Lige nu, kl. 06:12, gider jeg ikke mere. Mit knæ gør mystisk ondt, og jeg tror ikke på den 11 timer lange togtur, med 10 forskellige tog. Jeg finder aldrig frem. På en station skal jeg skifte på 4 minutter, og alt står på japansk... Ender med at jeg sover på gaden... Pis, jeg skal til Fukushima og skifte tog... Mine børn får tre hoveder, grønne, radioaktive øjne og ét ben... Den her dag kan umuligt blive god... Superkræfter, kom til mig! Og i øvr...

Okay, jeg har åbenbart altid superkræfter her i Japan... Min Couchsurfing-vært tog mig med på universitetet i dag. La mig sige det således: Aldrig i mit lange liv har jeg følt mig så bestirret. Og de grinte af mig! Og fniste "sooo handsome"! Det er seriøst for grineren det her :D Jeg smiler kronisk, men det er sgu da også lidt mærkeligt bare at sige det til mig ... :) Uh, og jeg fik sushi i dag og vi besøgte et tempel, mig, Kotomi (Couchsurferen) og 3 ...

Jeg elsker det her, jeg nyder hvert et splitsekund af det! Haruki Murakami og kaffe er pt livets mening

Jeg har gennemført ø-banen. Helt uden at dø en eneste gang. Jeg tro jeg fik samlet næsten alle stjernerne, og det var en vildt fed og sjov bane. Også svær, men kun kortvarigt. Jeg fik flere og flere superkræfter, så til sidst kunne jeg både flyve, skyde med ild og lave dobbelthop. Sidste-bossen var en stor fed Kaki men tre ildspydende hoveder og en masse små hjælpere. Men jeg fik ham, muhahaa! Men nu har jeg altså gennemført banen, level complete. N...