1, 2, 3 JUMP 160 meter ned til en flod, med en elatisk om foedderne og sommerfugle i maven. Det er beskrivelsen af bungy jump, som var weekendens maal. Stille og roligt bliver man beklaedt med alverdens udstyr og forsigtigt i frygt for at falde bevaeger man sig hen til den aabne platform. Hvorfra doedsspringet skal tages. Der bliver talt til tre og derefter maeker man sin egen krop langsomt laegne sig ud over afkanten. Da vinklen naar 50 grader, fortaeller hjernen, at det bestemt ikke er rigtigt. I et desperat forsoeg paa at komme tilbage til sikkerheden, maerker man overbalancen og faldet er paabegyndt! AAAHHHHHHHHHHHH! En helt igennem ubeskrivelig og fantatisk oplevelse. Et rus som ikke overgaaes af noget andet. Et doedsspring som overleves. Med rystende ben og hovedet nedad sluttede mavekilden og skrigende ebbede langsomt ud. Foeste tanke bagefter: EN GANG TIL! Men at skulle gaa 160 meter op, er ikke saerlig tiltalende. Saa man haaber bare paa for evig tid at blive i rusen. Eller i hvertfald indtil naeste gang!