Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vil lige starte med at sige tak for hilsenerne og kommentarene, det er rigtig dejligt at se i følger med :P
Så gik der sku endnu en arbejdsuge. Tiden går stærkt hernede.
I denne uge begyndte jeg at at arbejde ude på kontoret hvor ingeniørerne, marketing, og finans folkene hører til.
Det har været rigtig fedt at komme igang med nogle projekter, blandt andet fik jeg en lille opgave hvor jeg skulle tegne et beslag til en ny lift de har købt, og kun 45 minutter efter jeg havde afleveret tegningen var beslaget monteret, og liften var klar til brug. Det er rigtig fedt at se ens arbejde blive til virkelighed.
Jeg skal arbejde som support ingeniør for produktions afdelingen, så det går primært ud på at optimere deres produktionsudstyr, som fx en stor ovn de har stående til at bage de dele der er blevet malet. Derudover er arbejdet begyndt på en "box-dryer" som skal tørre delene efter de er blevet behandlet med syre, og skyllet efter med vand.
Jeg skal også kigge på indkøb af nye maskiner, blandt andet en stor slibemaskine, samt en maskine til at lave aluminiums kanaler der leder "udstødningen" uden for huset.
Derudover skal jeg arbejde på at forstærke et stel der skal holde en af deres udendørs brændeovne, da det nuværende stel er for svagt. Der er kun en begrænset mængde materiale til rådighed, da de ikke har lyst til at forstørre kassen som stellet sendes i. Dette gør det til lidt af en udfordring.
Vi er lige kommet hjem fra "fredagsbaren", da de ude på arbejdet har en lille tradition med at få en enkelt øl eller to efter arbejde om fredagen. Så samles dem der har lyst i deres frokostrum, hvor de har stillet pool bord til rådighed, og hygger lidt over nogle chips og øl. Super ide :)
På nuværende tidspunkt er der jo kun Bo og mig i huset, og det var egentligt meningen at de sidste to gutter fra århus skulle være ankommet da vi kom hjem fra arbejde. Men det var de ikke, så det bliver lidt spændende hvornår de ankommer i aften, eller om de er blevet helt forsinket.
Lørdag er der marked inde i centrum, som vi skal ned og kigge lidt på. Om aftenen regner jeg med at vi tager de nye gutter med en tur i byen for at lave lidt sjov, og søndag skal vi ud og sejle i hav-kajak med en ude fra arbejdet. Samme person tager os med ud og klatre i et stenbrud om tirsdagen, så det bliver endnu en god uge :)
Jeg har på opfordring uploadet et par billeder af vores kære toyota, og det lille "fine" hus vi bor i.
PS, de kender ikke til termoruder hernede, så det kan godt blive koldt nogen gange. glæder mig ikke til vinter :)
- comments