad, hvor Morten var tæt på at kyle hele survivalkittet ud i den nærmeste grøft i raseri over at lave samme nummer med salt/peber-bøtten som aftenen forinden. Tilmed kom der en mand som var interesseret i, hvor vores rejse gik hen, og gav os nogle bolsjer, som han garanterede nok skulle holde os vågne…. "Yeeeeeeahh nooo, i'm fine!" ..

Ellers kunne vi gennem turen tilføje flere og flere dyr på vores road-kill liste som efterhånden består af en flagermus, utallige frøer, 2 slanger, et firben og omkring 1.000.000.000.000 fluer og myg, tilmed en håndfuld uidentificerbarer kreaturer… Heldigvis er vi gået forbi alle kængurerne som åbenbart har en voldsom tendens til at have selvmordstanker og ligger ubønhørligt ødelagte i massevis ude i siderne af vejene. Det er vi meget glade for, da vi på trods af vores store tillid til den lille grønne, tvivler på dens evne til at komme sikkert igennem en kollision med en fuldvoksen kænguru med 120 km i timen. Vores lyst til at crashteste den lille grønne ind i en kænguru er for den sags skyld heller ikke stor, eftersom vores selvrisiko lyder på 3.000 dollars.

Efter en grotesk lang køretur, var vi ved at nærme os Yeppoon, hvor vi havde tænkt os at rejse ud med Geoff igen dagen efter, for at nyde den dejlige ø; Great Keppel Island, og snorkle.
Med 120 km tilbage, var vores benzintank ved at nærme sig et punkt, hvor den lille grønne efterhånden kun kørte på dampende. Det begyndte at give brødrene en lille smule grund til bekymring, eftersom de havde kørt de sidste 300 kilometer uden synet af en benzintank, og uden anelse om hvor langt der var til den næste, måtte de blot håbe på det bedste.

Heldigvis dukkede der en tank op……. Som var lukket!!!!! Hvilket resulterede i en protest-lignende demonstration af brødrene, da de valgte at sove udenfor tanken indtil den åbnede! Det var dog ikke den heldigste situation, da Geoff's båd allerede sejlede klokken 8.30 a.m. og der stadig var 120 km tilbage. Så en ting var helt sikkert.

Drengene vågnede op til en kørsel gennem helvedes flammer for at nå deres mål.

Med Venlig Hilsen

Brødrene Andersen