Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst
Der er nu gået et godt stykke tid siden at jeg første gang postede et indlæg. Det beklager jeg, men der sker rigtig mange ting, selvom vi bare har en gangske normal uge.
Det går godt i vores lejlighed. Vi har efterhånden fundet ud af at handle faste ting ind, og vi ved næsten, hvor de forskellige ting står i supermarkedet. Busserne er også blevet en vanesag, og hver morgen tager vi bus 509, som er en lille lokalbus. Vi har fundet den bus, fordi at B1, som er en større rute, altid er propfyldt. Bus 509 er lidt langsommere, men der er ikke særligt mange mennesker med, og vi får som regel en plads. Alt dette betyder at jeg føler mig mere og mere hjemme her. Nogen ting sker på rutiner, man kender ruterne rundt il nogen af de andre som vi rejser med. Busserne koster det samme uanset hvilken en du tager og kører med. Vi har også fundet et par lokale spisesteder - der er lidt uenighed om, hvilken en der er bedst, for de har noget forskelligt, og deres portioner er ikke ret ens. Vi betaler mellem 14 og 28 Yuan for en skål/tallerken med nudler + sodavand.
Vi synger nu på sidste vers i forhold til børnehaven. Vi skal nemlig være i 4 forskellige børnehaver i løbet af vores ophold, og på mandag har vi sidste dag i den første. Det har været en virkelig dejlig tid her, så det bliver sørgeligt at skulle sige farvel til børnene. Hver morgen, når jeg kommer ind, vinker og nærmest råber de godmorgen til mig. De er virkelig søde, og de snakker kinesisk til mig. Så når jeg ikke forstår, hvad de siger så griner de, og når jeg prøver at gentage hvad jeg siger, griner de også, og tager sig til hovedet og prøver igen. Jeg har undervist lidt i engelsk. Vi har nogle flashcards, som børnene skal lære. Jeg siger ordene og de gentager i kor. Jeg laver forskellige lege med dem, hvor ordene er centrum.
Mid-Autumn Festival - Yellow Mountain
Det har lige været mid-autumn festival. Her, hvilket betød at vi havde nogle dage fri. Vi havde derfor planlagt at vi skulle til Yellow Mountain, som er Kinas 2. største turristattraktion. Billetsystemet er virkelig besværligt- Især når man er vant til et mere flydende system i Danmark. Man kan nemlig først bestille billetter 3 dage før man skal af sted, his man bestiller inde ved banegården. Ellers skal man ud i lokalsamfundet for at finde billetter på små billetkontorer. Vi skulle 4 mand af sted: Markus, som jeg bor med her i Kina og går i klasse med samt Line og Sidse fra Odense. Af sted kom vi. Vi havde fået billetter til et tog om eftermiddagen - og en togtur på 10 timer. Markus og jeg havde ikke fået nogen pladsbilletter, så vi skulle stå på i en vogn langt fra pigerne. Heldigvis var vognene åbne i begge ender, så vi endte alligevel med at sidde nede ved pigerne. Turen var rigtig hyggelig med kortspil og madpakker.
Da vi kom frem, sent om aftenen, besluttede vi os for at sove på togstationens bænke i afgangshallen.
Næste morgen tog vi en bus ud til den by, hvor bjergene grænsede op til, samt en bus videre op på bjerget, hvor ruten startede. Allerede der var der vildt flot natur.
Da vi var kommet igennem kontrollen gik vi op af de første trapper. Jeg troede at vi lige skulle op af et par trappetrin for at komme ind på stien, men jeg tog fejl. Det viste sig at der var trapper HELE vejen op til toppen! Sidse havde lidt besvær med sin rygsæk så jeg tog hendes og hun fik vores lille taske. Nogen strækninger var hårdere end andre, men vi bevarede det gode humør og kampgejst. Turen derop var en tur på omkring 10 km - opad ! Undervejs var der butikker, og kinesere som tilbød at få en op på toppen i bærestol.
Vi kom op på toppen og begyndte at lede efter vores hotel. Vi kom lidt omkring, og spurgte en del mennesker for at finde ud af, hvor vi skulle hen. Det viste sig så, at vi skulle lidt ned af igen, så vi tog lige en time ekstra. Vi ankom til hotellet, hvor vi havde booket dorms. Drengene og pigerne skulle bo hver for sig. Der var omkring 9 senge på hvert værelse, og vi fandt hurtigt ud af, at nogen kinesere ikke er særligt hygiejniske, roder og maser. Dvs at dem vi boede på væresle med alle gik i bad og derefter var der vand over alt! Sådan uden at overdrive- over alt. Også inde på værelset, så det skulle man lige vende sig til.
Vi fik aftensmad på et cafeteria lignede sted - tingene var dyre for alt var båret derop af kinesere. Dem mødte vi også på vej op på toppen.
Deres moon festival ligger også i deres Mid-autumn festival. Vi tilbragte aftenen med kortspil, øl og snacks - og et lille kig på månen som var fuld og flot.
Den næste dag var rigtig god. Vi havde sovet godt, og var klar til en gåtur på den vestlige side af bjerget - uden de store rygsække. Der var voldsomt mange kinesiske turister som skubbede og masede for at komme frem og tilbage. Heldigvis var det kun det første stykke, og da vi begyndte på vestruten faldt antallet af mennesker. Der var en utrolig smuk udsigt, og rigtig lækkert vejr. Vi gik rigtig meget ned af, og ud på små trappesatser. Der er billeder i galleriet. Vi så solnedgang, og stod op klokken 4 om morgenen for at se solopgang. Vi havde fået gode pladser, men blev snart mast af en masse kinesere der også ville stå lige, hvor vi stod. Så det endte med at vi så solopgangen, mast op af et hegn, hvor kineserne stadig insistederede på at komme inforan selvom vi ikke engang selv kunne være der. Men Solopgangen var virkelig smuk!
Vi havde en rigtig hyggelig tur, og vi kom let ned fra bjerget. Inde i byen, hvor togstationen lå, var der en gade, hvor der var gamle kinesiske bygninger som var bevaret, og som nu husede butikker. Vi havde nogen timer inden vi skulle med tog så vi tog et smut i gaden. Endnu engang 10 timer hjem, men denne gang var det lidt hårdere og ikke så komfortabelt som på vej der ud. Alt i alt en virkelig hyggelig tur, med masser af trapper, gode udsiger og gode mennesker.
Snart går turen til Beijing, hvor jeg skal se den kinesiske mur. Vi tager af sted på næste onsdag.
I aften skal vi stå i døren på en ret fin danceclub - og vi får fri bar + VIP som betaling.
Jeg har det rigtig dejlig her, og jeg håber at i også har det super godt derhjemme ! Jeg skal nok blive bedre til at fortælle om min tur.
- comments