Buenas noches!

Saa er det blevet tid til endnu en update her fra Arequipa. Jeg har det rigtig godt, og den ene dag overtager hurtigt den anden. Det er efterhaanden blevet en form for hverdag at vaere her; jeg vaagner omkring klokken 06.00 om morgenen hver dag - (jo, det er faktisk sandt!) - spiser morgenmad klokken 08.00, er i skole fra klokken 09.00-13.00, tager ind til byen om eftermiddagen, spiser aftensmad klokken 19.00 og ser en film paa vaerelset inden jeg gaar tidligt i seng - senest omkring klokken 22.00. Jeg bliver saa maettet af de mange indtryk, at jeg simpelthen ikke kan holde mig vaagen laengere. Lad mig foroevrigt lige tilfoeje... Der er ikke noget vaekkeur, der vaekker mig klokken 06.00. - Ja, jeg ved det godt. Det er ret utroligt.
I tirsdags fik jeg fjernsyn paa mit vaerelse. Det lyder maaske som en lille ting, men for mig var (og er) det altsaa virkelig stort. Nu kan jeg f.eks. faa tilfredsstillet mit behov for et par daglige nyhedsfiks, som jeg faktisk har haft rigtig svaert ved at undvaere. CNN er en rigtig dejlig kanal :-)

Det gaar meget godt med amerikanerne - vi taler fint sammen... Men de er stadig konservative og meget kristne - det kan jeg nok ikke aendre paa , hvilket jeg dog heller ikke ha ambitioner om - missionaerarbejdet overlader jeg til dem ;-)
I gaar, da vi spiste aftensmad, gik al elektricitet pludselig i hele kvarteret, og derfor kom der naturligvis stearinlys paa bordet. Det var faktisk meget hyggeligt, men Jakel¡n (min vaertsmoder) mente aabenbart, at dette var en glimrende lejlighed til at faa mig til at fortaelle lidt om, hvad mine holdninger/tanker er mht. livets store spoergsmaal, heriblandt mit syn paa religion og om jeg tror Jorden vil gaa under, og hvis ja - hvordan. Her maatte jeg jo saa bl.a. sige, at jeg ikke tror paa Johannes´ Aabenbaring - (indsaet doemmende blik mellem to amerikanske missionaerer) - og da jeg senere paa aftenen gik op paa mit varelse paa 2. sal, sagde jeg til Tim og Drew, at jeg absolut intet havde imod at tale om "store" emner, men at det var lidt maerkeligt, naar jeg ved, at de slet ikke deler mine synspunkter. Til det svarede Tim:
"It does not matter that you do not agree with us as long as you are trying to find the truth (laes: den maaede, de dyrker religion paa)." Det sagde jeg ikke saa meget til. Indeni kunne jeg dog ikke lade vaere at grine lidt. Faktisk er jeg meget glad for, at jeg er kommet til at bo i samme hus som de to amerikanerne - det goer hverdagen lidt mere underholdende :-)

Siden jeg skrev sidst, har jeg set to af Arequipas stoerste attraktioner - klostret Santa Catalina og mumien Juanita, som arequipianerne har givet tilnavnet "The Ice Queen".
Santa Cantalina blev bygget i 1580. Det er stort kloster - hele 20.000 kvadratmeter - og med dets mange kringlede gader, store gaardspladser og flotte haver, er det naermest som en lille by midt i byen. Jeg betalte en guidet tur, og de 20 soles var virkelig givet godt ud. Oprindeligt var det nonner fra rige spanske familierr, der boede i klosteret, og de havde alle op til adskillige slaver. Ligeledes havde de ogsaa alle adskillige meget prominente genstande - de levede mere eller mindre et liv i luksus. I 1871 besluttede Paven i Rom at reformere klosteret, hvorfor han sendte den meget strikte soester Josefa Cadena til Peru for at overtage den daglige styring af Santa Catalina. Josefa Candena sendte de rige nonner tilbage til Europa, og gav de mange slaver valget mellem at forlade klosteret eller blive der som nonner. Slaverne havde ikke udsigt til et bedre liv paa d en anden side af de omkring 10 meter hoeje klostermure, hvorfor langt de fleste valgte at blive. Herefter blev klosteret drevet som et nogenlunde normalt kloster, indtil det i 1960erne blev ramt af adskillige voldsomme jordskaelv, der medfoerte adskillige skader paa de mange bygnnger. Nonnerne, der jo ikke laengere var fra rige spanske familier, kunne ikke selv finansiere restaureringen. Den peruvianske regering tilboed at betale for denne samt etablere elektricitet og vandforsyning (som paa dette tidspunkt var blevet lov) mod at klosteret blev aabnet for turister. Santa Cantalina valgte at tage imod dette tilbud, hvorfor langt stoerstedelen - ca. 15.000 kvadratmeter - i dag er aaben for offentligheden. Klosteret er utrolig flot, og det er virkelig en oplevelse at gaa paa opdagelse i klosterets mange kroge og "fare vild". Hele klosteret er utrolig flot og meget farverigt (saadan har det altid vaeret) - I kan se billeder i galleriet. I dag bor der stadig 24 nonner i klosteret. De maa chatte med deres familier en gang om maaneden, men har ellers ikke kontakt til den verden, der eksisterer uden for klosterets mure - de maa kun forlade klosteret for at stemme eller for at deltage i et familiemedlems begravelse.
I Santa Catalinas cafe fik jeg foroevrigt en laekker tallerken med carpaccio (uden ris, som ellers er standard-tilbehoer til alle retter hernede - no me gusta) - og hvidvin, som jeg ogsaa har svaert ved at undvaere.

