Hejsa alle

Som tiden dog går, endnu en uge med mange oplevelser, men også en hverdag der har sin rytme. Denne uge var Sarahs sidste uge så hun havde nogle ting hun gerne ville gøre inden hun tog hjem og det blev en spændende uge.

Mandag d. 22. marts 10

I dag tog Sarah og jeg på hver vores hospital. Jeg tog på Ngarenaro og var ikke kommet inden for døren og havde taget min kittel på før den første fødsel var i gang. Efter en time var 4 kvinder nedkommet med hvert deres velskabte baby. Det var en travl morgen og jeg hjælp så godt jeg kunne, med at give lægen hvad de havde brug for, veje babyerne og svøbe dem ind i tørklæder og derefter lægge dem ved siden af deres moder.

Senere kom Sarah og hentede mig og vi gik hjem ad, spiste frokost (ugali og tomatsovse med kød). Lumumba (ven af Patrick) havde spurgt Sarah om vi ville med hen på noget græs og springe omkring. Vi tog af sted hele eftermiddagen og hyggede i solen. Vi tog hjem ved 6 tiden og slappede af resten af aften.

Tirsdag d. 21. marts 10

I dag havde vi fået lov til at besøge et større hospital, St. Elizabeth. Vi skulle være på operationsgangen og overvære to store operationer.

Den første var en blindtarmsoperation, hvor der var gået betændelse i bindtarmen og de fjernede den. En interessant oplevelse og lidt mærkeligt at se det i virkeligheden i stedet for igennem en tv-skærm.

Derefter drak vi en kop te og den næste patient var klar. Dette var en ældre dame, med en stor hævelse på maven. Lægerne vidste ikke hvilken slags hævelse og derfor skulle de ved denne operation åbne hende op og finde ud af det.

Det første man kunne se var leveren der var hævet til dobbeltstørrelse, den var fyldt med blærer på størrelse med 1kroner. Der var vokset væv med blærer udover det hele. Lægen to en prøve af vævet, som derefter skulle sendes til laboratoriet. Derefter begyndte han at prikke blærerne og tømme dem for væske så hævelsen ville være mindre, når de efter lukkede hende til igen. Det var en spænende og anderledes operation. Lægerne troede at det var orm eller en form for kræft, men nu måtte de vente på svar fra laboratoriet og se. Dette svar kunne dog være flere dage, ja, uger om at komme tilbage og alt i mens måtte kvinden ligge og vente. En anderledes og spændende dag.

Efter at have overværet og hjulpet lidt til ved disse to operationer, sagde vi pænt tak for i dag og forlod hospitalet efter nye oplevelser.

Vi spiste frokost og bevægede os mod et masaimarked, hvor vi kunne købe og se en masse ting, lavet af forskellige masaistammer. Her skulle der pruttes om priserne og forhøres i de forskellige butikker om nogle kunne give en bedre pris. Sarah og jeg forsøgte så godt vi kunne at få købt nogle gode ting til rimelige priser og da dagen var ovre kom vi da også hjem med mange ting til gode priser. Vi fik prutte om prisen og jeg var faktisk ret gode til det, tænk en gang, det har jeg aldrig været, men jeg lærer også noget af at være i Tanzania. Det gælder bare om at vide hvad den rimelige pris for tingene er og hvor meget du vil give for det, så kan du få nogle gode handler i hus.

Onsdag d. 24. marts 10

I dag regnede det forfærdelig meget da vi stod op, regntiden er nu for alvor kommet.

Vi ventede til det skulle stilne af og tog så af sted på arbejde. Jeg tog i dag alene til Levolosi hospital. Det var en meget stille morgen. Pga. regnen kommer der ikke så mange patienter. Jeg drak te med lægerne og slappede af. Fik taget nogle blod prøver og igen testet 2 personer for HIV (1positiv og 1 negativ).Lærte en ny metode at tage blod på, en mere klinisk måde, som vi gør i Danmark. Meget sjovt at prøve og se at de faktisk gør det på denne måde her også, bare ikke så tit.

