Profile
Blog
Photos
Videos
SAFARI - En fantastisk campingtur:
Fra fredag d. 5. marts til mandag d. 8. marts 2010:
Fredag morgen tog vi af sted på safari og det var en super god oplevelse. Det var dejlig afslappende og alle dyrene var rigtig flotte at se i virkeligheden og jeg nød alt den frihed det var bare at være i naturen og høre dyrene om natten fra teltet. At se solnedgang og solopgang var fantastisk og helt utroligt bare at være så langt fra larm og støj.
Jeg fik set alle de dyr jeg ville, så ''the big five'' (løven, leoparden, elefanten, bøflen og næsehornet) og mange andre dyr - giraffer, zebra, gnuer, antiloper, aber, flodheste, krokodiller og mange andre dyr. Var en helt vild oplevelse og helt ubeskriveligt.
Kilimanjaro - The never-ending mountain:
Fra onsdag d. 10. marts til mandag d. 15. marts 2010:
Onsdag d. 10. marts 2010
Sarah og jeg havde pakket vores ting og var klar til endnu et eventyr. Vi blev hentet kl. 8, ved det lokale supermarked i Sakina og bragt til safari kontoret (SOK safari). Her blev bilerne pakket, med alt der ville blive nødvendigt på vores tur til toppen af Afrika. Guides, kokke, porter og os selv, 4 volontører fra Projects Abroad (Sarah, Julian, Simone og jeg), var klar og kørte af sted mod Kilimanjaro og Marangu Gate, hvor vores første dag skulle starte fra. Vi så vores crew, 2 guider (John og Ohma), 1 kok, 12 porter, hvor én gik med til toppen (Jackson), én var "tjener" (Zedæk), to var opvaskere, og 8 til at bære alle vores ting (personlig rygsæk, spisegrej osv.) Så i alt havde vi 15 mand med os på turen, til 4 glade bjergbestigere, helt vildt. J
Vi vandrede af sted ca. kl. 12.15 mod frokost og det første overnatningssted Mandara hut (2720m højt). Omgivelserne den første dag var mest regnskov og vi gik i skyggen af alle træerne. En dejlig tur. Vi ankom til Mandara hut ca. kl. 16.15 så 4 timer fik vi gået den første dag. Turen var ca. 8 km og en god start på et utroligt eventyr. Fik te og popcorn og gik en lille tur på 20 min. til et mindre krater, meget smuk natur og omgivelser. Vi gik tilbage og spiste aftensmad - Fisk med kartofler og grønsager. Gik tidligt i seng, kl. 20.30 - så vi kunne være klar til endnu en dag på vej mod toppen. J
Torsdag d. 11. marts 2010
Vi vågnede omkring kl. 6 og så solen stå op, fantastisk måde at stå op på. Vi pakkede vores ting sammen, spiste morgenmad - Pandekager, brød med æg frugt. Vi vandrede af sted ca. kl. 8.30 op igennem de sidste stykke af regnskoven til mindre bevokset steder. I disse mere slette omgivelser med mindre buske og træer, skulle vi vandre 11,7 km. Det var en lang tur og vi fik snakket en masse, det hjalp at snakke så vi glemte at tænke over tiden og de mange km. Spiste frokost omkring kl. 12, og vandrede videre op af bjerget til Horombo hut (3720m højt), hvor vi ankom omkring 14.30. Vi var trætte og utrolig glade for at være nået frem. Efter hver en bakke kom en ny og efter hver et sving, strakte stien sig længere endnu, never ending mountain, så efter 6 timers vandring var vi glade for at denne etape var slut. Fik te og popcorn igen og senere aftensmad - Spagetti med kødsauce og grøntsager. Gik i seng omkring kl. 21.00 - Sov god efter en hård dag. J
Fredag d. 12. marts 2010
Denne dag var vores klimatiserings dag. Vi sov lidt længe til kl. 7.30 og spiste igen dejlig morgenmad. Gjorde os klar til at tage en mindre tur lidt længere op af bjerget til nogle klippevægge, Zebra rock. Det var en smuk tur, med fantastisk natur, ligesom de andre dage. Efter dette vandret vi op på toppen af zebra rock og kunne tydeligt se toppen af Kilimanjaro og hvor de næste dages vandring skulle føres os hen. Der var en vild flot udsigt fra denne lille top.
