Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag morgen kl. 06.15 blev jeg samlet op foran Backpack Oz i Adelaide. Vi er kun 5 i gruppen denne gang, som jeg måske synes lige er lidt nok. Adventure Tours var meget tæt på at aflyse turen i fredags, hvis ikke det havde været for et irsk par, der bookede turen fredag formiddag. Turen bliver kun til noget, hvis minimum 4 mennesker har booket den. Så det var meget heldigt, at de bookede den, for ellers var jeg ikke kommet til Alice Springs og The Red Centre i denne omgang. Udover det irske par, Pamela og James på 25 år består gruppen af to tyske piger, Simone og Veronica på 19 år, mig og så tourguiden Benchy på 30. Det er en rigtig hyggelig gruppe, selvom det lige tog lidt tid komme ind på hinanden mandag, De tyske piger er ikke så gode til engelsk, så de talte mest med hinanden på tysk, og det irske par er stille mennesker, så de sagde heller ikke så meget. Derfor var det næsten kun mig og Benchy, der snakkede og holdt samtalen kørende de første timer mandag. Folk løsnede dog en del op senere på dagen, og de tyske piger forsøgte sig mere og mere på engelsk. Så nu er vi kommet ind på hinanden og har det sjovt sammen.
Hele mandag formiddag gik med at køre nordpå mod den lille by Quorn med ca. 1500 indbyggere. Der blev ikke snakket meget, for folk var trætte. Jeg var selv rimelig træt efter Kangaroo Island turen i weekenden, og jeg fik mig en lur eller to i løbet af formiddagen. Vi kom frem til Quorn omkring frokosttid. Adventure Tours har deres eget motel i byen, fordi turene til og fra Alice Springs altid har et stop med én eller to overnatninger i byen. Motellet hedder The Mill og er en gammel mølle. Det er et rigtig hyggeligt sted og det bedste overnatningssted, jeg har haft indtil nu. Her checkede vi ind og spiste frokost, inden vi tog en lang vandretur op ad et bjerg kaldet Dutchman's Stern. Det tog ca. 1½ time at komme op på toppen, og solen var begyndt at bage, så det var varmt, og vi fik sved på panden op ad bjerget. Heroppe fra var der en fantastisk panoramaudsigt over Quorn, Flinder's Ranges og langt langt ud i horisonten. Benchy vurderede, at vi kunne se omkring 55-60 km. væk deroppe fra. Meget imponerende. Vi sad deroppe et stykke tid og fik kiks og vand, mens vi snakkede - bl.a om strejken hos Qantas Airways. Regeringen har åbenbart været inde over og tage nogle beslutninger, fordi selskabet og medarbejderne ikke kan finde en løsning selv. Regeringen har besluttet, at Qantas skal fortsætte med at flyve de næste 21 dage uden strejke, og i løbet af de 21 dage skal der træffes en beslutning omkring lønforhold osv. Det betyder, at Qantas flyver mig fra Alice Springs til Melbourne næste mandag, hvilket jeg er svært tilfreds med. Jeg var nemlig lidt bekymret over situationen, fordi problemerne mellem Qantas og medarbejderne har stået på ret længe nu, og der har været en del strejker. Men nu må medarbejderne ikke strejke de næste 21 dage, så konflikten kommer ikke til at påvirke mig alligevel.
Efter et stykke tid på bjerget bevægede vi os nedad igen. Det tog en times tid at komme ned, hvorefter vi kørte tilbage mod byen. På vejen stoppede vi for at gå en tur i et område med mange Yellow Footed Rock Wallabies. Vi så en del og fik taget billeder af dem. Jeg har efterhånden en hel del billeder af Wallabies og Kænguruer, men de bliver ved med at imponere mig, hver gang jeg ser dem. Måske fordi de er så langt fra og anderledes fra de 'vilde' dyr, jeg oplever derhjemme.