Sarah og jeg tog hjem og spiste frokost, slappede af. En ven af familien, Silvia, kom og besøgte mig, hun ville farve mit hår sort, eller noget i den stil. Jeg havde svært ved at sige nej og tog med hende ud for at købe farve. Meget hyggeligt at snakke med hende og jeg så hendes hjem og dermed hvordan andre i Tanzania bor. Vi farvede mit hår, men farven var ikke speciel god og man kunne ikke se den store forskel, hvilket ikke generede mig særlig meget.

Slappede af resten af aften, spiste aftensmad og hyggede med familien.

Torsdag d. 25. marts 10

I dag var er meget speciel dag, Alexander og jeg har været kærester i 1 år i dag.

Vågnede med et smil på læben og Sarah sagde tillykke med dagen. I dag skulle vi besøge mama Grace (min værts mor) på hendes arbejde i Usa river, i stedet for at tage på hospitalet.

Vi blev hentet af Rosina (datter af min værts familie), som ville tage os med til Usa river, hvor hun også selv arbejder. Vi tog dalla dallaen af sted og det tog ca. 30 min før vi nåede vores stop. Skulle gå 5 min. før vi nåede porten til det danske center. Det var et stort sted med mange huse og veje. Vi blev fulgt hen til mama Grace og den børnehave/skole hvor hun arbejder. Hele stedet hedder MS Tranining Centre for Development Coorperation, det er en dansk organisation, og et kursuscenter for mange forskellige ting. Folk kommer her for at lære Kiswahili og lære om Tanzania og kulturen. Andre folk igen kommer også for andre formål. Alle er velkommen og for at gøre det nemmere for kvinder også at komme i længere tid og bo på centeret, har centeret en børnehave og skole tilknyttet, så folk kan tage deres børn med hvis det er nødvendigt. Her arbejder Grace og passer de børn der kommer. Nogle uger er der mange børn og andre ikke så mange, meget forskelligt. Det var rigtig sjovt at komme og se stedet, da Grace har snakket meget om det. De danskere der kom på besøg for en måned siden, hjemme hos min værtsfamilie, var fra dette center.

Grace viste os rundt og vi mødte chefen for hele stedet, Hans. (Det var ham og hans familie der kom på besøg hos min værts familie.) Sagde hej og han fortalte at vi var meget velkomme til at komme og drikke en kop te hos hans kone, Charlotte. Hans og Charlotte har to piger og de bor alle på centeret. Sarah og jeg gik derefter hen for at besøge Charlotte, mens Grace ventede tilbage til børnehaven. Vi fik drukket et par kopper te og snakket en masse, om Tanzania, livet i Danmark og en masse andre ting, tiden fløj og vi havde snart været der i 1½ time.

Vi spiste frokost på centeret, mens aber kravlede omkring os og nød solen. En meget dejlig og sjov oplevelse.

Tog tilbage til Arusha kl. 13.30 efter en dejlig dag på centeret. J

Fik købt nogle ting til Sarah, som hun ville have med hjem til Frankrig. Derefter gik vi videre til Projects Abroads kontor for at bruge nettet. Da vi ankom til kontoret smilede alle til os og jeg forstod intet. Eli (dansk pige, der arbejder for Projects Abroad) smilede og kiggede på en buket roser og et kort hvor der stod Mette. Jeg blev vildt rørt og spurte dumt, "er det til mig?".

Alexander havde formået at sende blomster og et dejligt kort, til mig på vores årsdag. Rigtig dejligt og sødt af ham. Jeg læste efterfølgende kortet og prøvede forgæves at skype og sige tak. Nettet i Tanzania er bare lort.!!!

Tog derefter ud og spiste med Projects Abroad og fik pizza, det er virkelig langt tid siden jeg sidst havde spist pizza. Det var en rigtig dejligt og hyggeligt aften, som altid. Bare at være ude med alle de andre volontører og snakke om ugen der er gået og hvad vi har lavet siden sidst.