Vi gik tilbage og det blev en tur på ca. 6 km. Da vi kom tilbage til hytterne, havde vores kok lavede en dejlig varm frokost, med chips (pomfritter J), kylling, varme grønsager og salat. Vi spiste og slappede af med kortspil og læsning af bøger, resten af dagen. Dejlig hyggelig dag J
Lørdag d. 13. marts 2010 ogSøndag d. 14. marts 2010
Så var dagen kommet og distancen skulle stå om vi alle ville kunne klare mosten og nå toppen næste morgen ved solopgang. Vi stod op og pakkede vores ting sammen endnu engang, spiste morgenmad og drog af sted på det der skulle blive de hårdeste 38 timer af turen. Startede turen i omgivelser med små buske og blomster, og bevægede os stille hen over dagen til mere øde sletter, uden nogen særlig form for bevoksning. Under turen forlod Sarah os, hun bor i bjergene og er vant til at vandre, så hun gik i forvejen. Vi tre andre fortsatte i et langsomt tempo, vi ville ikke blive syge af den alt for hurtige stigning. På vejen kunne vi se skyerne være på samme niveau som os, og man kunne også begynde at mærke højden på vores vejrtrækning og hovedpinen der begyndte at lade sig mærke. Endelig efter 6½ time kl. 15.00 og mere end 9 km ankom vi til Kibo hut (4700m højt). Vi var trætte efter denne dag og fordi der var væsentlig mindre ilt i luften i disse højder.
Vi fik te og popcorn lidt efter og kunne slappe lidt af indtil der kl. 17.00 ville blive serveret tidlig aftensmad. Derefter skulle vi slappe af og prøve at sove lidt inden vi skulle bestige den sidste del af Kilimanjaro. Vi blev vækket igen kl. 22.00 efter cirka 4 timer, ingen af os fik rigtig sovet. Vi gjorde os igen klar, med rygsækken fyld med chokolade, snacks og selvfølgelig vand og kamera. J
Vi forlod hytten kl. 23.10 og begyndte på det sidste, men også stejleste og hårdeste stykke. Vi vandrede op og op og videre op. Der var en utrolig udsigt ned fra bjerget, vi kunne se lys fra Moshi og grænsen til Kenya udover dette føltes stjerne endnu tættere på og vi have den ære at kunne se Carlsvognen på nattehimlen under hele opstigningen, føltes lidt som et opmundret pust. J
Vi nåede endelig op til toppen af krateret, Gilman's point (5681m højt) kl. 4.40. Det var vildt koldt og vi trængte til en pause, men blev kun lige få minutter, så vi kunne tage et billede og tage lidt vand, for ikke at blive kolde. Vi fortsatte nu på toppen af krateret og gik igennem sne og isglatte stier, med kun et mål i sigte at nå til toppen af Kilimanjaro. Ingen sagde noget, mens vi gik næsten 2 timer mere, mens solen stille begyndte at kigge frem. Vi kunne se himlen stille og roligt blive rød bag os og endelig kunne vi skimte det ventet skilt, Uhuru Peak Tanzania 5895m amsl. Julian var forrest, jeg efter og Simon bagerst. Da vi nåede 5m før skiltet og vores mål, stoppede Julian og kiggede bare ud i luften, jeg fortsatte og måtte bare røre skiltet. Nåede frem og krammede den ene stolpe. J Vi satte os alle tre ned foran skiltet og var godt tilfredse med vores bedrift. Klokken var nu blevet 6.30 og i det vi satte os, kom solen op igennem skyerne og vi kunne nyde solopgang på det højeste sted i hele Afrika, vi var de første til at se solopgangen den morgen på Kilimanjaro.
