Kære Alle

Da James Cook i 1770 ankom til den smukkeste ø-gruppe, troede han, at det var pinsedag (Whitsunday), hvorfor han kaldte øgruppen "The Whitsundays". I virkeligheden tog han fejl af dagene og ankom om mandagen 2. pinsedag. Det ændrer dog ikke ved at netop søndag er et ord, der virkelig godt beskriver denne øgruppe, hvor Marie og jeg sejlede rundt i sidste weekend. Søndag er dagen for hvile og personligt kan jeg ikke komme i tanker om noget sted jeg hellere vil hvile mig.

Vi fløj til Airlie Beach torsdag eftermiddag og overnattede en enkelt nat på hostel, inden vi næste morgen tog ud til den yacht, vi skulle sejle rundt på de næste tre dage. Jeg overlader de mere præcise båd-beskrivelser til Marie, men kan dog fortælle så meget som at den var 83 fod lang (ca 25 meter), hvilket vist er ret stort for en sejlbåd. Vi nåede nærmest ikke at forlade havnen i Airlie Beach og finde siddepladser langs rælingen, før den første havskildpadde kom svømmende i vandet. Havet er i det hele taget en historie i sig selv. Farven var azurblå helt modsat havet derhjemme, og det var bare helt ubeskriveligt smukt.

Vi vænnede os hurtigt til rytmen ombord på båden, hvilket meget af tiden bare bestod i at nyde den strålende sol, de skvulpende bølger og lyden af vinden i sejlene. Når vi ikke sejlede, snorklede vi eller var i land på den ø, hvor White Haven Beach findes. Snorklingen var fantastisk. Det var som at kigge lige ned i et stort akvarium med stimer af farvestrålende fisk og enkelte ensomme større fisk på omkring 1 meter. Vi skulle dog alle have "stinger-suit" på (tynd våddragt) for at beskytte os mod eventuelle stingers. Det er rokker, der kan stikke en ret slemt, men vi stødte dog ikke på nogen, da vi var ude at snorkle. Vi så dem imidlertid på stranden, White Haven Beach, så de var der helt sikkert. Alt i alt havde vi en helt fantastisk weekend blandt de smukkeste bounty-øer.

Af andre oplevelser på det seneste har vi været forbi en frisørskole, hvilket er billigere end almindelige frisører. Vi har været i Brisbane og set noget meget mærkeligt plastic-julepynt og konstateret, at de er begyndt at spille julemusik i butikkerne. Sidst men ikke mindst, så var Marie og Sara til Leonard Cohen koncert lørdag aften, hvilket vist også var ret ubeskriveligt.

Jeg håber I har det godt derhjemme, på trods af at nattefrosten er ved at sætte ind.

De bedste solskinsfyldte tanker fra Mona