Jeg maa sige at det har har vaeret en uge hvor jeg har oplevet en hel masse ting. Baaede ting der er er super fede men ogsaa ting der ikke er det fedeste at opleve. Husk paa at jeg har det helt fantastisk fedt og jeg virkelig oplever en hel masse jeg ikke ville have vaeret for uden. :)

Det er loerdag den 7 april. Det var paaske og vi skulle ikke arbejde med pigerne fordi de skullei kirke. Kl 15 besluttede Ida og jeg at vi ville tage paa et lokalt marked. Vi havde faaet afhvide at det ville tage 15 min at gaa til den groenne daladala, men det er jo afrika, saa det to os det meste af en time :) Vejret var skoent, saa det gjorde ikke saa meget. Da vi kom frem var det et stort virvare af brugt toej og brugte sko ingen var vist itvivl om at vi hvide piger var der. Det var fedt atopleve. Ved siden af det marked, laa et marked med en masse frugt. Ida og jeg koebte selvfoelgelig nogle pasionsfrugter, hvad efterhaanden er en frugt jeg spiser dagligt.
Vi havde aftalt med lillefar og lillemor der hjemme at vi skulle tage den groenne daladal ind til byen, for at skifte til den roede daladala hjem. Da vi kom ind til byen og blev sat af, anede vi ikke hvor pokker vi befandt os, saa vi gik lidt rundt og spurgte hvor vi skulle hen ad. Det lykkedes os heldigvis at finde frem til et sted hvor vi vidste hvor vi var.
Her i Arusha, er der ligesom i moshi en cafe som virkelig er mzungu venlig. Saa der skulle vi selvfoelgelig lige ind og have et stykke Kage. klokken var jo kun 17.20, saa det kunne vi sagtens naa inden aftensmad, som ca er 19.15. Det smagte helt himmelsk det stykke kage - saa abselut en af de bedste jeg har smagt her i Afrika :)
Ida og jeg fik selvfoelgelig lige taget et billede med idas lille kamara hun havde med i tasken. Det skal man jo goere naar man for en gangsskyld faar noget af det gode.
saa blev klokken 18 og vi ville vende snuden hjemad. Da vi kom ud fra cafeen snakkede vi om at der var utrolig stille i byen- vi blev ogsaa hurtigt enige om at det da egentlig var helt dejligt at der ikke var saa meget tryk paa som der normalt er.
Saa stod vi derog ventede ved daladalaen. Der kom roed koerende i rundkoerslen, men den forsvandt, hvor hen fandt vi aldrig ud af. Saa kom der en ny roed daladala og ida satte i loeb for at faa den til at stoppe. Det skal vi normalt ogsaa lidt, men de stopper altid naar man begynder at loebe efter dem - de vil jo gerne have vores penge ;)
Den dag stoppede den bare ikke, og nu startede vores storste oplevelse paa den her uge.
Jeg var loebet lidt efter ida og da vi begge vendte os os, kom der mindst 1000 mennesker stormende imod os. Det var som at se roskilde blive aabnet. Det hele gik utrolig hurtigt.. og jeg vidste ikke helt hvad der foregik. Jeg havde en leddertaske paa jeg havede koebt tidligeresom kun gik over den ene skulder. Pludselig er der en der hiver fat i den og rykker den hurtigt af, og jeg ser min taske med, 30.000 Tsh og mine ray ban solbriller forsvinde i maengden af mennesker. De folk der overfald os, var de folk forest i menneskemaengden, der viste sig at vaere en demostration pga valget her i Arusha. Mens alt det her sker for mig, er ida blevet skubbet ned paa jorden og da jeg vender mit hoved, ser jeg ida ligge helt kroellet sammen og omkringet af omkring 15 personer. Jeg tror de har vaeret omking 16 aars alderen. saadan nogle smaa forpulede unger. Jeg raabte til ida at hun skulle slippe sin taske, men da det var en baeltetaske hun havde taget over hovedet og den ene arm, var det ret svaert at faa den af. Hun hoerte ikke havde jeg sagde. Saa de naaede baade at rive hende i haaret, sparke hende og slaa hende, til det pludselig gik op for hende at det var fordi de ville have hendes taske. Endelig fik de den af. Det var ikke saa fedt at se, men heldigvis kom vi ikke mere til skade. Da de havde faaet taget alle vores ting, kom der nogle nye folk hen for at se om vi havde mere. De maerkede paa os over alt, men kunne saa konstatere at vi ikke havde mere. Jeg havde smidt posen med vores frugt. Da de havde tjekket ida, samlede hun frugten op (hvad vi har grint meget af efterfoelgende, saa dumt, men det skulle vi da have med os), to min haand og sagde kom Matilde. jeg spurgte hvor hen, men det kunne hun ikke svare paa.
Lige rundt om hjoernet laa der en tankstation, hvor vi stillede os i daekning af to smaa maend, vi blev lukket ind bag ved en laage som blev laast. Saa vaeltede det hele for mig, saa det var endnu engang godt vi havde hinanden. Iad foerte ordet for de maend der passede tankstationen. De hjalp os saa meget og vi er idag dybt taknemmelige for deres hjaelp. De ringede til politit, gav os 20.000 tsh til en taxa hjem og koerte os efter lidt tid paa politistationen. Det var en grim oplevelse, men igen, det er godt der ikke skete mere med os,saa i skal ikke vaere nervoes for mig. Denne demostartion var der ingen der vidste ville komme- ikke engang politiet. Det var fordi det var paaske og folk havde set sit snit til at goere det fordi der pga paasken ikke var meget politi paa arbejde.