Tog hjem og satte blomsterne i vand. Sikke en dejlig dag det havde været og meget speciel.

Fredag d. 26. marts 10

I dag var Sarahs sidste dag på hospitalerne og vi tog hen på dem begge for at hun kunne sige farvel. Derefter gik Sarah hjem og jeg mødte en af de andre volontører, Cecilia fra Texas. Vi spiste frokost samme og hygge. Det var en af hendes sidste dage i Arusha og jeg måtte sige farvel til hende. Det var en dejlig eftermiddag og tog hjem efter for at lave mad og gøre klar til en afskedsmiddag for Sarah. Hjalp med at lave mad og vi hyggede alle.

Senere kom Herman fra Projects Abroad og vi spiste en dejlig middag. Sarah og jeg fik et kæmpe grineflip midt under middagen og måtte forlade bordet, men vi hyggede os. Hehe

Senere om aften købte Sarah noget Konyagi (en slags vodka) og vi fik drukket lidt og hygge snakket. En dejlig aften efter en god dag.

Lørdag og Søndag d. 27+28. marts 10

Slappede dag og sov rigtig længe lørdag efter en god fredag aften. Læste lidt i min bog og nød det gode vejr. Søndag var så den dag hvor jeg skulle sige farvel til Sarah. Vi tog i kirke, denne gang en lutheransk kirke, kl.7.00 søndag morgen, tidligt Vi fulgtes med en ven af familien, Lumumba.

Det var en rigtig god oplevelse og jeg kunne helt sikkert genkende en hel masse fra vores gudstjenester i Danmark. Som den eneste jeg har set endnu, sang de her samler. Kirkerummet var anderledes end i den katolske kirke, men dog ikke så meget, da katolikkerne ikke har så mange penge, her i Tanzania, til at udsmykke kirkerummet for. Vi blev budt velkommen af præsten og skulle præsentere os selv for hele menigheden, hvad vi hed og kom fra. Det var lidt skræmmende at stå der foran alle og snakke i en mikrofon, men gik jo helt fint.

Efter kirke fulgte vi med Lumumba hjem og fik en kop te og lidt brød og friturestegt banan.

Sarah ville gerne lære hvordan man lavede en gryderet m. banan, "banan gryde". Så Lumumbas søster viste os hvordan vi skulle lave denne ret. Meget simpelt.

Det var en hyggelig formiddag og vi fik da også lov til at smage på retten efter

Sarah og jeg gik hjem og spiste lidt frokost hos familien, det var Sarahs sidste måltid i Tanzania Vi slappede af og spiste mango, som Sarah gerne ville som noget af det sidste. Taxien kom og vi måtte alle sige farvel til Sarah. Det var meget vedmodigt, men jeg skal nok møde hende igen, så ikke farvel, men på gensyn.

Da Sarah var taget afsted, var der frygtelig stille i huset og den underlig fornemmelse bredte sig. Jeg kunne ikke rigtig tro at hun var taget afsted, sådan for good. Jeg forstillede mig hele tiden at hun ville komme ind af døren, for hun havde bare lige været ude på varanden og snakke, som hun plejede.. Men nej, hun var på vej hjem til Frankrig.

Mandag d. 29. marts 10

I dag var min første dag alene, uden Sarah. Jeg vågnede og hele morgen var mærkelig, skulle spise morgenmad alene og gå til arbejde alene. Men ankom i dag til Levolosi og der var nok at lave. Hjalp til som normalt og hen af formiddagen kom en læge, Claudia, fra et andet hospital i Arusha og skulle aflevere nogle prøver, hun spurgte om jeg kunne tænke mig at komme med hende og se det andet hospital. Tog med og det var interessant at se endnu et hospital.

Forlød hospitalet omkring kl. 13 i dag og slappede af i byen resten af dagen. En dejlig dag for mig selv, lidt mærkeligt uden Sarah, men også hyggeligt at være alene. Nyder det.

På gensyn næste gang.

Mange knus Mette