Profile
Blog
Photos
Videos
Nå, nu trænger vi vist til en lille opdatering her.
Eftersom det regner, har vi indstillet Kaki-plukningen for i dag. Vi regner med at plukke de aller sidste i morgen :)
Jeg regner med at tage videre til den næste gård på onsdag d. 16. Den ligger i Iwate, på østkysten, et af de områder som blev hårdest ramt af tsunamien og jordskælvet. Men der er ingen stråling fra A-værker. Men da gården ligger 150 km inde i landet, tror jeg ikke det har nogen indflydelse på mit ophold der. Jeg glæder mig til at komme videre ud og opleve Japan, men nyder også stadig roen her.
I onsdags var vi til engelsktime nede i byen. Oplevelse! 10 japanere med meget forskellige engelskkompetencer undervises hver onsdag, to timer, af 23-årig, usikker, amerikaner-pige. Og da jeg så kommer ind af døren, med mine 185 cm og blå øjne, skulle man tro ud fra deres reaktion at dømme, at jeg var en berømthed, og lige pludselig handler det hele om mig og Danmark. Ret sjovt. Men undervisningen blev langsomt (efter en halv times spørgsmål) genoptaget, og vi læste Myren og Græshopoen i snegletempo.
Her på gården arbejder jeg meget. Men det havde de forberedt mig på, på hjemmesiden. Nogle dage fra 6:30 til 15:30 med måske 2 timers samlet pause. Andre dage fra 8:30 til 17. Men de er meget gode til at holde pauser, at lave og spise lækker mad og til at holde tempoet nede. Meget behagelig arbejdsform. Jeg synes virkelig godt om Masa. Han er 43, snakker meget lidt engelsk, står for Kaki'erne, og er enlig. Og vildt flink og taknemmelig for mit arbejde.
Maden som moren, Aksa, laver, er næsten altid forskellig og lækker, og der er altid noget jeg kan lide (og noget jeg ikke kan lide!).
Her 11 dage inde i rejsen, har jeg stadig svært ved at lægge Danmark, og alt det der foregår der, fra mig. Noget skal man jo tænke over når man plukker kaki, og uddannelse, boligsituation og relationer er det første der falder mig ind. Gad vide om jeg i løbet af rejsen kan bevæge mig væk fra alt dette, og så vende tilbage med nyt klarsyn.
På den nye gård er der også en anden WWOOFer, så det tror jeg bliver rart. Én i samme situation som mig. Mas o menos.
- comments