Så er det vidst ved at være på tide med en lille opdatering :)

Siden sidst jeg har skrevet, er vi blevet færdige på børneafdelingen. Ugen på børneafdelingen, har været med blandede følelser. Alle børnene var super søde og charmerende og jeg var klar til at efterlade min bagage, til fordel for dem! Lige meget hvor syge børn er, så har de en enestående evne, til at fortsætte livet. De kan smile og lege og samtidigt være uhelbredeligt syge, det er virkelig fantastisk at opleve!
På afdelingen var der mange forskellige sygdomme. Blandt de helt små, var det ofte lungebetændelse eller underernæring. Blandt de lidt større børn, var der meget forskelligt, så som hiv, malaria, meningitis, krampeanfald, cerebrale lidelser, blodmangel, diabetes og meget mere.

En af de ting, der igen gav mig dårlig smag i munden, var når vi gav medicin. Noget var for gammelt, andet havde stået opblandet forlænge og desværre er meget medicin for egen regning. Det er virkelig svært at stå og være vidende til, at et meget sygt barn, kun får halvdelen eller intet af det ordinerede medicin, da forældrene ikke har penge til det! Hold op hvor er jeg lykkelig over, at vi betaler skat i Danmark, så alle har mulighed for behandling!

Noget der gjorde specielt indtryk på mig, var en dreng med hiv. Hans mor var død og der var derfor kun ham, en bror og deres far. Drengen var indlagt med følgesygdomme til hiv og havde derfor brug for en masse forskellig medicin. Den ene type medicin kostede 2000 shilling om dagen (det er rigtig mange penge her), hvilket faren ikke havde penge til, så sønnen måtte nøjes med halv dosis. Faren kunne heller ikke tjene penge, da han var den eneste, der kunne være der for sønnen.

En anden patient jeg heller aldrig vil glemme, var en pige på ca. 1 uge, som blev indlagt med lungebetændelse. Pigen var født med ganespalte og så, undskyld mit udtryk, næsten uhyggelig ud. Moren kunne ikke opfylde datterens behov, hun havde ingen interesse for hende og pigen havde derfor ikke rigtigt fået noget mad i tre dage.
Vi snakkede med sygeplejerskerne om moren og om ikke hun havde brug for noget hjælp, da det for os, så ud som om hun havde en fødselsdepression. De gav os ret og snakkede også lidt med hende, men ikke så meget i forhold til hvordan hun havde det, mere i forhold til datteren.
Mor og datter var totalt modsætninger. Mor var meget indelukket, havde ingen behov for noget og havde ingen interesse for datteren. Datteren derimod var meget nysgerrig og græd stort set aldrig. Hun var en fantsatisk lille pige, som jeg inderligt håber bliver "lappet" sammen og får sin mor "tilbage". Jeg glemmer aldrig denne patient og pårørende, de har sat dybe spor!

Børn er og bliver fantastiske, jeg har slet ikke fået nok af dem og inden vi tager hjem, skal vi et smut forbi afdelingen igen og dele lidt små gaver ud ;)

Så blev det weekend....
Lørdag stod vi op kl. 8.00, fik noget mad og så stod den ellers på sol, vand og strand!!
Vi fik fundet frem til Mombasa Beach (tror vi nok), en helt hvid sandstrand med dejligt varmt og klart vand.
Vi havde set meget frem til vores afslappende dag på stranden, hvor vi bare skulle være os selv og solen. Meeen... det var ikke helt sådan starten blev.
Vi kom som sagt til den fedeste strand og ingen mennesker. Kun Laila og jeg og så de folk der havde deres små boder. Så snart vi satte den første fod i sandet, var der en sælger ved os. Vi takkede pænt nej, da vi ikke havde taget så mange penge med og kun var kommet for solen og afslapningen. Da vi endelig slap af med ham kom den næste og sådan fortsatte det i nok en time! Jeg var ved at gå ud af mit gode skind og havde mest lyst til at tage hjem på tagterrassen, hvor vi har fred og ro! Men efter en snak med samtlige sælgere på Mombasa Beach, fik vi den fred og ro vi var kommet for. Det var så lækkert!!!
Efter stranden tog vi hjem og hentede Lillian, så vi kunne komme ud og handle ind, da vi søndag havde lovet at lave dansk mad.
Søndag startede med tøjvask. Det er så varmt og hårdt at vaske tøj i hånden, hold op hvor jeg dog elsker vores vaskekælder hjemme ;)
Efter et kort hvil, stod den på madlavning. Vi fik lavet kartofler, bøf med bløde løg, bønner og paprikasovs. Mums det var lækkert, men av vores maver ;) Familien var vilde med vores mad og ville gerne at vi lavede det et par gange i ugen :)
Søndag aften var vi ude at spise. Lillian ville have en hel fridag og da vi lavede mad til middag, ville hun give mad ude, så hun kunne have en hel dag uden madlavning. Vi var i en klub, som Dalmas (faren), er medlem af. Det var et megt hyggeligt sted, med rigtig god mad :)