Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen
Så er det lidt tid siden, vi sidst har opdateret bloggen - så nu får I lidt :)
Vi er færdige med vores to uger på børneafdelingen, som bød på lidt af hvert. Vi fik set og passet nogle søde babyer på neonatalafdelingen, og det var rigtig hyggeligt at være der. Der var både "små" babyer på 800 gram, og så var der "store" babyer på omkring 3 kg - og de var alle indlagt med forskellige diagnoser. Vi var så heldige, at en af sygeplejerskerne på neonatal var japaner, kunne tale engelsk og var meget villig til at lære os om det hele. Der var også en meget sød læge, som inviterede os på frokost en af dagene. Det var super hyggeligt, og virkelig lækker mad (meget overraskende :) ). En af sygeplejerskerne på børneafdelingen var helt nyuddannet, ung og ville smadder gerne tale en masse engelsk, fordi hun læste det ved siden af sit job. Hun hed Chi, og hun var rigtig sød til at tage med til en masse injektioner, undervise os i dokumentation på Vietnamesisk, og så var hun selvfølgelig også med ude at spise frokost.
En af dagene, mens vi stod og lærte om EKG - kom vores "gamle" afdelingssygeplejerske fra Reumatologisk afdeling ned til os, for at invitere os med på frokost. Det ville vi jo rigtig gerne, men var ærlig talt lidt "bange" for hvad menuen stod på, så vi gik straks i kantinen og spiste en lille donut, inden vi tog afsted. Men det havde vi ikke behøvet. Vi blev hentet med taxa, og kørt ind til byen til en fin restaurant, hvor resten af afdelingen ventede. Vi var inviteret af et medicinalfirma, som lancerede nogle nye piller, så derfor var der lige et lille foredrag inden. Menuen var en masse lækker thaimad, og det var rigtig hyggeligt at komme ud at spise med dem alle. Og så var vi meget beærede over, at blive inviteret med, selvom vi var færdige med at være på afdelingen :)
Weekenden brugte vi på at skrive opgave, gå i biografen og gå på Ho Chi Minh museum (meget anbefalelsesværdigt!). Det er rigtig dejligt at lave nogle "normale" ting, for så føler vi os lidt mere hjemme.
I denne uge er vi startet på gyn/obs afdelingen, og har brugt de to første dage på fødegangen og vi har været til en kæmpe lægekonference på slovakisk (de har åbenbart en førende viden indenfor barnløshed?!).
Vi har været med til to fødsler allerede, og det er noget af det vildeste vi nogensinde har prøvet. Meget overvældende! Fødegangen er i sig selv ikke noget særligt fint sted. Der er klinisk hvidt, hvide fliser på væggene og kolde metalsenge og - borde. Når man kommer ind, bliver man ført ind i "venteværelset", som de kalder det. Her står 8-10 senge, hvor man ligger og har veer, indtil man er åbnet sig 4 cm. Herefter kommer man ind på en fødestue (dem er der 3 af), hvor man så ligger og venter på at åbne sig helt. Mens man ligger på fødestuen, ligger man uden undertøj, og til frit udsyn for afdelingen, da man ligger med benene ud mod døren (som i øvrigt aldrig er lukket). Her sidder et par sygeplejestuderende så og holder øje, mens skiftevis en sygeplejerske, læge og jordemoder kommer og tjekker til den gravide. Der er ingen pårørende overhovedet med inde på fødegangen, så den gravide ligger bare helt alene med sine smerter. Når fødslen er igang, går der ikke særlig længe, før barnet er ude - og når det er ude, bliver det taget væk fra moren, får tøj på og bliver pakket ind, mens moren bliver syet/ordnet. Så bliver de kørt ind på en anden stue, og først her får moren lov til at se sit barn, og faren får også lov til at komme på besøg, inden de kører over på sengeafdelingen. Alt foregår stille og roligt, men det minder ærligt talt mest om en fødefabrik (slagtehus). Men vi er sikre på, at vi nok skal få oplevet en masse de næste par uger!
Vi har kun 12 dage tilbage på hospitalet, så det er helt vildt. Tiden er gået super stærkt, og der er faktisk kun 4 uger, til vi er hjemme igen :) Resten af ugen skal gå med fødsler, opgaveskrivning og Simones fødselsdag (hurra!).
Vi ses snart!
Kærlig hilsen Mie, Henri og Simone
- comments
Hanne Garnæs Det lyder meget spændende at få lov til at se fødsler og igen en del anderledes end herhjemme ..., hvor oplever i dog meget :-) Og i må være populære, nå i sådan bliver inviteret med til frokost :-) Knus herfra Hanne
Ingeborg Henrichsen Det er dejligt at læse om Jeres mange og spændende oplevelser, og der venter flere fremefter. Fortsat held og lykke. Mange kærlige hilsner.