I morgen er dagen hvor vi rejser fra Santa Elena og skal ud at opleve lidt mere af Venezuela, Colombia og Ecuador.

Den sidste måned her i fundationen er egentlig gået ret stærk, og der har været rimelig meget at lave hele tiden. Først og fremmest kom den nye koordinator, Zena, i starten af måneden. En meget speciel dame, som er meget organiseret og bestemt, men også rigtig sød og positiv. Allerede inden for den første uge dog hun spanskundervisningen over for Carimar, da hun egentlig ikke ville undervise mere. Så det var 4. underviser inden for 2 mdr., hvilket har været ret frustrerende for ret mange af også. Hendes undervisning er nu meget godt, men Cristobal var nu stadig nr. 1 J

Jeg har desværre også måtte indse at jeg ikke når at blive lige så god til spansk som håbet. Der bliver simpelthen snakket alt for lidt i fundationen, og jeg tilbringer alt for lidt tid i byen, da alt arbejdet foregår "hjemme". Jeg synes det er skide ærgerligt, da jeg ligesom havde valgt stedet her fordi jeg var sikker på at det var et perfekt sted til at lære sproget. Dette har helt sikkert været et af de største skuffelser!!

Men nå, tilbage til Zena. Hun giver tit udtryk for at hun faktisk ikke ved om hun vil blive her. Hun er født op opvokset her i Venezuela, men har ikke boet her i 10 år. Hun har ret svært ved at tilpasse sig kulturen her i Venezuela, og jeg kan egentlig godt forstå hende!! Så nu må vi se hvor længe hun holder…

Alt er også bar gået amok i Venezuela eftersom der skal være valg igen i December. Det hele er ret indviklet og jeg forstår ikke det hele. Men det er noget med at Regeringen havde besluttet at "stoppe" alle hårde hvidevarebutikker i at snyde med priserne. Alle virksomheder får jo dollars af regeringen til at købe varer hjem med, med i stedet for at veksle den til den officielle kurs som de skal (6,3), veksler de dem på det sorte marked til en kurs mellem 40-50. Dette betyder at de kan sælge varerne dyrere og samtidig have en god gevinst. For ca. 2 uger siden invaderede Militæret så alle disse butikker i hele Venezuela og beordrede dem til at sætte priserne ned (til under det halve), så nu kan alle i Venezuela lige pludselig have råd til at købe disse ting også de fattigste - og det resulterede i at der var kæmpe lange køer foran alle butikkerne dagene efter, men nu er alt jo udsolgt og butikkerne har ikke penge til at købe nye vare hjem. Regeringen vil lave en regel om hvor meget profit der må være på varer, hvilket er ret lav og dermed sikkert vil betyde at mange lukker ned. De siger at hvis det fortsætter sådan her vil det blive et kommunistisk-lignende samfund hvor der kun er en butik i hver by, som så kun sælger en slags af hver varer. I en tale til befolkningen siger Maduro at han opfordre dem til at "tømme" alle hylder og lagre i Venezuela. Med denne opfordring er der rigtig mange butikker hvor folk simpelthen løber ind 100 mennesker og stjæler hele butikken. Alt dette gør regeringen kun for at få stemmer og vinde. Det er slet ikke til at forstå hvor korrupt det er… Det har været helt forfærdeligt de sidste par uger i Santa Elena at købe rigtig mange ting - alt er bare udsolgt, mælk, toiletpapir, sukker, kylling osv. Man er nu glad for tingene som de er i DK!!!

Den sidste måned har også bestået af besøg af op til flere dyr… Først og fremmest har der været en del slanger :) Den ene dag faldt der en lille sød slange ned fra en bjælke i bygningen, vi fik puttet den i et glas og Nils gik meget op i at finde ud af hvad det var for en type. I lang tid var han sikker på at det var en babyanakonda og spurgte på et forum på nettet og det blev bekræftet.. Et par dage efter var der endnu en slange i køkkenet, denne var dog giftig og det endte med at Nils dræbte den ved at stille den ud i glasset under solen så den "brændte op", ret dramatisk må jeg sige… Endnu engang dukkede der på Laras værelse op endnu en babyanakonda, en aften hun var på vej i seng… og vi undrede os nu over om der kunne være flere babyer og om hvor moren var (en anakonda på 6 meter burde man da at kunne se)… Det viste sig dog at det desværre ikke var anakondaer, men en anden race.. Derudover er der flere af de frivillige der har set slanger på vejen ned til byen.. Jeg må sige at slanger nu er ret så søde!

Hvad der er mere klamt, er at vi også har haft problemer med rotter, som mange af jeg nok alledere har hørt. Det startede med at vi kunne høre en på vores værelse en nat, kravle rundt på vores tasker, gentagne nætter kom den tilbage… Der blev selvfølgelig lagt gift op alle vegne og der blev da også fundet en død og der blev ro.. De sidste par der er der så kommet nogen igen, i forgårs aften sad jeg i køkkenet ved min computer og vi kunne alle sammen høre at der rendte rotter rundt på taget, og op til flere gange så jeg den rende ind i køkkenet oppe på den ene hylde. I går aftes da vi gik i seng var den så inde på vores værelse.. Hold op hvor jeg synes det er klamt, og er lykkelig for at jeg kun har 1 nat mere her. Jeg bliver aldrig venner med rotter!!!!

