Dagen efter blev jeg overtalt til at tage med til en "trafficlight party" - jeg havde dog hverken rød, gul eller grøn på, men sort. Hvilket måtte betyde at jeg er farveblind J Festen var dog forfærdelig, mærkelig mennesker og træls musik. Der var ikke andre der ville med, så jeg smutte selv rundt i Sydneys gader. Man møder mange spændende mennesker, når man er ude på ene hånd. Klokken blev pludselig mange og jeg måtte se mig efter bus for at komme hjem. Desværre er det sådan, at når man har fået noget at drikke så bliver man hurtig træt når man sidder i en bus. Jeg vågner op mig siddemand fortæller mig at vi er i Meadowbank - hvilket er et stop for langt. Det lyder måske ikke af så meget, men det er over vandet og en helt anden by en hvor jeg skulle have været af. Jeg løber efter en fyr, som også er stået af for at spørge efter et nummer til en taxa, så jeg kan ringe dertil. Der er egentlig ret koldt en søndag morgen kl. 5, så jeg stille mig i en port og venter. Ikke længe efter ankommer der en lastbil som skal læsse aviser af. Vi får snakket lidt om dit og dat og til sidst spørger han om han skal kører mig til sygehuset - han kommer til derfra og skal den anden vej, men ville godt sætte mig af. Inden jeg siger ja, bliver jeg simpelthen nødt til at spørge ham om han var voldtægtsforbryder eller øksemorder. Resoning for dette er at en politimand skal tale sandt hvis han er undercover og bliver spurgt om han er politimand - derfor burde det være det samme med kriminelle (jeg ved at dette ikke er sandt). Da han bare griner da jeg spørger, bliver jeg nødt til at sige til ham, at jeg bliver nødt til at hører ham sige nej - hvortil han så også siger nej :-) Jeg valgte dig ikke at spænde sikkerhedsselen, i tilfælde af at jeg skulle springe ud af lastbilen :-) (er du ikke stolt mor?) Jeg blev sat af næsten lige ved døren og jeg kunne smutte i seng.