Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.
Det er nu fredag aften og jeg sidder inde i vores stue og ser rugby, som er meget stort hernede, efter min første uge på arbejde.
Mandag morgen blev jeg introduceret til alle medarbejderne på fabrikken, og de er alle sammen rigtig søde, og det virker som et mega fedt sted at arbejde. Jeg skal arbejde med at optimere deres produktion og det er rigtig fedt snart at kunne se de projekter man arbejder med blive til noget i virkeligheden, i stedet for alle de skoleprojekter der bare ender i skraldespanden efter eksamen :)
Jeg fandt ud af at jeg de første 14 dage skal arbejde ude i produktionen med at samle pejsene, for at lære hvordan hele processen og produktet fungerer, hvilket jeg synes er rigtig godt, så lærer jeg også alle de forskellige mennesker at kende.
Mandag aften tog vi til en strand der hedder Long Beach, som der kan findes billeder fra inde i albummet. Det var en rigtig lækker strand, hvor der var et par rock-climbere, samt nogle store grotter vi kunne kigge lidt rundt i.
Tirsdag aften smuttede Sarunas til lufthavnen for at komme hjem til Lithaun igen.
Ugen gik efterhånden, uden de helt vilde oplevelser, da energien blev brugt i løbet af de lange arbejdsdage fra 8-4.30 alle 5 dage i ugen.
Onsdag aften var vi oppe på et sted der hedder Signal Hill, hvor der var en fantastisk udsigt. Derefter tog vi til st Kilda Beach, hvor vi så en masse løbere, en masse måger, hundredevis af bølger, og en enkelt søløve.
Arbejdsugen sluttede af med et spil pool i frokostrummet på fabrikken, hvor medarbejderne hver fredag samles efter arbejde, og får sig en øl eller to, mens vi hygger lidt.
Planen for weekenden er at tage til The Catlins, som er et rigtig lækkert sted på sydøen, hvor man kan se en masse dyr og flot natur.
Billeder og film kan ses under mine albums. Håber i kan lide at se dem.
Martin.
- comments