Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle dage foregå i Royal Botanic Garden i Sydney. Vi har haft øje på denne siden vi kom, vi skulle også bare have tid til det. Der blev købt sandwich på vejen og vejret var heldigvis godt, så vi fandt et sted i haven at spise frokost. Efterfølgende måtte vi lige ligge os i en time for at slappe af i solen - det er jo mega hårdt at spise :-) Derefter kom vi i gang med at gå rundt i haven. Jeg er ikke rigtig interesseret i blomster og sådan noget værk, men må da indrømme at det var imponerende og alle farverne var flotte. Da vi kom et godt stykke rundt i haven, kunne vi se at der var ved at blive stillet op til et bryllup. Lidt længere henne kunne vi se brudeparret med alle deres brudepiger og svende. Det var et eminent sted at blive gift. Ude på klippen af haven kunne man se ind over Sydneys Havn, Sydney Bridge og Operahuset. En fantastisk udsigt!
Vi ville have været en tur oppe i Sydney Tower, men de havde en dresscode. Man må åbenbart ikke se ud som om man har været ude i solen hele dagen. Så vi måtte finde et andet sted at indtage vores øl og aftensmad. Endnu engang var der en god steak der bare lå og ventede på mig:-) Vi skulle have været i biografen og se den dansk/svenske film Headhunter, men tiden løb fra os og vi valgte at droppe det og bruge noget ekstra tid på at nyde maden.
- comments


