Ja okay, det var så discount-bussen... Med joy-Stick og skærm i sædet... De spiller for meget

Selvom jeg ser træt ud, er jeg stolt. Jeg mestre seriøst Tokyos togsystem nu, købte busbillet på gaden igår da jeg fandt net midt på gaden og har totalt optur over hvor smooth det hele er gået her i starten :) Det kan godt være at afbildningsmatricer, ligevægtskoncentrationer og grundvand ikke er mine skarpeste kompetencer, men jeg kan altså noget med toge og busser :)

Og så må jeg for Søren sørge for at få de halvdårlige ting med så bloggen bliver pålidelig: •Tokyo er en kaotisk, støjende, halv-tilfældig kolossalby. •Der er nogle mennesker i Danmark som jeg allerede savner (mon du er én af dem? Uden tvivl ;) ) •Jeg tror det sortner i mine lunger af at være i den her by. •Har ikke set en blå himmel i Japan endnu Det var vist det for nu.

Find Toyota og vind en Eijiro! Hov nej, omvendt... Det er et meget forvirrende navn han har den lille nisse. Men han er meget fascinerende, ingen børn, konen døde for 5 år siden som 65-årig. "I didn't expect it" sagde han med et grin. Siden da har han serveret ris i en lille-bitte skål for hende hver dag. Efter jordskælvet blev han Couchsurfing-vært for at dem uden hjem kunne komme til ham hvis de ville. De sidste 3 måneder har han haft næsten 30 couchsu...

Travelling is living at high speed. Kl. er 20:33 og jeg er så bombet som Hiroshima, 1945 (hvis man må lave sådan et ordspil, ellers så bare som Libyen, 2011). Toyota-san tog mig med 29-årig Kina-pige-couchsurfer, Ice, ud for at se Tokyō. På gå-ben og tog. Mest gå-ben. Også ret meget tog. Og ved middagstid blev jeg ladt alene, og tog så mod Kejserens Palads. Fandt det aldrig rigtig, kun hans kæmpehave (Kongens Have, tsk tsk, gå hjem og vug i dit æg)...