Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi haft vores sidste vilde oplevelse her i Kenya. Fra tirsdag til torsdag var vi på safari i Maasai Mara og det var vildt fedt! Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal det - har allerede fortalt Anders, at vi skal på safari på et tidspunkt ;)
Vi fik set alt hvad der var at se, undtagen næsehorn, de gemte sig for godt. Så vi har set elefanter, giraffer, zebra, løver, vandbøfler, buffalo, gazeller, leopart, tom tom, dik dik, impala, jakkels, en struds, andre fugle og nogle dyr jeg ikke kan huske hvad hedder.
Det var en virkelig fed oplevelse, at se så mange dyr i deres naturlige omgivelser. Man kører rundt ude midt i ingenting og pludselig dukker en flok dyr op. Mange gange er det muligt at komme ret tæt på.
Vi blev fortalt at det næsten er umuligt at se næsehorn og leoparter, så da vi så en leopart, var vi slet ikke til at styre. Det var jo det vildeste. Vi så noget, som andre måske ikke så! Og så gik jagten på et næsehorn ellers i gang. Vores chauffør var super sød og virkelig dygtig, han vidste hvor de forskellige dyr holder til, da han har kørt i Maasai Mara i nu 24 år. Han gjorde også et ihærdigt forsøg på at finde et næsehorn til os, men desværre uden held.
Hotellet vi boede på, var rigtig lækkert. Store dejlige senge, varmt bad, en fantastisk udsigt og god mad - så nu har jeg nok ikke tabt mig mere ;)
Alt i alt en rigtig fantastisk tur, som ikke er mulig at beskrive her, men bestemt er værd selv at opleve! :)
Igår ankom vi til YMCA, i Nairobi, hvor vi skal være ind til turen går mod DK i morgen. Det var noget af en ankomst vi fik! Da vi sagde vores navn og at vi havde booket et værelse til lørdag eftermiddag, kunne de først ikke finde os, da Lailas efternavn var stavet forkert, på trods af, at hun havde stavet navnet 20 gange og til sidst sagde L som løve, I som is osv. Nå, men de fandt ud af hvem vi var og så kom den melding vi absolut ikke havde brug for. "Vi har overbooket værelserne, så i kan kun være her til fredag". HVAD?! HVORDAN?! Det var slet ikke med i vores planer, da vi i dag, havde en aftale om at mødes med to andre tøser fra DK og være sammen med dem, til vi er tilbage i KBH.
Vi bad om tlf. nr. til andre hoteller, da vi ikke gad blive for kun en nat, men fik ikke rigtigt noget. Da jeg så fandt min computer frem, ville de pludselig ringe for os til et nærtliggende hotel. Inden vi sagde ja, ville vi godt lige tjekke det ud på nettet, men det var ikke til at find. Efter en masse snakken frem og tilbage og der blev nævnt at vi skulle mødes med vores venner fra Action Aid (den organisation vi rejser med), kunne vi pludselig få et værelse - Action Aid er en stor kunde for dem, da vi alle overnatter 2 nætter på YMCA, inden vi bliver kørt ud til vores familier.
Vi fik værelset, men havde det kun i 2 min. Det var den værste gang lort jeg nogen sinde har set. Godt nok er det et hostel og ret billigt, men loftet var ved at falde ned, der var store revner i væggen, der lugtede og selve bygningen var under ombygning, så der var møg beskidt - vi er sikre på de gav os et værelse, der ellers ikke er til udlejning nu.
Nå, men ned med al bagagen igen og tilbage til receptionen for at få vores penge tilbage og finde et andet hotel. Vi forklarede at vi ikke havde lyst til at bo der og gerne ville have vores penge tilbage. I stedet for at give os pengene, ville de give os værelset ved siden af, men nej tak. Til sidst fik vi et ordenligt værelse og nu sidder vi på YMCA og venter på, at vi i aften skal mødes med to søde piger fra Danmark - to studerende fra KBH. Vi tager ud og får noget god mad og får snakket om alle vores oplevelser.
I dag har vi været ude at se Karen Blixens farm. En gang var det en kæmpe kaffefarm, men nu et lille bitte museum. Der var ikke meget at se, men vi fik en guidet tur på ca. 30 min og nu kan vi sige vi har været der. :)
I morgen står den på den sidste sol, hvis den altså vil kigge lidt frem og ellers er det bare med at få kufferterne pakket, så vi kan hoppe på et fly hjem!
Billederne må vente, da min computer åbenbart skal have installeret/opdateret noget, som vil komme til at tage alt mit internet. Øv bøv. Men de kommer, så snart jeg er hjemme - KUN 2 DAGE TILBAGE! :D
- comments