Profile
Blog
Photos
Videos
Vejret var fantastisk og turen gik til Manly beach. Manly beach ligger et stykke vej herfra, vi skulle både med tog og færge. Stranden er helt fantastisk - ikke så stor som Bondi, men tilpas stor til en lille jyde som mig J Man måtte dog ikke bade på et bredt område pga. surfere og understrøm. Vi nåede at være der 2½time det begyndte at regne. Det var dog tid nok til at blive godt brun. Før vejret blev helt slemt, gik vi op på strandpromenaden og shoppede. Det der egentlig tog os længst tid var at finde en bus der ville tage os hjem, da vi lige havde misset færgen. Efter at have ventet en halv time på en bus der aldrig kom, gav vi op og gik hen til færgen. Til vores store forbløffelse lå der en Aldi nede ved færgen. Til vores store skuffelse var der ikke noget rugbrød L Vi kom med hurtig-færgen hjem og derefter toget - og så var den dag gået.
- comments


