Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg ved at have fundet mig tilrette, ved familien vi skal bo hos de næste 2 måneder, eller mere præcist, de næste 58 dage ;) Laila og jeg, har i dag lavet et afkrydsningsskema, hvor vi tæller ned til at komme hjem :) Det er dejligt at have pakket ud, så man kan se hvad man har med og det hele bliver lidt mere som hjemme.
Eric, Merlin og Bryson, drengene i familien, er utroligt søde og meget hjælpsomme. Vi må næsten ingen ting gøre selv og de vil meget gerne undholde os og lære os om Kenya. Igår lavede vi chapati sammen med Eric, en slags pandekage, og lærte at udhule kokusnøder, på en meget smart måde af Bryson, hvor efter Merlin viste os deres form for en si, så vi kunne få kokusmælk.  
Alle tre drenge er meget glade for musik og film, så det er bla. noget af det vi får tiden til at gå med.
Godt nok er jeg ved at have fundet mig tilrette, men der er stadig meget jeg skal vænne mig til. Manden i familien arbejder på havnen og har en arbejdsdag fra 7.00-22.00 og er derfor ikke så meger hjemme, men når han er hjemme, er drengene ikke de samme som dem vi har været sammen med hele dagen. Der er et meget stort pres fra deres far og han forventer meget af dem. Når han kommer hjem fra arbejde, dytter han, så drengene kan komme ud og åbne porten til garagen. Når han kommer ind i huset hilser han på os og sætter sig i sofaen, hvorefter Bryson tager hans sko af og pudser dem for ham. Eric laver maden, som skal være klar når hans far kommer hjem og kommer den ikke hurtigt nok, så skal han nok få besked! Han laver virkelig ingen ting selv. Vi er lidt spændte på at se hvordan det bliver i weekenden, hvor han er hjemme hele dagen. Lillian, mor, har vi ikke rigtigt set endnu, da hun rejste hjem til noget familie da vi kom, men skal meget gerne komme tilbage lørdag.
Drengene har mange flere pligter, end hvad vi kender fra Danmark. Det er dem der står for alt det huslige også tøjvask. Når de er i skole, tager de afsted omkring kl. 6.00 og er hjemme ca. kl. 19.00, selv de dage skal de hente vand og hvad der ellers måtte være. Lektier er ingen undskyldning! Vi har det godt der hjemme, måske også lidt for godt.  
Igår og i dag har jeg fået skypet med mor og far, Anders og Jess og Fie. Det er vildt fedt at man kan se dem mens man snakker, det får mig til at føle jeg er hjemme! Skyper er uundværligt når man er så langt væk :)
I dag har vi brugt det meste af dagen på familliens tagterrasse og nydt solen. Pt er jeg lidt rød, men mon ikke det bliver til en dejlig brun farve inden jeg kommer hjem ;)
- comments
 

			
