Profile
Blog
Photos
Videos
Dagens morgen stod på et par tørstige og dehydrerede knejter, som så tilbage på gårsdagens begivenheder med et smil.
Vi begav os på vores færd ned mod vores morgen-stam-sted, hvilket til vores store skuffelse var lukket, hvorefter vi måtte prøve et nyt sted, som lavede en omelet som var en skændsel for hele den gastronomiske verden, og resulterede i en hurtig beslutning om at vi måtte smøre nogle sandwiches til dagens begivenheder.
Egentlig havde vi tænkt os at tage til stranden "Bondi Beach", som skulle være den bedste strand i hele Sydney. Men tanken om at skulle til at tage busser og sand i røven fik os til at springe fra i sidste øjeblik. I stedet tog vi ud på en Jet-boat, som gav os noget af en opvågning, og skræmte alt var der var tilbage af tømmermænd langt væk, da vi sejlede gennem havnen med fuld fart og snurrede rundt og blev plaskhamrende våde, men til trods for det, var det dælme fedt.
Efter den hæsblæsende tur på 45 minutter og noget tøj der var ligeså vådt som damernes trusser når vi kommer forbi…. (citat Kenneth), var vi tilbage på havnen og sad til tørre med et par sandwiches og en iskold cola. Dagen i dag har været den varmest dag indtil nu, og selvom vores tøj var sølet til i koldt havvand, var det ikke noget solen ikke kunne klare i løbet af 2 sekunder. Dog tog vi alligevel hjem til hotellet for at få et bad, noget andet tøj på, og et nyt lag solcreme der burde kunne svare til faktor 5000.
Efterfølgende begav vi os i en ende af byen vi endnu ikke havde været endnu, for at finde ud af hvor vi skulle leje en bil til den næste dag. Dog er den 1. Januar også her en hellig dag og de havde desværre lukket. Men på den lyse side, vidste vi nu hvor vi skulle hen.
Ellers bød dagen på nogle kolde øl, og en T-bone steak det samme sted som dagen før, hvilket tjenerne synes var meget sjovt, eftersom vi fik det samme, sad ved samme bord, men desværre var foruden John Mayer. Det skal også lige siges at gåturen var knapt så lang i dag.
Vi endte tilbage på hotellet ved 20-tiden, og efter hvad der svarer til noget nært 5 minutter faldt vores trætte øjenlåg i, og vi sov blidt som uskyldige lam til den næste morgen, hvor vi stod op før fanden fik sko på.
- comments


