Det skal lige siges at jeg ikke kan skrive er indlæg uden også at ha et billede med, så derfor så mange hvor jeg sidder og kigger på min iPod :)
Lige nu sidder jeg under min varme dyne efter at have spist god morgenmad. Masa, min arbejdsgiver, spiller "Blowing in the Wind" og "Stand by me" på guitar og synger med stærk Japansk accent til (uforståeligt engelsk). Om en halv time skal vi ud i regnen og plukke kaki (ikke Kaka som jeg først troede).
Mit japanske er gået fra 0 til 6 ord, så det går over al forventning :)
Familien her er så søde mod mig. Igår tog de mig med på tromme-museum hvor de verdensberømte Kodo-trommere øver. De kommer til DR's koncerthus den 29. Januar, så jeg håber at kunne friste nogen til at tage ind og se dem med mig. Trommerene altså...
Jeg har det godt. Jeg er mæt hele tiden, hvilket gør livet meget nemmere og bedre. Indtil videre har jeg intet imod arbejdet, og den fritid jeg har her, nyder jeg også (er snart løbet tør for Murakami læsestof!). Jeg tror at jeg bliver her i hvert fald 2 uger.
Det er ret hårdt pres at vide, at nu hvor jeg ikke studere mere, og hvor hele verden lå for mine fødder, har jeg valgt lige netop Sado. Sado, og den her gård, er altså det sted i hele verden hvor jeg allerhelst vil være. You better love it. Men det ER også ret perfekt for mig at være her.
Hvad jeg skal studere til september har jeg ingen anelse om. Ethvert fakultet er en mulighed, ethvert universitetet er en mulighed og måske er det ikke kun i Danmark, at man skal overveje studere.
Hvad jeg skal lave når jeg kommer hjem aner jeg heller ikke. Dog tror jeg gerne, at jeg vil flytte hjemmefra, få et arbejde af en art og have couchsurfere på besøg.
Jeg sender mine varmeste tanker til jer i mit hjem, til dem på mit ex-studie og til alle der følger med her. Og til Grønland, Færørerne og Afghanistan, GUD BEVARE DANMARK.