Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag stod på en masse fantastiske nye indtryk og mange kilometers motion gennem Sydney's gader. Vi havde set aftenen forinden at man kunne komme på en bådrundfart omkring Sydney harbour, hvilket vi besluttede os for at benytte os af. Men først krævede vores sultne maver en solid omgang frokost til at kunne klare dagens strabadser. Vi fik en omgang australsk omelet, hvilket var ufatteligt lækkert efter alt den forfærdelige flymad, som fik Michael Kjeldsen's hjemmelavede frikadeller til at fremstå som en gastronomisk oplevelse uden lige.
Med fyldte maver og højt humør eftersom solen begyndte at titte frem mellem skyerne, til trods for vejrudsigtens forudsigelser om regn og overskyet vejr, drog vi mod havnen for at se Sydney fra byens flotteste side, nemlig ude fra vandet.
Turen stod på en masse dejlig sol, et par kolde Heineken og alt, alt, alt for mange japanske turister som må siges at besætte Sydney som fluerne omkring stinkende ekskrementer.
Vi måtte i dag også erfare at det ikke er for sjov at de mener man skal bruge solcreme, eftersom den korte sejltur på 2 timer i den bagende middagssol resulterede i forholdsvist røde arme og kinder.
Efter en behagelig og afslappende sejltur, ville vi besøge Sydney Aquarium. Hvilket vi må indrømme var lidt af en skuffelse, da man efter flere timers underholdning af National Geographic ikke bliver imponeret over små hajer som bare svømme stille og roligt rundt. Derfor blev vi hurtigt enige om at vi selv måtte æde kød for at skabe lidt spænding. Dette fik vi rig mulighed for til vores aftensmåltid på Restaurant "et-eller-andet", som kunne servere Sirloin steaks med bedste manér.
Efter det store måltid var næste punkt på dagsordnen at finde et supermarked, hvor vi kunne købe en adapter, eftersom dem vi havde pakket hjemmefra på magisk vis er forsvundet over i de kufferter vi havde pakket til skiferien, som på nuværende tidspunkt ligger i København. Dette foregik nogenlunde smertfrit, og vi fik da også købt noget solcreme, da vi taget vores ildrøde hud taget i betragtning, mente at det kunne være en god idé. Tilmed kunne Kenneth ikke få armenen ned af begejstring efter hans heldige fund af "Skittles" som er noget utroligt sukkerholdigt slik, som han rigtig er fan af.
Efter den lange dag, og med nogle fødder der efterhånden var mere trætte en Amin Jensens selebukser, drog vi tilbage til hotellet med et par kolde Heineken, da vi efter gårsdagens erfaringer om at det er umuligt at fremskaffe alkohol efter mørkets frembrud, ikke begik samme fejl igen. Tilmed havde vi i dag forsøgt at finde et nyt sted at sove, da vi ikke kunne forlænge vores ophold på vores nuværende hotel, og kun havde en overnatning tilbage. Dette viste sig hurtigt at være en større opgave end at sætte sig ind i Helle Thornings politiske fremgangsmåder, eftersom Sydney er et ufatteligt attraktivt sted at tilbringe nytårsaften. Dog lykkedes det os at finde et ledigt hotelværelse på et luksushotel med pool og hele balladen, men hvad fanden, nytåret skal jo fejres med manér. Hvilket det uden tvivl også skal med den pris værelset havde :s .. Nu ligger vi blot på værelset og nyder en pose chips, ser noget fjernsyn og drikker nogle iskolde bajere, og ser frem til endnu en dag i morgen med endnu flere oplevelser.
Med Venlig Hilsen
Brødrende Andersen
- comments


