Profile
Blog
Photos
Videos
Jambo alle
Så er jeg vendt "hjem" til Arusha, efter at have været på en lille cirkel tur til Dar es Salaam, Zanzibar, Nairobi og tilbage igen til Arusha. Det har været en vild god oplevelse at se andre steder af Østafrika og forskellen mellem de store byer - Dar og Nairobi, de mindre byer - Arusha og en ø som med sin beliggenhed har fået en multikulturel stemning, med input fra Indien, Arabien, Afrika og vesten.
Noget af det mest sjove ved sådan at tage af sted fra Arusha er at uanset hvor jeg kommer hen, sammenligner jeg med Arusha og dette sted er blevet mit hjem. Når de lokal spørger hvor jeg kommer fra, virker det helt naturligt at svare, jeg er fra Arusha, eller der har jeg i hvert fald boet de sidste 2 måneder og det er blevet mit nye hjem. De lokale kigger dog altid lidt mærkeligt på mig og jeg fortæller dem min historie så de forstår. Jeg føler mig ikke længere som en turist, jeg lever her i Østafrika og prøver ved at have lært deres kultur og sprog at kende at blive mere integreret i dette samfund jeg nu lever i.
Fredag d. 9. april 2010
Så er det min sidste dag på arbejde og i projektet. Jeg stod op og gik af sted, min sidste tur igennem byen og ind til Levolosi hospital. Jeg fik hjulpet lidt til en sidste gang og sagde pænt farvel til dem alle. Det var en underlig følelse at sådan skulle sige farvel og videre. Jeg gik over til Ngarenaro hospital, igen for at sige farvel, lidt vemodigt var det at tænke tilbage på de mange minder og oplevelser jeg havde oplevet og fået igennem 2 måneders arbejde her. Resten af dagen gik stille og roligt, fik gået i byen og gik forbi den lokale skrædder for at få min kjole. Den blev rettet til 3 gange, men var stadig ikke helt som jeg havde tænkt mig, men sådan er det her, hun havde lavet det så fint og meget mere professionelt end jeg havde troet.
Spiste middag hos Robert, en søn af familien. En hyggelig aften.
Lørdag d. 10. april 2010
Så blev det weekend igen, tøjet skal vaskes og være klart og rent til rejsen der snart skal påbegyndes. Det er stor pakke dag og ryde op i alle mine ting. Efter frokost gjorde jeg mig klar til Clair s goodbye party (Èn af pigerne fra Projects Abroad). Festen blev holdt hos Herman (også fra Projects Abroad) Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og vi havde det alle rigtig sjovt med en hel røget ged, de havde slagtet tidligere på dagen.
Da det var Clair der skulle sige farvel og hende fest er traditionen at hun skal fodre selskabet. Den første bid bliver givet af hende.
Efter festen blev vi kørt ind til byen og turen gik igennem Sakina, min hjem by. Jeg fortalte lidt om gaden og hvad vi kørte forbi, det var en sjov fornemmelse at kende et sted så godt og at jeg jo har levet der de sidste 2 måneder. Tænk når man er ude at rejse og bor de samme sted en uge eller måske to, man får et forhold til stedet og det bliver kendt som en slags hjem, hvad så når man har boet der 2 måneder?
Havde en hyggelig aften hjemme og fik en gave af familien, en blå Kanga.
Min lille cirkelrejse varede fra søndag d. 11. april til onsdag d. 21. april.
Søndag d. 11. april 2010
I dag skulle turen gå med bus syd på, en køretur på 10 timer til Dar es Salaam ventede mig. Jeg vågnede tidligt denne morgen omkring kl. 4.00 og gjorde mig klar, spiste lidt morgenmad og pakkede det sidste ned i min rygsæk. Jeg sagde farvel til min familie, det var lidt trist, men ville jo se dem igen om 2 uger.
Mine værts brødre, Patrick og James, fulgte mig ned til dalla dallaen så jeg kunne komme indtil byen, hvor min bus ville afgå fra.
Jeg ankom en del for tidligt og sad og snakkede med nogle lokale. En af dem arbejdede med amerikanske volontører og han forbandende dem og deres luksus vaner, men han havde dog også nogle enkle søde ord tilovers for dem. Hans engelske var dog meget præget af at arbejde med amerikaner og f***ing var et hyppigt ord i hans sætninger. J
Vi snakkede til bussen kom kl. 6.00 og jeg satte mig ind på min plads. En lang tur ventede foran mig. Jeg sad ved siden af en sød pige, som jeg kunne snakke med og få tiden til at gå med.
Jeg ankom til Dar es Salaam omkring kl. 16.30 og blev hentet af en pige, Nana, som var niece til min værts far. Jeg kørte med hende hjem og vi snakkede og hyggede rigtig meget den aften. Hendes hus var flot og lignede et stykke fra vesten. Jeg følte mig hjemme.
Mandag d. 12. april 2010
Vi snakkede rigtig godt sammen og om morgen kørte Nana mig indtil byen, hvor jeg kunne sætte min taske hos hendes søster, mens jeg gik en tur rundt i byen og så mig omkring.
Efter et par timer befandt jeg mig på båden til Zanzibar med min rygsæk og klar på nye eventyr. Bådturen tog 2 ½ time og udsigten fra båden var fantastisk. De hvide strande, hvor det turkise vand stille skyllede op på og de mange palmer der stod og gav skygge til den hver der måtte sætte sine fødder på disse vidunderlige strande, jeg kunne ikke vente med at træde i land.
