Hej i skoenne folk der hjemme !
Saa har jeg fanget en computer, hvor jeg rent fraktisk kan lave mellemrum, saa jeg ikke gaar hen og bliver letter sindsyg af computeren. Derfor taenkte jeg at jeg hellere maatte skrive lidt om hvad jeg nu gaar og laver her i arusha.

Hele min tur til arusha startede soendag nat. Vi havde som sagt holdt farvelfest for alle os danskere i dar es salaam og vi var 3 toeser der skulle afsted midt i festen. Annso kl 3 om natten og ida og jeg kl 5. Da annso skulle koere, broed jeg selvfoelgelig sammen, da det nu gik op for mig at vi toeser var ved at skulle skildes. Nogle af os skulle rejse videre mens andre skulle rejse tilbage til dk. Underligt at det allerede var nu vi skulle skildes. Naarh, men efter at have tudet en lille smugle koerte annso ud til lufthavnen og der var nu to timer til ida og jeg skulle forlade de andre piger. Jeg gik med to af pigerne op til dem og fik en lille lur paa en time. Det var det soevn jeg lige kunne naa at faa inden mit nye eventyr skulle starte. Pernille vaekkede mig halv 5 saa jeg lige kunne naa at faa styr paa det hele, og lige spise en mango fra Dar inden ida og jeg skulle koere.
Saa blev klokken 5 og det var tid til at vi skulle afsted. Det var heller ikke ligefrem sjovt. Jeg tuede en hel masse (jeg faar helt taare i oejenene igen nu). Puha det var ikke saa fedt. men vi fik sagt godt farvel til de skoenneste piger vi havde ti;lbragt tre maaneder med. De er virkelig savnet her i Arusha !
Saa startede vores 11 timers bustur. Den er der ikke saa meget spaendende ved. Vi havde jo taget den foer da vi rejste til moshi for 3 maaneder siden. Ida og jeg sov det meste af vejen, da vi ikke ligefrem havde sovet om natten.
Da vi var lidt uden for Arusha kom geert jeg haf haft kontakt med og hentede os og koerte os hjem til nama, hvor vi fik et vaerelse hvor vi skulle bo.
Det er et fint lille et med to senge, et skab, et bord og det er det :)

Dagen efter slulle vi have styr paa vores visum, som var lige ved at udloebe, da man kun kan vaere tre maaneder paa et turistvisum her i tanzania. Vi havde aftalt med geert at vi skulle moedes paa et hotel inde i byen. Da ida og jeg kom der ind ventede vi en time sammen med geert og to andre danskere paa at en mand skulle komme. Han skulle have vores pas for at faa det ordnet. det var vi selvfoelgelig ikke helt trykke ved, men vi stolede paa at det var fint. Vi fik afhvide at vi ville faa dem senere paa dagen, men det skete ikke - det er afrika. Vi skulle derfor komme til byen dagen efter og hente dem. Det gjorde vi. Men ingen pas den dag ! saa blev vi foerst nervoese og saa de vaereste siturationer om hvor vores pas var henne. Vi fik dem heldigvis dage efter - og det er vist meget heldigt, da det nu er paaske og det var umuligt at faa dem i paasken. Men nu er de i vores haender igen !

Saa skulle vi ellers starte paa arbejde. Vi havde faaet afhvide at vi primaert skulle vaere sammen med pigerne. men det var ikke lige det vi kom til. Vi blev placeret nede i vuggestuen! Det var et haelvede! her har boern ikke ble paa, saa naar de skider i bukserne, er det i bukserne det foregaar. Naar man er 2 aar og har en mor der ikke lige har saa godt styr paa det hele er det ret trist naar man skider eller tisser i sine bukser. Det er godt nok ikke som i Dk, hvor der er skiftetoej i gardaroben ! Nej det kender de ikke til. Jo laengere op ad dagen vi kom, jo mere stank der af lort paa skuen ! Argh, det var saa traels! Boernene havde heller ikke en fast sovetid, saa pludselig kunne de side og sove midt i det hele. Underligt!
Det ville ida og jeg ikke vaere med til, vi var blevet lovet noget andet, saa vi snakkede med to mzunguer om det. De forstod os godt, saa nu er det blevet til, at ida og jeg arbejder fra 15 til naar pigerne skal spise ved 7 tiden. Saa skal vi beskeftige pigerne. Det er alletiders og saa fedt ! Den ene dag spillede vi bold. Der var lidt mudder, saa pigerne gled rundt og havde det saa fedt. (vi har faaet afhvide at de aldrig har vaeret saa meget ude, som efter vi er kommet! Det goer os saa galde) Den anden dag koebte ida og jeg negllak og lagde paa dem. Det var saa abselut ogsaa fedt!.
Pigerne knytter sig rigtig hurtigt til os. De vil saa gerne vaere sammen med os. De holder vores haender, vil gerne kraemme og er saa kaerlige. Hvis bare de kunne give deres boern den kaerlighed de viser over for os. Skoenne piger, men ikke ret gamle ! Deres homoner pisker ihvertfald rundt i kroppen og de kan naesten ikke foelge med.

Saa er der mama ! Hun er meget beskyttede og vil ikke have at vi bevaeger os serlig meget ud. Vi ville igar gerne i byen, men det var hun ikke ligefrem glad for. Igaar var alt galt. Vi smaekkede med doerne (hvad vi ikke gaoer) vi vaskede ikke op, vi maatte ikke bruge koekkenet (hvad vi havde faaet ahvide at vi gerne maatte) og vi maatte ikke tage ind tl byen. Det gjorde mig rigtig ked af det. jeg kunne ikke lige overskue to maaneder hvor jeg ikke maa en skid. Jeg haaber det bliver bedre. lige nu er jeg ret glad for at jeg har ida.
Men hvis man ser bort fra den oplevelse igaar, har vi det godt. Det er et dejligt sted at vaere.

Det var lige som det ser ud nu i tanzania. Jeg har det rgtig godt sammen med ida, men glaeder mig til at komme hjem og fortaelle om mit 5 maaneders lange eventyr ! Afrika er stadig et stort eventyr !

Et stort varmt knus
Matilde

p.s her i arusha er det ret koldt, nok omkring 25 gader. Det er foerste gang i 3 maaneder jeg har proevet at fryse. Saa i skal ikke regne med at jeg er vildt brun naar jeg kommer hjem ;)