Den ene weekend var vi 4 frivillige der skulle prøve ayahuasca, som er en spirituel drik blandt indianerne i Sydamerika. Det er en drik som renser ens krop for negativ energi og man får en masse visuelle tanker, som kan hjælpe en og give klarheder i livet. Det siges også at det kan kurere mange psykiske sygdomme og kræft. Vi var alle meget spændte på dette. De andre havde rimelig vilde oplevelser, men desværre virkede det ikke rigtig for mig.. Jeg kunne da godt mærke det og kastede også op en gang (når man kaster op betyder det at man kommer ud med negativ energi), men når jeg prøvede at fokusere på at få disse visuelle tanker kunne jeg ikke gøre det klart, der var bare 1000 ting på en gang.. En lille smule skuffet, men stadig en oplevelse rigere.

I forrige weekend tog nogle af os på tur til "the hidden beach". Det var ved en flod, med meget lidt vand desværre, men hvor der var det fineste sand. Det var skønt at komme ud og få taget lidt sol.. Lørdag aften var vi i byen og danse, jeg elsker det, men man føler sig nogen gange dum, da det er ret svært at danse som venezuelanerne gør det.. Når jeg kommer hjem tror jeg, jeg vil fortsætte med at lære salsa og merenge!!

Med kun 3 timers søvn stod jeg op lørdag for at tage på tur til et vandfald hvor man kunne bade med Zena, Manfred, Nilaya, Bjørn og Aaron. Det var kun en halv times kørsel og en lille times gåtur, det endte dog med en lidt længere tur da Nilaya guide os den forkerte vej. Zena blev dårligt og hun gik derfor tilbage til bilen med Manfred og Nilaya.. Vi fik af vide at vi bare skulle gå der hen og at de ville vente på os ved bilen… Efter vi havde gået i mere end en time, blev vi enige om at vi var gået forkert og gik tilbage for at tage den rigtige stig.. endelige efter måske 2,5 time kom vi frem det floden med vandfaldet og hold op det var lækkert at hoppe i iskoldt vand efter at have gået i 35 grader!!! Da vi efter at have tilbragt noget tid ved floden gik tilbage, var Manfred kørt, hvilket vi havde snakket om på vejen tilbage at det lige kunne ligne ham at sige han venter og så ikke vente alligevel. Vi var altså langt væk fra byen uden i et lille samfund hvor der ikke var nogen biler!! Han havde efterladt en seddel om at han ville komme tilbage og hente os (2 timer fra da vi kom tilbage).. Typisk ham!!!

Sidste weekend var fredag aften nede i byen, da der var en kulturel aften, hvor flere forskellige bands og sangere optrådte.. Det var en god aften med dejligt musik!! Lørdag fejrede vi så vores sidste weekend med lækker mad i fundationen og endnu en bytur på disco med dans :)

Den sidste uge har både Maiken og jeg stresset over den akademiske opgave vi skal have skrevet for dette semester. Problemformuleringen skal godkendes inden 1. Dec., og vi er selvfølgelig kommet alt for sent i gang!!! Vi håber på vi når alt vi skal nå inden i morgen aften hvor vi tager bussen til Puerto Ordaz og derefter flyver videre til Mérida..

Og forresten så har vi endnu engang været uheldige med penge. Eftersom vi ikke kan bruge vores dankort i Venezuela, har vi måttet regne ud hvad vi skal bruge af penge når vi rejser videre. Vi hæver Reais (Brasilianske penge), og veksler dem i Santa Elena. Alt den tid vi har været her har værdien steget og steget (fra 15-25) og vi ville derfor vente til denne uge med at veksler. Uheldig som man er så finder vi ud af i sidste uge at den er faldet igen til 20, dagen efter tager vi ned til byen og snakker med flere af dem der veksler penge og de siger alle sammen at en vil blive ved med at faldet (allerede nede på 18 nu), vi skynder os til Pacaraima - venter 2 timer på at kunne hæve penge, da automaten selvfølgelig ikke virker og tager så tilbage og veksler alle vores mange penge ved en mand hvor vi fik forhandlet os frem til en kurs på 19… Det er altså omkring 4000 Bolivar vi har mistede ved ikke få den kurs på 25 som vi havde regnet med.. Og endnu mere uheldig finder vi ud af i går at den faktisk er steget til 21.. Man hader lidt sit liv når man finder ud af dette!!!

Det var alt for denne gang og fra Santa Elena.. fra nu af vil vi nyde livet (med en lille smule tvang til at skulle skrive opgave engang imellem) og få en masse oplevelser inden turen går til DK….

- Tina