På båden mødte jeg to piger fra Skotland, som lige var ankommet til Afrika og skulle være volontører på Zanzibar, sikke et sted at bo…
Vi gik i land og så gik turen ind mod byen for at finde et sted at overnatte. Jeg skiltes med de to piger med aftalen om at vi helt sikkert måtte ses igen. Mange af de lokale kom for at ville finde et sted at bo. (De får tit penge af vandrehjemmene for at får turister til at bo hos dem.)
Jeg kan egentlig ikke lide at bruge disse lokale, der ligger et pres af en art, men denne gang var de ikke til at komme af med. Jeg fandt til sidst et sted, meget hyggeligt - har mit eget værelse med 2 senge og badeværelse lige uden for. Skal nok blive hyggeligt. Tog ud for at spise og bare se hvilke nye og spændende omgivelser jeg nu var havnet i.
Tirsdag d. 13. april 2010
Første morgen på Zanzibar. Jeg havde meldt mig til en spice tour, så ham den lokale fra i går kom forbi og flugte mig hen hvor turen skulle starte. Vi var en hyggelig lille gruppe på 9 personer. Som noget af det første blev vi alle proppet ind i en minibus og alle ville have en plads ved vinduet, så bare en let brise ville forhindre et mindre hede anfald. Det var en utrolig varm dag og sveden perlede ned fra alle os europære som var kommet langs fra, sikke en varm dag. J
Af sted på denne tur var vi et tysk par, to unge piger fra USA, en mor og datter fra Danmark og en mor og datter fra også fra USA. Vi kørte af sted nord for Stonetown, hvor alle plantagerne ligger. Her kom vi igennem en række af krydderier og så hvor de kommer fra. Det var en sjov oplevelse at se hvordan almindelig ting som kanel, ingefær, peber, vanilje og mange andre krydderier som vi i Danmark bare køber i supermarked, men sjældent tænker på, hvor kommer fra. Vi fik lov at røre og smage på disse planter og krydderier.
Efter denne dejlige rundtur, blev vi kørt til overdækket spise sted. Her skulle vi spise frokost. Nogle lokale damer havde lavet almindelig mad fra et normalt køkken i Tanzania. Det er en rigtig god idé at servere dette for turister, så de også får dette med i oplevelsen, men for mig var det jo almindelig mad, som jeg har fået de sidste 2 måneder, men stadig hyggeligt. J
Vi kørte derefter af sted må stranden. Her var en gammel slavehule, hvor slaverne var blevet gemt inden de blev fragtet til søs og solgt. Det var spændende og efter dette trængte vi alle til en tur ned til stranden. Det var den smukkeste strand jeg nogen sinde havde set. Det turkise, lyseblå vand der næsten havde den samme farve som himlen og det hvide sand der bugtede sig så langt øjet rakte. Det var et fantasibillede uden lige. Den hvide strand, det blå vand og palmerne.
Efter sådan en varm dag, var en tur i vandet lige hvad man havde brug for. Jeg gik straks i vandet og forventede at blive kølet ned, men til min overraskelse var vandet varmt at gå i. Jeg havde godt nok aldrig prøvet at bade i hav vand der var ligeså varm eller varmere end luften, mærkeligt.
Vi blev kørt tilbage til Stowntown og skiltes ad. Jeg fulgtes med de to piger fra USA, Polly og Kayla. Vi snakkede og endte med at tilbringe resten af eftermiddagen og aften sammen. Vi spiste aftensmad på kajen og nød den varme aften sammen, en dejlig dag var gået.
Onsdag d. 14. april 2010
Vågnede og det regnede forfærdeligt meget, regntiden har virkelig taget fat.
Ved middagstid bedrog jeg med en paraply i hånden ud i Stowntowns gader. Vandet løb ned at gaderne og der var våd alle steder. Jeg tog mine sandaler af og gik på bare tær i det halv varme vand. Besøgte den store anglikanske katedral, hvor grunden før i tiden var blevet brugt som slave marked indtil en engelsk missionær købte grunden og skænkede den til kirken. Katedralen stod færdig i 1877.
Gik rundt i byen og mødte Polly og Kayla igen, vi spiste frokost sammen, senere på eftermiddagen fik vi lavet henna, jeg på foden og Polly på hånden og armen. Vi hang ud på kajen og i byen resten af eftermiddagen og aften.
En dejlig stille og rolig dag.
Torsdag d. 15. april 2010
Stod op og tog dalla dallaen lidt syd på hvor jeg mødte Polly og Kayla igen. I dag skulle vi på stranden og bare slappe af, var vores plan. Det var utrolig lavvande så ikke meget bade tur til os. Vi tog et smut hjem til dem og jeg så hvor de boede under deres ophold på Zanzibar. Vi tog ind mod byen og shoppede gaver og souvenirs. Spiste på italiensk restaurant og nød igen aften.
Fredag d. 16. april 2010
Stod op og gik rundt i byen, fik lavet henna på skulderbladet og igen på foden. Det blev super flot, hende damen der lavede det var stum døv, men fantastisk til at tegne med henna.
Fortsatte til The House of Wonder og så deres udstilling om Zanzibars historie osv. Mødte pigerne fra Skotland, Kerrie og Kirsty og vi besluttede at prøve at tage på den strand hvor jeg havde været dagen før med Polly og Kayla. Denne dag var der masser af vand og vandstanden steg med tiden vi var det. Igen var vandet lige så varmt eller varmere end luften, meget mærkelig fornemmelse. Senere på eftermiddagen, aften tog vi igen tilbage til byen og spiste aftensmad på kajen. Det var endnu en hyggelig aften på Zanzibar og sidste dag, i morgen flyver jeg til Nairobi.
Nu går turen til Kenya - Nairobi...
- comments