Ja det er længe siden. Alt for længe siden. Jeg ved det godt! Og jeg kan selvfølgelig ikke huske det halve af hvad der er sket siden sidst… jeg starter med at fortælle hvad jeg laver nu og hvad jeg skal lave det næste stykke tid, så kan det være jeg kommer på hvad jeg har lavet. Hehe

Jeg har lige siddet og forfattet 2. Månedsbrev hjem til Danmark, hvilket er et krav fra pædagoguddannelsen. Men det var fint, handlede om kulturmødet og det er der altså masser af kød på! Men jeg sidder her på universitet ude i bydelen Rosario med Jonny Lang i ørerne og kigger på alle de smukke piger der går forbi og alle pomadedrengene, der alle sammen tilsyneladende har en drøm om at ligne Christiano Ronaldo, taget alt det brylcreme de propper i håret i betragtning. Men det er sgu hyggeligt herude og der er altid god stemning.

Mit arbejde ligger lige overfor, så det er en god måde at interagere med de unge hernede og samtidig lige en lille pause fra arbejde. Vi styrer jo selv hvad vi laver og hvornår vi arbejder. Det kan som et fantastisk job, men kan faktisk godt være frustrerende, da der ingen rammer er, intet at forholde sig konkret til. Men man må jo bare selv tage initiativerne!

Om 4 dage har jeg fødselsdag. Tillykke til mig J

Og på lørdag har vi påskeferie, så jeg, nis, søren og erik har besluttet for faktisk at tage på påskeferie! Vi tager sydpå til Isla de ometepe! Lidt hurtig fakta omkring det: Øen ligger i Nicaraguas største sø, lago de Nicaragua, og består af to vulkaner. Det er den største vulkanø, som ligger i ferskvand, i verden. Og her er aber, så får jeg måske endelig lov til at se andet end udsultede heste, katte og hunde, der bare venter på at dø, så Zopilotes (gåsegribbene) kan gå i kødet på dem. Vulgært, men naturen bestemmer! Men jeg glæder mig meget, da jeg som den eneste kun har været væk en gang fra estelí. Og jeg trænger virkelig til luftforandring!! Så det bliver ren nydelse.

D. 24. April rejser jeg til Costa Rica i 4-5 dage for at forny mit visum. Det bliver også fedt. Jeg håber at komme til at jungletrekke lidt. Alt det må i høre mere om senere.

Jeg er altså ikke kommet nærmere hvad jeg har lavet det sidste stykke tid. Kort fortalt tror jeg bare jeg prøver at tilpasse mig til en forholdsvis normal hverdag hernede. Det er svært at være på en arbejdsplads med en så anderledes struktur. Det tager tid at komme ind i det og det går op for en at man selv skal planlægge og initiere alting med børnene og at de forventer man tager styringen. Jeg er mere interesseret i at lave noget med børnene, sammen med børnene og ikke foran dem! Så det er jo også noget de skal forholde sig til, men de er jo glade for alt hvad vi kommer med og i den forstand taknemmelige. I morgen tager jeg en guitar med ud på La Cruz og så tænker jeg vi sidder og synger nogle engelske sange, da de store piger gerne vil lære nogle engelske sange! Det bliver stille og roligt og senere hen har jeg også tænkt mig at starte et stompprojekt. Men det skal være helt planlagt før jeg tør starte det. Det er svært at improvisere på et 3. Sprog!! Men jeg glæder mig til at komme i gang med det.

I weekenderne slapper vi fuldstændig af. Jeg går tit ture i bjergene. Det er en fornøjelse at kunne gå et lidt hårdt og smukt hike når man lige har lyst til det. Bjergene ligger jo omkring, så dem er der nok af. Desuden har vi fundet vores stamsted når vi går i byen! Semáforo, som betyder lyskryds, hvor meget af lokalbefolkningen kommer. Der er ofte livemusik og så er det hyggeligt og billigt som så mange andre steder.

Hah! Nu kom jeg lige på en historie jeg kan fortælle. Sjov, men voldsomt irreterende slutning.

Vi sidder på en vor yndlingsrestaurenter og spiser gode bøffer. Det er en restaurant der i en nicaraguaners øjne ville være dyr, men som stadigvæk ikke er det for os. Ikke desto mindre skulle vi lige have en flaske vin til maden. De kommer ud med to som vi kan vælge imellem. Da vi har bestilt og drukket den er vi lidt i tvivl om tjenerne sagde cordobas eller dollars og til vores store overraskelse har vi drukket en vin til 4300 cordobas, som svarer til ca. 1000 kr! s*** s*** s***!!! Men så kan man jo bare høre ordentligt efter. Det værste, for mit lille vinhjerte, var næsten at vinen slet ikke var 1000 kr værd, hverken på den ene eller anden måde!

Sådan kan det gå og nu vil jeg også gå…. Chau og på gensyn