Profile
Blog
Photos
Videos
Puha, der bliver meget at fortælle denne gang. Lige nu sidder vi på færgen på vej tilbage til fastlandet, og jeg har på magisk vis internetforbindelse. Så jeg skriver så meget af opdateringen som muligt nu, for jeg er først tilbage på mit hostel omkring klokken 20.30, og jeg skal op igen i morgen tidlig klokken 05.00, så alle de praktiske ting, jeg skal have ordnet inden afgang i morgen, skal gøres, inden jeg går i seng. Anyway.... jeg begynder fra starten og tager alt det med, jeg kan huske.
I går morges blev jeg hentet klokken 06.25 foran mit hostel. Vores gruppe var på 9 personer, hvilket er en helt perfekt størrelse, når man skal på en længere tur sammen. Vi kørte ned til færgen og sejlede mod Kangaroo Island. Færgeturen tog ca. 45 minutter, og vi sad udendørs i håbet om at se delfiner på vejen. Der dukkede dog ikke nogen op, desværre. Da vi nåede Kangaroo Island pakkede vi bussen og kørte mod første stop på vejen: Prospect Hill. Det er et udsigtpunkt højt oppe på øen, hvor man kan se rigtig langt. Kangaroo Island er Australiens 3. største ø, så man kunne ikke se hele øen, men der var en rigtig god udsigt deroppe fra. Vores guide fortalte os lidt om de vilde dyr, vi kunne møde på øen, og der er en hel del liv. Blandt de dyr, vi mødte var: kænguru, wallaby, koala, emu, echidna, gæs, den sorte svane, den sorte tigerslange, sæler, søløver, pingviner, firben og eksotiske fugle. Jeg lister dem lige, mens jeg har dem i frisk erindring, for ellers glemmer jeg dem.
Efter udkigspunktet kørte vi til Emu Ridge Eucalyptus destilleri. Her produceres den meget populære eukalyptusolie og emuolie, som er gode mod rigtig mange ting og specielt på huden mod alderstegn, rynker og bumser. Vi så en kort film om, hvordan olierne fremstilles. Jeg glemte dog at høre efter, fordi jeg var mere opsat på at finde de olier, jeg skulle købe med hjem til farmor Der var også en alt for sød lille kænguruunge i en stofpose, som man lige skal beundre, mens man er der. Den var simpelt hen alt for sød, og jeg fik virkelig lyst til at få sådan en lille fætter med hjem. Man måtte ikke holde den, men kun ae den. Den var så blød og dejlig og slet ikke til at stå for! Sådan et lille bitte blødt væsen, der bare kigger på dig med store sorte øjne! Jeg blev lige lidt forelsket der Besøget på destilleriet var kort, for der er egentlig ikke så meget at se, men det er virkelig populært at købe olierne, så alle guidede ture til øen inkluderer et besøg her. Næsten alle (pigerne i hvert fald) købte noget herfra,og jeg fik købt de olier, farmor har bestilt. Nu skal de bare sikkert med hjem til Danmark.
Efter besøgte på destilleriet kørte vi videre til Seal Bay. Her lever omkring 1000 søløver, og de lå alle sammen og solede sig på stranden, da vi kom. Vi fik en guidet tur derned og hørte lidt om søløvens rimelig hårde liv. De er ude på havet 3-4 dage ad gangen, hvor de jagter fisk og andet føde. Når de vender tilbage til stranden, er de mætte og behøver ikke spise i 2-3 dage, inden næste tur i vandet De 2-3 dage bruger de på at ligge og slappe af og samle kræfter på stranden. De ligger og ser dovne ud, men er bestemt ikke dovne. Der var lidt action, mens vi var der. To unge hanner kæmpede om et territorium. Det blev aldrig til en regulær slåskamp, men de pustede sig op over for hinanden. Der kom også to unger ind på stranden og ledte efter deres mor. De laver den sjoveste lyd, mens de leder. Der var bare ikke nogle andre søløver på stranden, der reagerede på deres lyde. De fandt dog begge deres mor efter en tur i vandet med leg og sjov. Jeg fik taget nogle gode billeder af de søde søløver, inden vi skulle videre.
Klokken var på det tidspunkt omkring 15.00 om eftermiddagen, og vi havde hele resten af eftermiddagen til sidste punkt på dagsordenen. Det var sand-boarding på et stort område, som er præcis som Råbjerg Mile derhjemme. En kæmpe stor sandkasse midt i det hele. Guiden havde bræt med, så man både kunne stå på boardet ned ad bakkerne og ligge på maven. Det blæste helt enormt meget, så vi fik alle sand overalt på kroppen. Sandet satte sig virkelig alle vegne - i alle huller og sprækker, i alt tøj og i håret. Men sandboarding ned ad bakkerne var enormt sjovt! Det var præcis som at kælke derhjemme, og jeg savnede helt at være barn igen og tage på kælkebakken hver dag om vinteren. Det var kanon sjovt. Jeg prøvede også at stå på et board nedad, men det var jeg ikke særlig god til. Hvis det endelig skal være, skal jeg nok stå på ski. Men det var virkelig sjovt, og vi brugte en hel del tid her. Vi lavede konkurrencer om, hvem der kom først ned, og hvem der kom længst osv. Det var virkelig sjovt.