Da vi kom paa politistationen og sagde vi var blevet overfaldet ved clocktower troede de ikke paa os. Vi fik kommentaren: er i sikker paa at i er blevet overfaldet og at der var demostration. Ja det ville vi mene vi var, vi havde ihvertfald ikke vores ting mere og jeg tuede staedig lidt. Foerst der rykkede politiet ud for at stoppe det. De vidte jo ikke at der vardemostration. Vi blev sat om bag ved skranken og fik skrevet en politirapport. Mens vi sad der, kom er folk ind der som os skulle have skrevet rapport fordi de ogsaa var blevet overfaldet, men der kom ogsaa demostranter ind. Hver gang der kom en ny, blev vi spurgt om det var ham der havde gjort noget. Jeg kunne ikke faa mig selv til at sige ja og jeg anede jo heller ikke om det var ham. jeg vidste, sagde jeg ja, var ham blevet gennemtaevet. Det var helt som at vaere blevet sat tilbage til krigen. politiet gik der med deres uniformer og havde virkelig magt. De svingede med deres gevaere fra der forige aarhundrede. Noget af en oplevelse, men naar jeg ser tilbage var det ogsaa fedt at opleve. Der kom en dreng ind, hvis ben ikke sad helt godt paa. Det var vist braeket, men der var ingen kaere mor. Det var bare ind i cellen til alle de andre, som iforvelen laa i bunke. En sad med sit lille sorte hoved og kiggede ud af hullet i doern, det eneste man kunne se, var hans hvide i ojet.
Saa var vores rapport faerdig og vi skulle komme tilbage tirsdag efter den. Politimanden der havde hjulpet os, fiksede en taxa som koerte os hjem til mama. Vi var begge rystedt saa vi ringede til geert den danske mand jeg har haft kontakt med og fik ham til at komme. Vi snakkede og laaente hans mobil til at ringe hjem og foretaelle hvad der var sket. De havde nemlig forresten ogsaa taget begge vores mobiler. og idas kamara:( Det var haardt at snakke, men rigtig godt lige at faa fortalt det hele.
Saa var den dag gaaet og ida og jeg laa i vores seng og snakkede en hel masse den aften. Det var rigtig rart lige at snakke det hele igennem og det har vi ogsaa gjort meget efterfoelgende.

Vi kom tirsdag paa politistationen efter rapporten.. Men.. det er jo afrika, saa den var ikke klar. Vi skulle vaere der kl 8, men manden vi skulle snakke med, kom forst kl 9 ;) haha, det kan vi grine af endnu. Vi fik afhvide vi skulle komme tilbage kl 13 efter dem. saa det gjorde vi. Mens vi ventede, fik vi koebt nye mobiler, som ligner legetoej og ordnet alt med et nyt nr. Da klokken blev 13kom vi tilbage. Vi ventede til kl 14 foer der skete noget. Mens vi sad der blev vi virkelig kigget paa af alle politimaendene. Vi er jo hvide og afrkanere har ingen haemninger saa de kigger alt hvad de har lyst til. Klokken 14 koerte vi hjem - uden rapporterne. Dem fik vi foerst onsdag morgen :) Det er jo Afrika og polepole.
Nu er der styr paa det hele igen. Jeg har det rigtig godt, selvom det var en grim oplevelse. Men det er en oplevelse jeg altid vil se tilbage paa. ikke som noget negativt, men som en oplevelse, der virkelig har fortaelt mig hvordan Afrika ogsaa kan vaere. Folket kan vaere noget saa venlige men de kan saa ogsaa vaere det stik modsatte og det oplevede vi lige der. Den oplevelse har kun gjort mig staerkere og de smaa bumser skal ikke slaa ida og mig ud vi skal staedig opleve tanzania :)

Det maa vist vaere nok om alt det. :) jeg har det jo godt. Og noget der virkelig goer mig glad, er alt detvi oplever sammen med pigerne. De er helt fantastiske og har virkelig knyttet sig til os nu. Det har baaede pigerne og deres boern.
Igaar lavede vi perleplader med dem. De aner jo ikke at det ikke er meningen at naar man er faardig toemmer man den og laver den igen. Naar de var faaerdigto vi et billede og saa lavede de den igen :) fantastisk ! Da vi var faerdige spurgte de os, om vi ikke ogsaa skulle lave det igen idag. Saa kan man ikke andet end at blive lidt varm inden i.

En anden ting. Afrikanere har ingen haar paa kroppen. og da jeg jo har en del pels paa mine arme, er det ret sjovt for dem. Aldrig i mit liv er min pelsblevet aget saa meget som de har gjort her. Det er sjovt. de faar ogsaa pillet en del ved vores haar paa hoved.
Jeg er forresten begyndt at tabe en masse haar, saa maaske er jeg skaldet naar jeg kommer hjem. :) hvem ved?

Der er snart ikke det jeg ikke har oplevet her i Tanzania og jeg er saa glad for at vaere her. Det er helt fantastisk og det er noget alle burde opleve. Jeg er sikker paa at de her 5 maaneder er noget der virkelig faar betydning hos mig. Ihvertfald har de her boern og piger allerede efter en uge printet sig i mit lille danske hjerte. De er saa dejlige hver og en!

Jeg maa slutte det her oplaeg nu, da min tid nu loeber ud.
Husk paa at jeg tiltrods for min oplevelse har det godt. Hvad der ikke draeber dig, goer dig kun staerkere ;) og det blev jeg !
Haaber i har det godt, det har jeg nemlig

Stort Knus Matilde