Slum, Slum Foerste tanke: kriminalitet, ulaekkert. Kort sagt ikke et sted man har lyst til at tilbringe en nat i. Men og det er der jo altid, saadan var det slet ikke. Humoeret var hoejt, da vi ankom til slummen. Alle slummens beboere var moedt op for at byde os velkommen. Godt nok var der hoens og aender rundt omkring, affaldet smidt i en bunke og lugten som en losseplads, men det mindede meget om resten af Kathmandu. Husene var smaa, men af mursten og trods omstaendighederne var beboerne glad og smilende. Intet kunne udad til vise at de var fra slummen og aftenen boed paa baade dans og musik i bedste nepali stil. Ingen holdte sig tilbage.

Min slumfamilie bestaar af mor, far, to soenner pa 4 og 10 og en datter, jeg aldig fandt ud af hvem var. 'Undskyld for vores grimme hjem. Det er saa smaat og sengene er haarde. Undskyld, undskyld' var morens foerste bemaerkning til mig. Selvom om rummene var smaa var de charmerende med groen maling og blyantsstreger rundt omkring. Jeg havde intet at klage over, isaere fordi normen i Nepal er, at gaesten behandles som en gud. Og det blev jeg. Jeg fik foerst mad, efterfylgt af faderen og den mindste dreng, mens moderen ventede og spise resterne. Den aeldste dreng saa jeg slet ikke spise. Jeg fik den en af husets to senge og et en af husets to rum, som jeg dog delte med 3 fireben og to mus :) Idagens anledning havde vi vaeret nede ved den lokale slagter og koebt kylling, som moderen tilberedte i sit lille, lille koekken. Ressourcerne var faa, men familien virkede glade og tilfredse, hvilket kun kan smitte af paa mig. Den mindste dreng havde krudt i numen og tumblede hele tiden rundt med mit liggeunderlag, som han sammen med sin bror endte med at sove paa om natten. Besoeget i slummen var vildt fantatisk, hvordan folk med saa faa oekonomiske ressorcer kan have saa godt et liv. Faellesskabet var helt utrolig og imens jeg var der gik damer og boern ind og ud af huset. Hvis den ene mor lige skulle til markedet kiggede tre andre moedre efter hendes barn. Forventningerne var skeptiske, men det overraskede mig meget, at familien havde farve fjernsyn og saa man paa beboernes toej ville jeg aldrig have gaettet af de var fra slummen. Maaske er mine forestilling ikke helt rigtig, for definationen paa slum er 'bare', at de ikke ejer deres eget land og ikke har nogle rettigheder dertil. Heldigvis havde denne slum et raad, som kaempede for landrettighederne, hvilket de havde gjort siden den blev grundlagt for 38 aar siden. For hvem kan bo et sted, som man ikke er sikker paa er der imorgen?