Der kom flere mennesker til og vi fik taget de obligatoriske billeder. Det var så helt vildt koldt at vi ikke blev der mere end ca. 15 min. Når man tog sin vante af for at tage et billede, gjorde det vildt ondt i fingrene af kulde. Det var nu blevet dejligt lyst og vi kunne i ro og mag kravle ned af bjerget efter en vellykket tur til toppen. J
Det var utroligt flot med sneen og solens stråler, der bød en ny dag velkommen. Vi gik den samme vej ned og det var lidt sjovt nu at se hvor vi havde gået for 6 timer siden i mørket uden at kunne se meget af de omgivelser vi befandt os i.
Julian og Simone fik det uheldigvis dårligt på vej ned og de havde det svært med at komme ned L
Da vi endelig kom ned ved ca. kl. 11.00, blev der straks serveret frokost, for vi skulle videre ned til Horombo hut. Simone havde det stadig dårligt og blev hjulpet på vej af en af guiderne(Ohma). Julian og jeg holdt hinanden med selskab og snakkede så vi helt glemte at vi var trætte og at Julian havde det dårligt. Vi ankom til Horombo hut omkring kl. _____ og fik igen te og senere en god aftensmad. Vi var alle trætte og gik direkte i seng efter aftensmaden. Da vi endelig lå i vores soveposer og skulle til at tilbringe vores sidste nat på Kilimanjaro, havde vi ikke sovet i mere end 37 timer. Vi faldt alle hurtigt i søvn, helt sikkert velfortjent. J
Mandag d. 15. marts 2010
Stod tidligt op kl. 5.30, spiste morgenmad og begav os af sted på den sidste, men alligevel den længste tur, 12 + 8km. Det var koldt da vi vågende og vi frøs alle meget. Der var kun en vej og det var ned i varmen og helst så hurtigt som muligt. Vi var blevet lovet frokost på en restaurant i Moshi (Stor by ved foden af Kilimanjaro), når vi nåede ned af bjerget. Dette gav et ekstra gåpåmod og vi gik så hurtig som vores trætte ben kunne. Den første del var igennem slettet omgivelser med små planter og træer. Den næste del var igennem regnskoven og derfor i mere skygget omgivelser, hvilket derfor var mere rart at vandre i. kl. 13.15 ankom vi til Marangu gate og var alle meget trætte, og glade for endelig at se en ende på nedturen. Igen havde vi vandret en tur som bare fortsatte og blev ved, The never-ending mountain. Vi skulle udskrives og fik alle diplomer for at have gennemført turen og alle nået toppen, jaaa!!! Blev derefter kørt i bus til Moshi og spiste frokost som vi alle havde glædet os til. J Kørte videre hjem til Arusha, cirka 1½ times kørsel fra Moshi. Vi sagde farvel til Simone og Julian der begge var færdige med Projects Abroad og skulle videre i deres rejse i Tanzania. Det havde været en dejlig tur og en rigtig god gruppe, jeg havde fået to nye rigtig gode venner og hvis jeg nogensinde kommer til New York eller London er jeg meget velkommen. J Sarah og jeg blev kørt til Sakina og nåede vores værts familie omkring kl. 18. Vi var begge trætte og sov godt den aften, efter en tur til toppen af Afrika.
Det var en oplevelse for livet og nød turen selvom det til tider var hårdt og ikke nær så sjov at bestige selveste Kilimanjaro. Jeg vil huske denne tur og glæde mig over at den var så vellykket, uden nogen rigtig form for sygdom eller noget for mit vedkommen. Tak for en god tur.J
- comments
Mogens Kæreste Mette. Fantastisk beretning. Sikker på at du har en oplevelse for livet som børn og børnebørn skal høre :-) Kærlige knus FAR