Så er vi langt om længe fremme ved vores familie i Mombasa. Vores beskrivelse af familien, stemmer ikke helt overens med dem vi har mødt. I vores brev står der, at det er en mor, en far og to børn på 4 og 9 år. Men den "rigtige" familie består af mor, far, 3 sønner og 1 datter. Den yngste er 16 år, så de malebøger vi har med, kan vi vist godt gemme lidt væk. :)
Turen fra Nairobi til Mombasa tager 8 1/2 time i bus, men igen skal man huske på African time. Vi var fremme efter 13 timers bustur. Det er altså lang tid i en bus!
Vores chauffør, var så uheldig at køre sidespejlet af en bil, så vi måtte en tur forbi politistationen, hvor vi skulle vente på politiet kom og herefter kunne skrive en rapport. Det var lidt uhyggeligt, da jeg ikke så godt kan lide politiet hernede.
Vi er nu sikkert fremme og bor ved en rigtig sød familie, i et tre plans hus, med rigtige toiletter og ikke et hul i jorden. Så lækkert!!!! :D Dog kan vi kun klatvaske os, da der ikke altid er vand.

Der er sket meget siden sidst jeg har skrevet. Vi startede med at tilbringe en uge på pigeskolen, ude midt i ingen ting. Her lærte vi at snakke lidt kiswahili, noget om de de forskellige stammer, kulturen osv. Vi var blandt andet ude at se en lokal skole, som en af vores undervisere havde startet. En meget primitiv men funktionel skole med rigtig dygtige børn! I Kenya bliver ens karakter offentliggjort i aviserne og hvis ikke man er god nok, kan man ikke fortsætte sin skolegang!
Vi har også været ude og se illegalt arbejde. Mange arbejder ulovligt, da det er den eneste måde, de kan forsørge deres familie på, eller som den ene sagde: Alternativet er at stjæle.
Udover skolen og arbejdet, var vi ude at lave mad med en lokal fattig familie. Her er køkkenet et lille skur med en bålplads, hvor man laver maden over. Meget alternativt, men funktionelt. Den familie vi var på besøg hos, havde en lille shop, hvor man kunne købe kiks, cigaretter, lidt slik og taletid. Denne shop ligger altså også ude midt i ingen ting, bag en stor hæk, så man tror man er gået forkert. Der handles gennem et lille bitte hul i muren.
Til sidst var vi ude at besøge et hospital i Nanyuki. Jeg er, godt nok glad for det ikke er der vi skal arbejde. Jeg kunne slet ikke se mig selv på det hospital, eller se hvad jeg kunne gøre! Sygeplejersken var alene med op til 50 patienter og det var ikke unormalt med tre patienter i hver seng.

Lørdag havde vi fri og kunne selv bestemme hvad dagen skulle bruges på. Laila og jeg valgte at tage på Baboon walk og ud at besøge en maasai landsby. Det var vildt fedt! Vi gik rundt midt i bavianerne og kunne få de fedeste billeder. Udsigten var også mere end fantastisk!
Maasai landsbyen var også meget hyggelig. Kvinderne kom og bød velkommen med sang og dans og selvfølgelig skulle vi også danse med dem. :)
Herefter tog vi ud at spise på Throuth Three, som er en resturant liggende i nogle træer, hvor der også er aber. Det var en helt speciel oplevelse, at sidde og spise i et træ, med aber omkring sig :)
Søndag blev vi kørt tilbage til Nairobi, hvor vi var inde og se slummen. Sikke et syn! De bor i blikskure der er ved at falde sammen, der ligger lort på gaden og ja, det skal opleves!

I dag har vi besøgt Mombasa Coast Provincial Hospital, som er der vi skal være de næste 8 uger. Vi blev vist rundt og mødte vores menter James, som er ham der skal tage sig af os. Laila og jeg starter på en almen medicinsk afdeling for mænd. Planen var at vi skulle starte i morgen, men da vores papir ikke er kommet frem, kan vi først starte på mandag. Rigtig træls!
Efter besøget var vi med vores "bror" Eric inde i byen og fik købt internet, taletid og lidt vand. Her var Laila så uheldig at få stjålet sin halskæde. En mand kom løbende og hev den af hende. Så man skal virkelig være opmærksom og passe på sine ting!!

Vi har det rigtig godt, men glæder os til at få en hverdag, så tiden kan gå lidt stærkere og vi får noget andet at tænke på. Det ville være lyv at sige, man ikke savner dem der hjemme!