I forgaars saa jeg mumien Juanita, som man desvaerre ikke maa tage billeder af - faktisk maa man slet ikke have kamera med ind paa museet. Juanita blev fundet i 1995 paa bjerget Mount Ampato. Undersoegelser har vist, at hun doede mellem aar 1440-1450. Det der goer hende utrolig interessant er, at hun har vaeret frossen indtil hun blev fundet, hvorfor hun er i fuldstaendig forbloeffende "flot" stand taget i betragtning af, at hun er over 500 aar gammel. Juanita betragtes som en af verdens stoerste opdagelser, fordi man med udgangspunkt i hende har vaeret i stand til at udlede en masse oplysninger om inkaernes liv - ved siden af hende laa en lang raekke offergaver, og sammen med lignende fund i naerliggende bjerge ved man i dag rigtig meget om inkaernes kultur og religion. Juanita blev ofret til bjergguderne paa toppen af Mount Ampato i en alder af kun 12-14 aar, og hun har vaeret baade intelligent og smuk - inkaerne ofrede kun folk, de var stolte af, og for den 12-14-aarige pige har det uden tvivl vaeret en meget stor aere (men jo, selfoelgelig har hun vaeret super bange!). Paa museet udstilles udover Juanita, der bliver opbevaret i en fryser med en temperatur paa -20 grader, adskillige af de genstande, der er blevet fundet ved siden af hende. Ligesaa vises genstande fundet paa naerliggende bjerge. Man bliver vist rundt af en privat guide, og det var virkelig et utrolig spaende og indholdsrigt besoeg, hvor jeg laerte rigtig meget om inkakulturen, som er af meget stor betydning for peruvianerne. Saerligt Juanita opfattes naermest som en dronning, hvorfor besoeget paa museet ogsaa foregaar paa en meget respektfuld maade uden nogen form for hurlumhej. Virkelig, virkelig interessant.

Hold op, jeg har godt nok faaet skrevet meget. Hvis nogen stadig haenger paa, kan jeg her paa falderebet fortaelle, at det gaar godt paa sprogskolen. Jeg forstaar efterhaanden en del spansk, og kan saa smaat ogsaa goere mig forstaelig saa laenge emnerne er simple - dog stadig kun i nutid. Der er startet en fransk pige paa sprogskolen, som jeg har talt en del med - det er meget rart, at det ikke laengere kun er missionaerer (tyskeren og australierne stoppede nemlig i sidste uge). Paa soendag tager jeg paa en 3-dages tur til Colca Canyon - verdens dybeste kloeft - dobbelt saa dyb som Grand Canyon. Jeg skal af sted med "Colca Trek", som ifoelge Lonely Planet er et yderst professionelt trekking-firma, saa det glaeder jeg mig rigtig meget til. Jeg skal af sted sammen med 11 andre backpackere.

Jeg haaber, at alt gaar godt i Danmark. Det er altid dejligt at hoere fra jer. Desvaerre var ingen paa Skype i dag, da jeg loggede paa omkring klokken 22.00 dansk tid. Jeg regner med at vaere paa igen i morgen (loerdag) omkring samme tid.
Jeg foelger nyhederne paa pol.dk saa ofte som muligt - det lader til at have vaeret et paar indholdsrige dage! Og saa er forbindelsen saa hurtig, at jeg uden problemer kan see Forbrydelsen paa dr.dk. Der er intet som en god dansk krimi naar man befinder sig i Sydamerika :-)

Jeg skriver igen naar jeg kommer tilbage fra Colca Canyon.

Hasta luego!
Mathias