For dem af jer der ikke ved, er jeg ankommet til sandinisternes højborg og har faktisk været her i en uge minus en dag! Jeg bor i Esteli, nicaragua. Det er meget langt væk fra kulden, faktisk så langt væk at mit råb først høres i dk 7 timer senere. Her er varmt og mennesker der slet ikke ligner mig. De fleste har faktisk en kulør, de færreste skandinavere turde drømme om. Ikke desto mindre synes vi at være meget interessante lige præcis pga. vores hvide og gennemsigtige hud. Vi er TJELE(blond). Det er egentligt ikke et negativt udtryk, men nærmere en konstatering af det vi er, nemlig den hvide chokolade i enhver mørk chokoladebar. For nogen er vi også gringoer, men anskuelser og fordomme om farve og race kan vist ingen steder undgåes!

Nicaragua er fascinerende, skræmmende, venligt og nyt...

Intet er som man forventer og det er noget så vigtigt! for pokker, hvor ville det være kedeligt hvis svarene var givet på forhånd. Et nyt indtryk er ensbetydende med ny viden og nyt syn. Er fattigdommen tydelig...? Eller er mine europæiske værdier så stålsatte, at jeg fejlbedømmer livskvalitet. Det er muligt og det vil jeg sætte mig for at finde ud af. Jeg har fået 6 måneder til opgaven!

Jeg bor dejligt og jeg bor sammen med dejlige mennesker, men jeg har ondt i maven. Jorden ryster lidt under mig ved tanken om at jeg skal tilbringe 6 måneder i mellemamerika. Det er jo ikke lang tid, men det er jo lang tid! Jeg har vist også spist noget jeg ikke kunne tåle, endvidere bære i min mave længere tid af gangen. Det er obligatorisk! det bekymrer mig ikke :)

Jeg skal til gengæld lære at være nicaraguaner, med alt hvad det indebærer. Jeg skal også huske stadig at være dansker. Mon ikke jeg kan ramme midten på et tidspunkt? Jeg har fået 6 måneder til opgaven...

På mandag skal jeg lære at snakke spansk! og om to uger bliver jeg lukket ud i det sociale segment. Jeg tror det er her man kommer til at mærke livet, livet på yderkanten af livet og livet fra livets gode side.

Jeg vender snart tilbage....

mange knus fra Mathias