Travelling is living at high speed. Kl. er 20:33 og jeg er så bombet som Hiroshima, 1945 (hvis man må lave sådan et ordspil, ellers så bare som Libyen, 2011).
Toyota-san tog mig med 29-årig Kina-pige-couchsurfer, Ice, ud for at se Tokyō. På gå-ben og tog. Mest gå-ben. Også ret meget tog. Og ved middagstid blev jeg ladt alene, og tog så mod Kejserens Palads. Fandt det aldrig rigtig, kun hans kæmpehave (Kongens Have, tsk tsk, gå hjem og vug i dit æg). Til aften bød den generøse herre mig så på restaurantvisit, og hvilket måltid de laver de japsere. Sådan noget ris-tam-tam smager som bekendt bare bedst, når det er krydret med et lille hygge-jordskælv. Perfekt :)
I morgen, fredag, er det off mod Sado - øen i Det Japanske Hav hvor en WWOOF-vært (Workers Willing On Organic Farms) henter mig i havnen. Og så skal arbejdshandskerne på. Medmindre den bare står på børnepasning... Nej, ved nærmere eftertanke bliver de nok bare på, børn kan sgu være så klamme. Og bløde.