Profile
Blog
Photos
Videos
Dette indlæg er skrevet søndag d. 23/2 - men vi har haft problemer med nettet de sidste par dage, så derfor kommer det først nu :)
Så er første uge på hospitalet gået, og vi kan vist roligt sige, at vi har oplevet meget.
Den første dag, fik vi faktisk fri, fordi vi først var kommet på plads i lejlighederne om aftenen. Derfor brugte vi dagen på at handle en masse ind, og få styr på lejligheden og området. Vi fik heldigvis vores kontaktperson hernede til at fixe varmen - så den har kørt på fuld smadder lige siden. :) Vi har også allerede vænnet os til temperaturen her, så nu fryser vi ikke lige så meget, som vi gjorde da vi først kom til Hanoi.
Første dag blev vi mødt af en masse læger og oversygeplejersker fra de respektive afdelinger, som vi skal være på. Det var lidt overvældende, fordi de sad linet op i et kæmpe mødelokale, og var ret nysgerrige omkring os, vores baggrund og vores land. Derefter fik vi en rundtur på hospitalet, og blev delt ud på afdelingerne. Udover os, er der også to andre studerende fra Metropol, og bruger vi også meget tid med. Vi er blevet delt ind således at vi tre er sammen og de andre to. Vi skal være på reumatologisk afdeling, børneafdelingen, gynækologisk / obstretisk afdeling og intensivafdeling - og to uger på hver, så vi får set en masse forskelligt.
Weekenden brugte vi på at lære Hanoi at kende. Vi tog ind til Old Quarter, og gik rundt i alle de små hyggelige gader. Gaderne er delt ind efter, og fyldt med de produkter som sælges - f.eks. sko, knapper, chokolade, kobber, cykler etc., det er en ret sjov inddeling, fordi de måske virker lidt underligt at have en gade fyldt med knapper. :) I Old Quarter findes også en stor fin sø, hvor der ude på søen er et tempel og en udstoppet skildpadde på 250 kg. Resten af weekenden brugte vi på at spise brunch, slappe af og vænne os lidt til vores nye "liv" her i Hanoi. :)
De to første uger af praktikken, skal vi være på reumatologisk afdeling. Vi fik mildest talt et chok, da vi trådte ind på afdelingen, fordi der var mennesker overalt! Vi havde selvfølgelig forventet en masse mennesker, men ikke så mange. Der er 8 sengs-stuer, hvilket ikke er nogen overraskelse - men overraskelsen kom, da vi så at der lå 2-3 patienter i hver seng! Derudover har hver patient ca. 2 pårørende, fordi det er dem, der tager sig af patienterne her. Og når der så oven i købet er 60 studerende på afdelingen, så kan I nok forstå at vi har fået i chok, over mængden af mennesker. Sygeplejerskerne er søde, og vil rigtig gerne tale engelsk, men det er de færreste som kan. Og meget få patienter kan tale engelsk, fordi de er ældre, så derfor er den sproglige barriere virkelig stor her. Vi har følt os lidt magtesløse, over ikke at kunne forstå og derved hjælpe dem. Patienter og pårørende synes derimod at vi er meget interessante, fordi vi er meget høje (en vietnamesisk mand er måske 160-170 cm høje), har anderledes hår og har en flot næse! Vi har oplevet at de har rørt ved vores hår, rørt ved vores arme og taget billeder af os - lidt grænseoverskridende, men de er heldigvis søde. :)
Vi er overladt ret meget til os selv, fordi de pårørende har så meget af plejen, og sygeplejerskerne hernede arbejder helt anderledes end os. De er lidt mere sjuskede, og bruger ikke al den omsorg, som vi bruger i Danmark. Så der er lidt vi skal vænne os til. Derudover har vi hver dag nap-time fra 11.30-14, hvor vi skal spise frokost, og sove til middag. Vi har dog brugt tiden til at se serier (knap så studierelevant), men vi har planer om at bruge tiden til at læse. Vi har også brugt meget af tiden til på at gå rundt på resten af hospitalet, hvor især GYN/OBS har været særlig hyggelig at besøge, da der er fyldt med små, søde babyer. :)
Oversygeplejersken på reumatologisk afdeling vil meget gerne lære os en masse. Så vi har lært at måle blodtryk manuelt (pumpe med hånden og stetoskop) - det kunne vi allerede hjemmefra, men bruger aldrig den teknik, så det var fint lige at pudset den af. Derudover har vi givet en masse injektioner, som vi nok ikke ville have prøvet derhjemme. Og så har vi også lært at massere, fordi de gør brug af massageterapi på afdelingen, og det var ret spændende (og dejligt, fordi vi selv fik massage af en af sygeplejerskerne J ) . Slutteligt er vi blevet inviteret hjem til en af sygeplejerskerne som bor 100 km uden for Hanoi oppe i bjergene. Oversygeplejersken vil tage os med, og måske skal vi allerede derhen i næste weekend. Det bliver i hvert fald spændende J
Resten af aftenen skal vi bruge på at se film og slappe af, så vi er klar til en ny uge på Bach Mai. Vi håber, I har det godt derhjemme.
Kærlige hilsner
Mie, Henriette og Simone
- comments
Katja meyer 100 km fra hvor i bor og oppe i bjergene? Hehe lyder som en gyser !!
miehenrisimone Ja vi bor 700 m. fra hospitalet, så det er 100 km derfra :D Hahaha vi ved heller ikke rigtig hvad vi skal ud til, men der er sygeplejersker nok ;) Hehe Vi er blevet lovet at se specielle mennesker som kun bor oppe i bjergene og små grønne æbler, fed kombi :)
Flemming Steen Jensen Skønt at høre at i er kommet godt i gang nu.Glæder os allerede at til at høre mere. Håber at jeres net bliver mere stabilt fremover KH Miespapa
Mona Jensen Hyggelig og spændende læsning, ligesom en god roman, tusinde tak for det hilsen Mona
Lone Kofed Jensen Hold nu K:..!!!! En på opleveren I har haft/har!!! SÅÅÅÅ spændende læsning. Bliv endelig ved med at opdatere og fortælle - vi syntes det er skønt at følge Jeres nye hverdag som absolut er meget anderledes end her i lile DK men sikke en masser viden I får - og så ser I jo hvordan man også kan drive et hospital og nu syntes vores overbelægninger på de danske sygehuse jo pludselig slet ikke så slemme som før ;-) Stor hilsen til fra mormor og mormor fra Roskilde og alle os fra Rungsted :-) PAS PÅ JER <3
Tenna Jensen Hold nu da op hvor lyder det super spændende og anderledes end her i lille Danmark. Vi får besøg af Kristian og Tim i aften til stegt flæsk. Håber at I får noget dejligt mad. ? Glæder os til at vi kan Skype igen. Knus og kram fra Mies pap mor♥♥♥♥♥
Gitte Millinge Hej med jer søde piger tænk at i allerede har været afsted i en måned. og at i har oplevet så meget på de uger. tusind tak til jer fordi i vil dele jeres spændende oplevelser med os allesammen. glæder os til at høre nyt fra jer igen. pas godt på hinanden. mange knus og kram samt varme tanker til jer alle 3 fra Claus og Gitte ( Henriette`s Svigermikanikker :-)