Da vi havde brugt et par timer her og havde så meget sand over det hele, at vi ikke havde lyst til mere, kørte vi mod vores overnatningssted - en lille hyggelig hytte, som ingen andre end Groovy Grape kender til. Det er en enormt hyggelig lille hytte med et lille køkken i samme rum som tre køjesenge, et lille bitte badeværelse og et andet værelse med 4 senge i. Badet virkede ikke og har ikke gjort det længe, så ingen af os fik mulighed for at få et bad og få vasket alt sandet ud af kroppen. Det var lidt irriterende, for sand generer ret meget, hvis man ikke får det fjernet. Turen blev dermed noget mere primitiv, end jeg havde troet og regnet med, og det skulle jeg lige omstille mig til. Efter at have efterladt vores ting i hytten, kørte vi ned til en strand ved Vivonne Bay. Denne strand er enormt smuk og stille, og lige på den anden side kommer The Southern Ocean brusende ind i klipperne. Stranden her er blevet kåret til Australiens bedste strand. Vi havde dog lidt svært ved at forstå hvorfor, for vores guide fortalte, at stranden meget sjældent bliver brugt, fordi det iskolde vand fra The Sourthern Ocean kommer ind her og derfor er for koldt at bade i. Men smuk var den. På den anden side, hvor klipperne var rå og og det brusende vand rimelig brutalt stod jeg og kom til at tænke på Vesterhavet oppe ved Skagen på en kold oktoberdag i efterårsferien. Det var præcis den samme oplevelse, som at stå deroppe og kigge ud over de vilde bølger. Jeg må snart en tur til Skagen igen og opleve Vesterhavet, når det er bedst!
Vi kørte tilbage til hytten og begyndte at lave mad. Vi tændte også bål, fordi det begyndte at blive koldt. Vi havde en kanon hyggelig aften ved bålet og kom alle sammen til at stinke forfærdeligt. Da solen var gået ned, og det var blevet mørkt, kørte vi tilbage til Vivonne Bay. Her fik vi vores helt egen lille Penguin Parade at se, for her kommer de små pingviner også op fra vandet og vandrer hen over stranden til deres små huler i klipperne. Der var ikke så mange, men de var helt tæt på os, og de er simpelt hen fantastiske at opleve! Igen fik jeg lyst til at tage en af dem med hjem. Vi kunne ikke tage billeder af dem - igen fordi blitzen på kameraet blænder dem og risikerer at slå dem ihjel, fordi de ikke kan finde tilbage til vandet og fange føde. Derfor blev billederne i mørke meget dårlige, og jeg opgav at tage billeder af dem, men nød dem bare i stedet. Vi fulgte de små pingviner lidt tid og kørte derefter tilbage til det dejlig varme bål. På vejen vrimlede det med kænguruer og wallabies. De kommer for alvor frem, når det er blevet mørkt, og wallabierne minder enormt meget om små kaniner der hopper rundt omkring bilen og benene på os uden at være bange for os overhovedet. Der var enormt mange af dem overalt omkring os, og det var en fantastisk oplevelse at opleve de vilde dyr så tæt på os. Vi kunne gå rundt mellem dem uden at de tog notits af os. Det var virkelig fantastisk.
Efter en times tid ved bålet krøb vi i seng i hytten. Vi havde lidt frygtet, at det skulle blive koldt, men vi sov alle utrolig godt efter en lang dag fyldt med oplevelser og frisk luft, og vi fik selv varmet rummet så meget op, at det var rigtig dejlig varmt, Jeg har lånt Lottes sovepose (ikke søster Lotte, men den anden Lotte). Den er oprindeligt til Uluru turen, hvor jeg ved, vi skal sove under åben himmel to nætter, men den skulle også bruges her. Og den var jeg rigtig glad for at have med. Den holdt mig dejlig varm hele natten.
Dagen i morges begyndte ca. klokken 06.30 med morgenmad og pak-sammen af alle vores ting. Vi forlod hytten klokken 08.00 og tog afsted til dagens første stop, som var en koala-walk i et lille reservat. Vi så både koalaer med deres små unger i pungen og kænguruer helt tæt på. Her var også en kænguru med en unge i pungen, som en gang i mellem hoppede ud og løb/hoppede lidt omkring. Den var bare enormt sød. Det er koalaungen også, og man forelsker sig virkelig i de små dyr. De er bedårende og slet ikke til at stå for.
