Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Saa er det ved at vaere sidste aften i Nairobi - og Gud, hvor er det underligt!
I gaar slappede vi bare af, fik handlet ind og registreret os paa den danske ambassade (hvor damen snakkede dansk til os!!!). Det var fint og hyggeligt at slappe lidt af. Tidligere paa dagen havde vi faaet info om Kenya, hvilket var dejligt - indtil nu har vi jo kun hoert om Tanzania, hvilket er fint nok men... irrelevant! Derefter snakkede vi om selve MS i Kenya, og derefter snakkede vi med en kvinde fra Kenya, Jackie, som havde HIV. Det var meget interessant at hoere om forholdene her, og stigmatiseringen - og at se, at man overhovedet ikke kunne se, at hun var syg. Hun var fantastisk!
I dag var saa helt vores egen. Og vi ville se dyr! Dagen startede med at blive koert til Karen Blixens farm. Vi gad ikke betale for indgangen, for det var aabenbart dyrt for ret lidt, saa vi stod bare uden for og kiggede paa huset - saa meget starf***ere er vi! Derefter gik den til elefantboernehjem, hvor ungerne bliver fodret mellem 11 og 12. De var FANTASTISK soede! Vi saa foerst de helt smaa elefantunger, hvor moderen er draebt eller er gaaet fra ungen. Derefter kom de lidt stoerre ud for at faa maelk, og vi lov til at klappe baade dem og de helt smaa. Og til sidst kom deres nyhed ud - et lille naesehorn! Den var kun to uger gammel, og det er aabenbart helt usaedvanligt at se unger i den alder - selv Discovery Channel har svaert ved at diske op med det, fordi moderen normalt gemmer dem saa meget vaek. Nej, de var soede. Derefter gik den til girafpark! Vi fik lov til at fodre dem (over det 1 meter hoeje hegn!), og vi fik ogsaa kaempe girafkys. Billederne er fine, saa bare vent! Sidste stop var en form for zoologisk have, kaldet Animal Orphanage. Da vi kom ind (efter at have skaendtes med billetdamen om prisen), blev vi moedt af en fyr, som meeeget gerne ville vaere guide for os. Vi ved jo, at folk ikke goer noget gratis hernede, saa vi proevede at faa ham vaek, men han blev ved og kaldte sig selv "volunteer". Saa vi gav ham lov til at foelge med os. Og gudskelov for det! - fem minutter efter indgangen stod vi og beundrede nogle fuldtvoksne leoparder i bur - hvorefter manden aabner laagen og genner os ind! Vi var selvfoelgelig i chok og meget imod det, for vi ved jo godt, at de er ret... store!! Men, han forsikrede os om, at de var helt fredelige, og gik ogsaa selv hen til dem. Og saa kunne jeg jo ikke sige nej - saa jeg gik hen som den foerste og fik aet den, som var den en normal - omend meget stor! - kat. De var fantastiske!!! De var enormt glade for at slikke paa ens haender og nappe mine fingre og taeer (de andre var lidt mere bange), men de var helt tamme, fordi de var vant til at blive haandfodret. Det var vildt at opleve! Og de andre turister endte med at staa og tage billeder af os, fordi vi fik oplevet noget saa specielt, saa vi foelte os lidt VIP. Det var saa sejt! Resten af parken var rimelig normal, og vi fik desvaerre ikke klappet flere dyr - vores guide fortalte, at hvis han chef ikke havde vaeret paa arbejde, havde vi faaet lov til at sidde med nogle helt smaa leopardunger. Lidt vild guide! Og, han forlangte ikke engang penge, da vi gik, saa det var fantastisk.
Vi havde egentlig planlagt at tage ud og spise om aftenen, fordi det jo er den sidste aften, vi er samlet - men bare paa vejen hjem fra turen var vi alle ved at falde i soevn, saa vi tog bare hjem og pakkede. Her er nu hyggeligt!
Mine nerver sidder uden paa toejet, fordi vi i morgen paa dette tidspunkt sidder hos vores fremtidige midlertidige familie. Det er en meget, meget skraemmende tanke, for vi aner vitterligt ikke, hvad vi gaar ind til - Teresia siger, at stederne specifikt bliver bedt om at give os en introduktion, og derfor vil hun ikke selv informere os. Vi ville dog gerne informeres!! Men, det er selvfoelgelig en oplevelse, og nu maa vi bare tage det, som det kommer. Det er bare meget uhyggeligt, egentlig! Jeg glaeder mig enormt meget, for det er trods alt dette, hele turen gaar ud paa - de to stop foer familien har jo bare vaeret midlertidige, saa det er jo fantastisk - men meget skraemmende.
Nu vil jeg proeve at laegge lidt billeder ind fra de sidste dage, for who knows hvornaar jeg kommer tilbage til civilisationen igen.
Saa pas paa jer selv! Skriv endelig! Og tak til dem, der har vaeret i kontakt med mig de sidste dage - det har vaeret herligt at faa snakket "normalt" paa Facebook, frem for beskeder der sendes frem og tilbage med to ugers mellemrum. Det er nu rart at hoere derhjemme fra! :)
Hyg jer! - Savner jer!
- comments