Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet til Hanoi. Vi valgte at flyve fra Hue, da det bedst kunne betale sig. Vi fløj 10.50, og landede lidt over 12, så vi havde godt 3 timer i lufthavnen inden vi skulle mødes med de andre piger. Vi brugten tiden på en café, hvor vi fik set de nyeste afsnit af Arvingerne (vi blev meget glade, da vi opdagede, at vi kunne se der hernede!). Der er godt nok sket noget med vejret, for vi er vant til ca. 30 graders varme, og i Hanoi er det lige pt. 10-12 graders varme! Vi er ved at dø af kulde!
Vi mødtes med de andre, og blev langt om længe hentet af vores chauffør - delever efter Vietnam-tid hernede, så det går ikke altid lige efter tidsplanen :) Vi kørte i en times tid indtil vi nåede ind til vores lejlighed. Vi tre bor sammen, og de andre tre bor sammen. Men vi blev skilt ad i bilen, så vi ved ikke helt hvor de andre befinder sig. Vores lejlighed ligger i en lille gade, tæt på en stor park og sø. Vi bor på 6. sal (og her er elevator), og her er den fineste udsigt ud over byen! Lejligheden er stor, og i rigtig fin stand - meget overraskende! Der er stue/soveværelse, med én stor, meget hård seng, så det skal vi lige finde ud af, hvordan vi gør. :) Der er et ret stort køkken, og et fint badeværelse med badekar. Vi har WiFi, og mulighed for at vaske tøj, så alt i alt er vi godt tilfredse! Dog er her hundekoldt, så i weekenden skal vi ud at købe en lille varmer af en art. Vi var så heldige, at én af dem som bor her i bygningen taler rigtig godt engelsk, og han viste os på plads, og var med os ude at handle ind. Det var super sødt af ham, og vi ville nok være ret lost hvis ikke, han var der :)
Nu sidder vi i sengen, pakket ind i tæpper, med te og snacks og snakker lidt om alt det vi skal købe ind i weekenden. Om lidt pakker vi ud, så vi rigtig kan komme på plads. Vi er glade og fortrøstningsfulde, og er meget spændte på at starte på hospitalet. :)
Kh Mie, Henriette og Simone
- comments
Ingeborg Henrichsen Held og lykke med Jeres start på hospitalet Knus Henrys farmor.
Flemming Steen Jensen pøj pøj med opstarten på hospitalet piger KH Miespapa