Efter en længere gåtur blandt koalaer og kænguruer kørte vi ud til Remarkable Rocks, som er stenformationer ude på en klippe helt ude ved kysten. Det er nogle enormt store og flotte stenformationer, som er blevet formet af vind og vejr gennem tiden, og som forandrer sig over tid. Her kunne vi tage en hel masse fantastiske billeder, og her blev vi hængende indtil en busfuld pensionister kom forbi og gik ind foran vores billeder hele tiden... Vi havde heldigvis haft rigtig god tid deroppe alene til at få de gode billeder, så vi bevægedede tilbage til bussen igen.
Herefter kørte vi ned til Flinders Lane's National Park, som er en koloni af sæler, der 'hænger ud' på klipperne. Vi kom ikke helt tæt på dem, men kunne nyde dem på afstand, mens de, ligesom søløverne, lå og solede sig på klipperne eller legede i vandet. Her gik vi rundt lidt og tog billeder af sælerne, inden vi tog videre. På vejen tilbage til bussen rendte vi ind i Den Sorte Tigerslange, som også lå og solede sig. Det var heldigvis en lille en - nok en unge - så jeg turde godt komme tæt på og tage et billede af den. Men jeg var ikke meget for, at chancen for at møde en slange var ret stor på denne tur.
Det sidste vi kunne nå i dag, var en lang vandretur gennem noge kradt, busk og skov og ud til et vandfald, som vi vandrede langs. Vi gik ind gennem en hule og kom ud på den anden siden helt nede ved stranden. Det var en rigtig god tur, men den var rimelig hård samtidig, for det var noget meget svært terræn at vandre i. Der var klipper og sten overalt, som vi skulle igennem, og det var slet ikke nemt at klatre rundt her. Men det var bestemt dagens motion og endnu mere frisk luft, som gør godt for kroppen. Efter den lange vandring skulle vi afsted mod færgen og tilbage til fastlandet. Det var en køretur på halvanden time gennem øen, og alle fik vist en lur undervejs. Vi stoppede dog et sted undervejs og tog et gruppebillede af os alle og guiden.
Denne gruppe var god, men ikke ligeså god som min Melbourne-Adelaide gruppe. Guiden var slet ikke nær så energisk og engageret, og der var en hel anden dynamik i gruppen denne gang. Jeg er glad for, at jeg havde så god en gruppe på min første tur, men det sætter måske også forventningerne til næste tur i vejret. I hvert fald var denne guide ikke lige så god til at fortælle om øen, naturen, dyrelivet og alt det andet, vi oplevede. Det var lidt ærgerligt, men derudover var det en ganske god gruppe. Der var 2 briter, 2 canadiere, en belgier, en spanier, en australier, en tysker og mig. Det var en god blandning - præcis ligesom den første gruppe.
Vi kom med færgen klokken 17.00 og her begyndte jeg at skrive på bloggen. Lige nu er jeg tilbage på mit hostel, og klokken er allerede 22.00. Jeg skal meget snart i seng, hvis jeg skal have bare lidt søvn, inden jeg skal afsted på næste tur i morgen. Det bliver nok lidt hårdt at komme op klokken 05.00 og få gearet sig op til næste tur.
Turen i morgen bliver 7 dages turen fra Adelaide til Alice Spring, inkusive The Red Centre (Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon). Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg kan allerede nu mærke, hvor træt jeg er. Jeg er helt færdig om aftenen, og fordi alle dagene begynder så tidlig, bliver jeg aldrig helt udhvilet. Men det tager jeg med. Nu skal jeg have de sidste oplevelser med, inden jeg skal tilbage til Melbourne et par dage. Jeg håber i hvert fald, at jeg kan komme tilbage til Melbourne, for Qantas Airways, der skal flyve mig fra Alice Springs til Melbourne næste mandag er netop gået i strejke i dag. Og det er ikke særlig smart, for de er vist det eneste selskab, der flyver inde fra Alice Springs. Det er jeg ikke helt tryg ved. Jeg håber, strejken slutter inden næste mandag.
Nu vil jeg i bad og i seng og blive klar til i morgen. Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan komme til at opdatere bloggen den næste uge, for der er nok ikke meget internetforbindelse på turen, men jeg forsøger at skrive hver dag og få det lagt ud på bloggen, ligeså snart jeg har internet. Telefonforbindelse bliver der nok heller ikke meget af, så jeg håber ikke, I skal i kontakt med mig den næste uge. Det bliver i hvert fald nok lidt svært. Jeg gør hvad jeg kan for at give lyd fra mig, når det er muligt.
I hører nærmere... Kan I alle have det rigtig godt og passe på jer selv, til jeg vender tilbage til bloggen.
Knus Mette
- comments
Din far Flot fortælling.
Mor Hej Mettchen. Sikken en fantastisk beretning! Storslået natur og eksotiske dyr for alle pengene. Og så at du er tilbage ved spejderlivet igen, det er nu da meget sjovt. Jeg glæder mig til at høre om dine næste oplevelser. Knus herfra, og pas på dig selv, Mums.
Din far Stadig udvalgt blog ;-) Det er alle de søde dyr!!
Mette Ja, jeg er blevet udvalgt blog igen - lidt sejt!