Profile
Blog
Photos
Videos
En helt almindelig dag
Det er blevet fredag i byen Changzhou. Vækkeuret vækkede mig klokken 7.30 og det er vildt tåget udenfor! Det har det været i de sidste par dage. Morgenmaden består af yoghurt blandet med havregryn. Jeg plejer at læse nyhederne fra Danmark på min computer, mens jeg spiser morgenmad - også i dag. I dag har jeg planlagt noget mere specielt til min undervisning. Nemlig at min mysteriekasse skal taget rigtigt i brug. De seneste to uger har børnene lært om bl.a. grøntsager, tøj og at sige deres engelske navne (Hello, my name is…). For at lave en lille opsummering og en gennemgang af nogle af tingene, har jeg valgt at børnene skal se og føle dem rigtigt. Jeg har derfor fundet sko, trøje, mejs, gulerod, aubergine og en kasket. Dette og en masse tilfældige ting. Børnene skulle så trække et af mine flashcards, og derefter stikke hånden i kassen og se, om de kunne finde tingen.
Klokken 10 over 8 er jeg af sted mod børnehaven. Jeg har lånt en meget brugt cykel af institutionen, men den bruger jeg ikke for tiden. Vi har alle 4 lånt en cykel. Min har to kurve og ingen gear, men den kører ellers derud af. Trafikken er som sagt ikke som derhjemme, så der bliver kigget til alle sider før, og imens man kører over vejen. En god dag i børnehaven, hvor jeg undervisser fra ca. 10.30 -11. Børnene var vilde med kassen, og jeg tror at det bliver en ting jeg vil gøre fremover. Både fordi at de kan lide den, men også fordi at de får brugt deres sanser på en helt anden måde, og får koblet ordet til et virkeligt objekt.
Pause med spisning fra kl. 11-14.30, hvorefter børnene i dag havde historiefortællertime. Nogle af børnene fortalte historier på klassen. Fri fra børnehaven kl. 16, og hjem med bussen. På det tidspunkt var der ikke så mange med igen - og så alligevel en del. Derhjemme ville man melde busssen fyldt.
Vi spiste aftensmad på en Japans restaurant, som ligger ét stop i bus fra hvor vi bor. På vej hjem købte jeg en Ritter Sport. Det er længe siden jeg har fået sådan en, og jeg savner lidt de danske dagligvarebutikker. Priserne er noget helt helt andet her dog! Jeg købte to enormt store kartofler (der er nok til 2 personer i én) for 5 Yuan (også ca. 5 danske kr.). Der er mange gode tilbud i vores supermarked- især på øl og vand. I pauserne er der tid til at gøre lidt af hvert. Vi har i nuværende institution valgt at blive i børnehaven da vi har fået vores eget 'hvilerum'. Her slapper vi af, skriver praktikdokument, spiller på computeren osv.
Lige for at alle er med: Vi er i Kina i 5 måneder. Vi bor 4 sammen fra Aarhus - Pædagoguddannelsen Jydsk. Vi er alle 4 i den samme institution, men har hver vores klasse. Vi skal derfor være i 4 forskellige institutioner i alt- dette føler jeg, efterhånden, er rigtig rart, da man ellers kan gro for meget fast i ét indtryk af den kinesiske institution, hvor der faktisk er en del forskellige. Vinterjakkerne er efterhånden fundet frem, men vi har mellem 5 og 17 grader for tiden selvom vi skriver den 6. december.
Alt vel og god vind fremad - god weekend derude!
- comments