Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Her går det godt, nyder varmen og falder bedre og bedre til i mit nye hjem og med familien. Sarah, den anden volontør jeg bor sammen med, og jeg hygger os meget. Vi har tit selskab af Patrick, 27 år, den yngste søn af familien, det er også meget hyggeligt at have en lokalt med sig.
Lørdag formiddag tog vi(Sarah og Patrick) til byen, Arusha, og kigge os omkring og sad bl.a. på net caféen hvor jeg skrev sidste besked. Strømmen gik ud 2 gange, mens jeg sad og skrev, det er meget almindeligt her i Tanzania at strømmen går ud flere gange om dagen, lidt nederen, men giver dog også en hvis charme. J
Lørdag aften tog Patrick, Sarah og jeg ned på den lokale bar. Vi drak en øl og snakkede og tænk engang, strømmen gik ud igen, men folk tændte deres mobiltelefoner og hyggede videre, dejlig stemning.
Søndag tog jeg, med de volontører der ville med, ud til en oase ude i ingenting. Vi kørte 2 timer fra centrum Arusha og kom igennem byer og kørte det sidste stykke offroad. Vi så lerhuse og en del mennesker i forhold til at vi var så øde et sted. Det var utroligt at så meget vand og flotte træer kunne ses på så øde et sted. Vi slog lejer med tæpper og madpakker og alle skulle naturligvis en tur i den en lille sø i skyggen af alle træerne. Vandet var helt klart så man kunne se de små fisk og sugemaller der svømmede rundt under én. Vandet var ikke koldt men lunkent og lige til at hoppe i. Vi svømmede rundt og igennem en smal flod for at ende i en anden lidt større sø, utrolig dejligt og afslappende. Vi spiste frokost og snakkede, gik en tur udenfor oasen, men der var vidt varmt og ikke meget andet end sand, støv og enkeltstående udtøret buske og trær.
Efter at have været der i 4 timer, tog vi den lange tur hjem og fik et glimt af Kilimanjaros top imellem alle skyerne, der dækker toppen til dagligt.
Jeg tog the dalla dalla (små lokale busser) hjem igen fra byen, det var den første dag jeg tog the dalla dalla alene, både frem og tilbage. De er lidt forvirrende at køre med, der er ingen rigtige stop og man stiger bare på og af som det passer én. Man skal være opmærksom og hurtig, hvis man skal af det rigtige sted.
Mandag var min første arbejdsdag på Lovolosi hospital i Arusha. Sarah og jeg gik til arbejde, en dejlig morgen tur på ca. 25min. Det er jo varmt og dejligt vejr, så kun rart at få lidt morgen brise. Mødte kl. 8 på hospitalet og gik en rundte med overlæge. Jeg skulle tilbringe den første dag med at overvære konsultationerne. Folk kom ind med mange forskellige problemer, men det mest almindelige de kom med var feber, hovedpine, svimmelhed, som alle er symptomer på malaria.
Sad med til konsultationerne hele dagen, 5 timer, og det hele foregik på kiswahili, hvor lægen engang imellem oversatte på engelsk. Heldigvis blev alle journaler nedskrevet på engelsk, så det var derfor lidt nemmere at følge med. Meget interessant, og spændende, men også hårdt når man ikke forstår hvad der bliver snakket om. Alt i alt en god første dag på arbejde.
I dag, Tirsdag, har det så været min anden dag på arbejde og i dag fik vi (Sarah og jeg) lov til at være i The Lab. her skulle vi undersøge nogle blodprøver fra patienterne dagen før. Det var meget spændende, men tingene virkede ikke helt som vi ville, men det sker jo også nogen gange der hjemme, i kemitimerne eller noget.. hehe :)
Vi gik fra hospitalet til kontoret - Projects Abroad og bruger nu nettet her. På vejen henvendte der sig en del og det skal man lige vende sig til. Som hvid, skiller man sig meget ud og folk ser en og snakker til en på gaden. Det er lidt mærkeligt, for vi vil jo allerhelst bare være neutrale og opleve livet uden hele tiden blive stemplet som den hvide og turist. Men det hjælper lidt når vi lære noget Kiswahili og begynder at sige noget til dem på deres eget sprog.
Jeg hygger mig og nyder vejret og varmen. Håber at I alle har det godt, hvor i er..
Mange knus Mette
- comments
søster jannie Hej mettemus. Hvor er det dejligt og læs med dig, høre hvad der sker, ovs:-) Du kan tro vi læser med når der er nyt. Jeg har osse skreven til din mail:-) knus fra mikkel wiliam og kristian som er begyndt og vende sig fra ryg til mave:-) og stort knus fra søs.