Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Igen.
Sidste uge gik stille og roligt afsted, med arbejde uden de store oplevelser gennem ugen. Vi var ude og undersøge lidt hvad der skulle til for at vi kunne komm ud og fiske lidt, hvilket ville være meget hyggeligt.
I weekenden tog vi til stewart island, som er en ø der ligger syd for sydøen. Stewart Island er kendt for at være meget speciel, da der kun bor ca 400 mennesker fast på øen, og de er meget "bonderøvsagtige". Vi kørte 3 timer for at komme til en by der hedder Bluff, hvor vi tog færgen i en times tid over til Stewart island. Påvej der over oplevede vi 2-6 meters bølger, hvilket var ret sjovt, men det var dog ingen udfordring for den søstærke skude :D
Da vi kom til stewart island gik vi ind på et af de mange info centre, hvor man kan finde ud af hvad der er af spændende ting rundt omkring. Det endte med at vi gik et par ture, på ialt ca 4 timer, rundt i nærområdet hvor færgen ankom. Man kunne komme på ture der varede helt op til 9-11 dage, men vi havde jo kun 1½ dag, så vi kunne kun nå de små ture. Om aftenen sov vi på et sted for backpackers, hvor man bare får stilt en seng til rådighed.
Næste morgen havde vi bestilt billetter med en vand-taxi, som sejlede os til en ø der hedder Ulva Island. Det er en lille ø der ligger i en bugt på stewart island, hvor de har fået udryddet alle skadedyrene. Det betyder at fuglene derovre slet ikke er bange for mennesker, og de kommer helt hen og sidder nærmest på ens finger, hvilket er rigtig sjovt at se. Desværre så vi ingen kiwi'er, som er nationalfuglen hernede, men dem må vi se en anden gang.
Senere på dagen skulle vi desværre hjem fra den dejlige ø, og så stod den på 3 timers køretur endnu engang.
I den kommende weekend holder vi en grillfest for firmaet, hvor alle er inviteret. Dog regner vi kun med at der kommer en 15 stykker, så det skal nok blive hyggeligt.
Vi læses ved. :)
- comments