Tilbage på motellet igen var det ved at være aftensmadstid, og derefter var der arrangeret filmaften. Vi var kun vores lille gruppe på hele motellet, så vi hyggede os rigtig meget. Benchy valgte filmen Woolf Creek, fordi den er filmet i området, og vi kunne genkende flere af stederne i filmen, hvor vi selv havde været tidligere på dagen. Hvis man ikke kender Woolf Creek, kan jeg fortælle, at den er baseret på en virkelig begivenhed i 1999 og handler om 3 britiske backpackere, der køber en bil i vest Australien og kører tværs gennem landet. Deres første stop er et område, der hedder Woolf Creek og er et specielt naturfænomen. Desværre bryder deres bil sammen derude, og de beslutter at overnatte derude, indtil en mand kommer forbi i sin bil og tilbyder at hjælpe dem. Han bor ikke langt derfra og har reservedele til at reparere bilen for dem. De tager imod tilbuddet - og det skulle de aldrig have gjort. Hvad der derefter sker, vil jeg ikke afsløre i tilfælde af, at nogen vil se filmen en dag. Men jeg kan fortælle, at indledningen på filmen er en lille faktatekst, der fortæller, at 30.000 mennesker årligt forsvinder i Australien og kun få bliver fundet igen…. Det var en skrækkelig film at vise 5 backpackere på rejse rundt i Australien, men Benchy syntes, det var enormt sjovt.
Det blev sent, inden vi kom i seng mandag aften, og vi skulle op igen klokken 05.00 næste morgen, så det var en hård start på tirsdag. Benchy havde spurgt os, om det var ok at lave lidt ændringer i programmet, fordi tirsdag var dagen for Melbourne Cup. Melbourne Cup er et årligt hestevæddeløb, som sætter hele landet i stå i de 3 minutter, det står på. Der er en masse andre hestevæddeløb den dag også, men Melbourne Cup, som er løb nr. 7, er blevet det største og vigtigste løb. Alle i hele landet følger med og sætter penge på hestene. Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet så stort, men det sætter virkelig alt andet i stå, og det er en meget stor dag i hele landet. Benchy ville meget nødigt gå glip af det, og vi syntes det var meget sjovt at deltage i noget så stort og være så heldige, at det opleve det, mens vi er i landet, så det gjorde ikke noget at ændre programmet lidt. Det betød bare, at vi skulle op klokken 05.00 for at nå dagens program inden eftermiddagens løb.
Vi kørte en times tid ud til Flinders Ranges, som er endnu et bjergområde, hvor vi klatrede op på toppen af et af bjergene. Denne gang var det ikke blot en vandretur, men regulær klatring op ad. Det var heldigvis tildigt om morgenen, så det var ikke varmt endnu. Det tog alligevel 2 timer at nå toppen, men det var turen værd, for endnu en fantastisk udsigt mødte os på toppen. Og igen blev jeg overvældet over stilheden der omgiver mig deroppe. Vi blev ikke på toppen ret længe, for det blæste deroppe og var rimelig køligt. Vi spiste nogle kiks, drak en masse vand og bevægede os nedad igen. Vi kørte videre ud i outbacken og kom frem til et sted, der er kendt for originale Aboriginal rock paintings. Her har en aboriginal stamme levet og indgraveret og malet i stenene og klipperne, og det er nu et fredet område. Benchy tog os med op i en hule i klipperne og fortalte os om de forskellige vægmalerier og indgraveringer. Det var rigtig spændende at høre om.
Bagefter spiste vi frokost i bussen på vej mod dagens sidste stop. Det var en gammel fåre-farm fra 1800 tallet, hvor ruinerne er bevaret. Her lærte vi om, hvordan farmen fungerede dengang, og hvor svært det var at opretholde standarden i et område med så meget tørke. Det var også rigtig spændende at høre om. Efter en times tid her var det tid til at komme tilbage til byen for at nå Melbourne Cup. Vi var tilbage en halv time før start og tog ned på den lokale pub, hvor det var muligt at sætte penge på en hest, hvis man havde lyst. Benchy havde fortalt en masse om det dagen før, så vi var alle sammen blevet optaget af det. Ingen af os havde dog ret meget forstand på hestene, så vi fandt bare en hver, der lød interessant. Jeg valgte hesten med det bedste navn (synes jeg): 'Older Than Time' - det er da det sjoveste navn til en hest! Jeg smed 5 dollars på 'Older Than Time', og så var vi klar. Man kommer virkelig til at gå op i det, og det var virkelig sjovt at være en del af. Alle på pubben råbte og heppede på deres hest og var helt oppe at køre i 3 minutter. Det var så sjovt!! Min hest kom i mål som nummer 17 ud af 24, så jeg var svært utilfreds. Men det var virkelig sjovt at være med til; også fordi folk klæder sig ligesom til hestevæddeløb derhjemme med sjove hatte. Alle kvinderne på pubben havde mærkelige hatte på, og det var underholdning i sig selv at studere hattene. Der var ingen af os der vandt noget på vores heste - eller ikke Benchy, som har forstand på det og følger med i løbet af året. Derefter var der andre løb, som man også kunne spille på, og jeg var nødt til at sætte 2 dollars på en hest, der hed Danish Image. Den gjorde det dog ikke så godt, men det var skægt!
