Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu en uge er gået, og børnene er nu kommet tilbage efter ferie og har været heroppe tirsdag, onsdag og torsdag. Det er jo egentlig ikke meningen at Maiken og jeg skal passe og hjælpe til med børnene, men i denne uge har der været en del sygdom blandt de frivillige (heldigvis er vi sluppet indtil nu), så i tirsdag og torsdag var vi nede at hjælpe til. Det er nogle utrolig søde børn, men meget aktive og ikke nemme at styre, og især fordi det ikke er så nemt at kommunikere med dem J
Siden vi ankom har der været problemer og uenigheder mellem Manfred og Cristóbal. Manfred er ham der styre det hele, mens Cristóbal var ansat til at stå for projektet med børnene. Det har faktisk været ret hårdt at overvære, da diskussionerne ofte var mens vi andre også var der. Det ente så med at torsdag morgen da vi havde vores evalueringsmøde, sagde Cristóbal sit job op. Det var for svært for ham at tilpasse sig den måde Manfred ville styre det hele på og han følte ikke han fik nok ansvar. Det var ret sørgeligt da vi alle virkelig holdte af ham, han var en humørspreder og lærte os en masse om Venezuela. Han pakkede alle sine ting og tog afsted fredag aften. Inden han tog afsted spurgte han Maiken og jeg om vi ville stå får indkøb af mad og sørge for at der var mad i køleskabet hver dag (vi har to køleskab, så hverdag bliver der fyldt op i fælleskøleskabet, med mad som må bruges den dag), og selvfølgelig ville vi det, men det lader til at Manfred ikke vil lade os gøre det, da han nu har sat hængelås på køleskabet og sagt til Carimar at hun skulle stå for madet.. Det er som om han ikke rigtig har tillid til os…
Så det hele er lidt kaotisk nu, da vi ikke har nogen til at undervise os spansk, og der er heller ikke noget til at stå for koordineringen med børnene. Og oven i det hele, er der ansat en ung fyr til at lave alle mulige forskellige ting, men han tog væk i weekenden og er stadig ikke kommet tilbage efter en uge. Det er ret mærkeligt, da alle hans ting stadig er her, og Manfred har ikke hørt fra ham og kan heller ikke få fat på ham på mobilen. Så nu er der ekstra meget arbejde til ham - og til os andre. Den anden dag var jeg fx med ude at skære mad til hestene, det er lange strå på marker der bliver skåret med sabler - et ret hårdt og slavearbejde J
Torsdag ankom der en ny pige fra DK og fredag en fyr fra USA, så nu er vi oppe på 11 frivillige. Ellers har det været en uge med masser af regn, det har stort set regnet og tordnet hver nat, og det har også givet en del regn om dagen.
Fredag tog vi alle ned til byen og fik nogle drinks, da det er Stephanis sidste weekend, baren vi var på spillede live musik, så det var en hyggelig aften. Dog tog vi alle tidligt hjem igen, da man simpelthen bliver så træt da det allerede bliver mørkt omkring kl. 6 hver dag.
Lørdag tog de fleste af os på tur til Tiger Cave. Vi blev kørt noget af vejen og skulle så gå en times tid, men det var en snild sag når udsigten er så smuk J På vejen havde vi et stop ved en grotte hvor man med besvær kunne gå igennem og komme ud et andet sted, lidt uhyggeligt men meget sjovt. Ellers tilbragte vi dagen ved en naturlig pool, hvor vi svømmede, hoppede fra klipper og solede det meste af dagen.
Som nævnt tidligere er der en million myg.. Vi bliver spist som aldrig før af de små bæster, så det er næsten ikke til at holde ud at være her, det klør og klør og klør L Så i må gerne have lidt ondt af os.. og hvis i har nogle gode råd til hvad man gør mod alt den kløen, tager vi gerne imod råd og hjælp!
Facts:
- · Jeg har set en stor skildpadde i det fri, og nu bor den sammen med hønsene.
- · Jeg kan stadig ikke lide frøer, og desværre hopper de rundt i køkkenet hver aften.. og de er gigantiske!!
- · Der er ca. 1 km lang kø får at kunne tanke benzin på bilen i Santa Elena hver dag..
- · Guayaba og Parchita er mine nye ynglings frugterJ
- · På Streetspisestederne kan man få de lækreste grillede hele kyllinger, mums!
- · Min nye opfundne drik består af kaffe, mælkepulver, kanel og papelón (det er en salgs sirup). Det smager en million gange bedre en blot kaffe og deres mærkelige mælkepulver.
- · Hver uge er der altid nogle produkter som er svære at få i Santa Elena. Forrige uge var det æg, sidste uge var det platanos og denne uge mælkepulver, toiletpapir og bananer. Så man kan kører rundt til 10 forskellige steder før man finder det…
- comments


