Profile
Blog
Photos
Videos
Her kommer en rigtig lang tekst - men den giver et indblik i, hvordan det er her over.
Børnehaven (dagbog onsdag)
I dag er det onsdag og vi har været i børnehaven siden mandag. Vi ankom til børnehaven i en bil som havde hentet os ved vores lejlighed. Da vi ankom, stod vores vejleder og kommende 'partnere' og hilste os velkommen. Vi fik tildelt en partner hver, da vi hver har fået vores egen klasse. Min vejleder hedder Shirley og er lærer i klassen. Hun virker ikke særlig gammel, og de andre jeg rejser og bor med har også partnere som ikke er mere end 27 år. Min klasse har alderen 5. I Kina bliver man født som 1årig så børnene må altså være 4 år. Vores klasse holder til øverst oppe. Børnehaven består af omkring 9 klasser, hvor der er omkring 36 i hver klasse. Der sidder seks børn ved hvert bord i klassen. Der er 4 ''positioner'' i klassen. Den første er, hvor alle børnene sidder ved deres borde. Børnene skal så nogen gange sidde foran en lille, transporterbar tavle eller klassens tv, hvor meget af den digitale undervisning forgår. Nå børnene skal uden for lokalet stiller de op i rækker og venter på at de får lov til at gå. Den sidste er når børnene skal lege en rollespilsleg. Hver tirsdag og torsdag leger børnene en rollespilsleg. Dette forgår ved at alle har et personligt papir som hænges op i klassen. Klassen og området lige uden for klassen omdannes til en lille by. I klassen er der apotek, læge og hospital. Uden for klassen er der bank, hvor børnene hæver penge. Derudover er der butikker som sælger kinesisk mad, frugt og grønt og en restaurant. Det utrolige er, hvor godt det kører når børnene spiller dette rollespil. De bliver i området, de fjoller ikke rundt og nægter ikke at deltage, de ser ud til at nyde den rolle de har på den pågældende dag, og ellers kører legen helt af sig selv.
Børnene er også meget mere disciplineret. Læreren kan med få ord få hele klassen til at tie stille og følge med. Læreren kan fx sige ''Look at me!'', hvortil børnene vender deres opmærksomhed mod læreren og svarer: '' Look at you''. Læreren kan også komme med en anden kommando så alle straks sætter sig ret op med hænderne på lårene. Jeg overværede en matematiktime i dag(onsdag), og når eleverne svarede rigtigt fik de et klistermærke i panden. Nogen gange kan vi blive spurgt/ bedt om at lave en aktivitet med børnene som ikke var planlagt og så er det med at være kreativ. En gang på et bestemt tidspunkt om dagen har mine børn legetime(en time er 20 min.). Nogen gange leger vi i skolegården, og andre gange er det med legetøj som er nær klassen. Alle børn leger det samme fx byggede hele klassen med klodser, leger den samme leg i gården eller er på det samme legestativ. Børnene har også art-class, hvor de sidste gang blev præsenteret for en tegning, og da de selv blev bedt om at tegne, lignede størstedelen af tegningerne den tegning de lige havde set. Jeg havde en engelsklektion med klassen i går(tirsdag). Det foregik således at jeg sagde et ord som de så gentog mange gange. Jeg viste dem de tre så grise, hvor de så skulle lære sangen dertil og ordene Wulf, Pig's og House samt tallene 1-3. i klassen har de også flashcards - altså et a4 med et ord og et billede på. Det foregår på samme måde: læreren viser dem ordet, siger ordet og så gentager klassen ordet. En legi denne forbindelse vil være at lade ordet 'gå rundt' mens børnene siger og klapper en remse. Når remsen slutter skal den som holder ordet sige ordet. Børnene rejser sig op, hver gang de svare på spørgsmål. Hvis børnene ikke gør som læreren siger kan de blive sat op ved siden af læreren eller få byttet sin plads med en anden. I dag var jeg med til morgengymnastik som foregår i skolegården. Dette er obligatorisk for alle børnene. Der kommer sang og musik ud fra(deres voldsomt dårlige) højtalere, og børnene laver så dans og bevægelser som lærerene viser dem. I skolegården er der også hvide pletter som børnene skal stå på. Børnene har også fået tildelt engelske navne.
Vores dagligdag lyder sådan: klokken 8.30 starter timerne og så er vi med i timerne til kl. 11, hvor der bliver serveret lækker, kinesisk mad for os. Vi er 4 som bor sammen og er i den samme institution - vi sidder derfor også selv i et rum og spiser. Efter maden bliver vi kørt tilbage til vores lejlighed, hvor vi har pause til klokken 14.30, hvor vores chauffør bringer os til institutionen igen. Vi skal derfor tage bussen ud om morgenen og hjem, når vi har fri. Vi har fået tildelt et kinesisk sim-kort så vi kan komme i kontakt med resten af gruppen som vi er af sted med. Derudover har vi fået tildelt et buskort, som fungerer ved at man bipper sig ind, enten ved busstoppestedet eller i bussen. Prisen er 60 yuan = 50 øre for en tur. Man kan køre så langt man vil, men skal man skifte så skal man bippe ind igen. Vores lejlighed ligger lige til gode shopping og indkøbsmuligheder. Den er rigtig stor - jeg vil skyde på omkring180 kvm2, og er fordelt på to etager med 3 altaner. Vi har stuer, køkken, to badeværelser med badekar og hvert vores værelse. Der vil snart blive lagt mange billeder og videoer op. Vi bor på 5 etage så der er rigtig mange trapper derop! Der er ikke nogen vild udsigt, men vi bor rigtig lækkert. Vi har aircondition i alle rum - her er virkelig varmt lige for tiden så dem er vi rigtig glade for. Mad er heller ikke særlig dyrt. I dag købte vi ind til middagsmad, frugt, morgenmad og omkring 25 flasker vand for 95 yuan!
Vi er en stor gruppe og vi var i går(tirsdag) ude at spise sammen. Vi valgte et kinesisk sted med runde borde, hvor der i midten er en rund plade som drejer rundt - og vi spiser selvfølgelig med pinde. Det var vildt hyggeligt. Til morgenmad spiser vi frugt og yoghurt med gryn i.
- og så kører de lidt som de lyster her!!!
Alt i alt har vi det super godt!
- comments
kiki glæder mig til at se flere billeder og video'er :) håber du har det godt. fedt med en blog. knus kusine kiki