Resten af eftermiddagen tilbragte vi på pubben med øl og pool. Vi blev der til klokken 20.00, hvor vi kom i tanke om, at aftensmad måske var en god idé. Vi tog tilbage på motellet og lavede aftensmad, som denne gang bestod af grillet kænguru og pølser med kartoffelsalat til. Kænguru har samme konsistens som en god steg, men smagen er anderledes. Jeg kan godt lide det; det er dejligt mørt og har en god smag, der minder om oksesteg, men er alligevel anderledes.
Efter aftensmaden tog vi tilbage på pubben, hvor vi nu var de eneste gæster. Vi havde en kanon god aften med mere pool og lidt for mange øl. Ian, som stod bag baren deltog i festen, for der var ikke andre gæster overhovedet på denne tirsdag aften. Det var virkelig sjovt.
Det blev sent, inden vi kom hjem. På vejen kiggede vi på stjerner. Himlen var fuldstændig skyfri, og fordi der ikke var ret meget gadelys, kunne vi se hele stjernehimlen. Vi så blandt andet både Jupiter of Venus, som man ikke kan se på den nordlige stjernehimmel, men på den sydlige lyser de to planeter virkelig skarpt. Vi så ikke The Southern Cross, men Benchy har lovet os, at vi får det at se inde ved Uluru.
Da vi kom hjem - alle mere eller mindre små-snaldrede - tumlede vi i seng. Her til morgen (onsdag) skulle vi op klokken 07.00 for at køre videre nordpå klokken 08.00 Lige nu sidder vi i bussen og har en hel dag i bus foran os op til Cooper Pedy, hvor vi skal overnatte i aften. Alle er lidt trætte, nogle har lidt ondt i hovedet, og jeg er bare glad for, at jeg ikke skal køre bussen
Det er indtil videre, hvad der er sket på safari-turen. Det er en fantastisk tur allerede, og jeg har det skønt skønt skønt. Gruppen er god, programmet er godt, tourguiden er endnu bedre - og alt for flot Jeg er nødt til lige at nævne det, for jeg glemmer nogle gange at høre efter, hvad han siger, fordi jeg stirrer i stedet for. Han ved det nok godt selv og nyder det sikkert, men turen bliver i hvert fald ikke ringere af at have noget pænt at se på Jeg har hørt folk tale om flotte Aussie fyre i landet, jeg har bare ikke selv mødt nogle af dem - før nu…
Anyway… det var alt for denne gang. Jeg opdaterer igen, når der bliver et hul i programmet.
Hav det skønt alle sammen!
Knus Mette
- comments
Din far Atter en flot fortælling med en glad pige. Jeg er nu ikke sikker på, at du må tage ham med hjem;-)
Mikkel von E Dejlig update. Lyder til at turen bliver bedre og bedre for hver dag. Jeg har stadig opaler stående i et glas vand fra da jeg var i Cooper Pedy.
Farmor Ja, jeg må nok sige, din odysse' er fyldt med gode oplevelser for øjeblikket. Både denne og den forrige beretning var rigtig, rigtig gode - og meeget dejlige at læse, som din far skriver, fra en glad pige. Vi følger dig intenst, også din interesse for den unge guide. Ha ha. Vi ønsker en fortsat god tur.
Mor Hej Mettchen. Det lyder vel nok dejligt altsammen. O g frem for alt er det dejligt, at der nu kommer nogle positive oplevelser her mod slutningen af din rejse. Også ganske praktisk, at flyselskabets strejke faldt lidt til ro...Naturoplevelserne må være ganske enestående, så det gælder om at nyde dem i fulde drag - som du jo også gør:) apropos naturen....så er det i skrivende stund gråt og tåget herhjemme, suk, cykellygter, refleksvest og hele pivetøjet! Knus fra Mums.
Din far Så er du sørme udvalgt blog igen. Godt gået.
Tanten Scor ham Mette ;-)