Profile
Blog
Photos
Videos
Denne weekend gik til Canaima national park for at se Salto Àngle, som er verdens højeste vandfald på 979 m og frit fald på omkring 800 m. Vi var 7 frivillige af sted fra torsdag aften til tirsdag morgen.
Det kan godt være jeg har rejst i mange lande og har oplevet og set mange fantastiske steder, men det her er helt sikkert iblandt noget af det mest vidunderlige jeg har set… Canaima National park en af verdens største national park på omkring 30.000 km2 og består af store områder med Savannah og rigtig mange Tepuier, som er bjerge med vandrette sider og helt flad på toppen. En af de mest kendte Tepuier er Auyantepui, som er omkring 7000 km2 og det er denne Tepui, at Angel Falls kan ses.
Vi havde booket en samlet turpakke i Santa Elena. Torsdag aften blev vi kørt ned til busterminalen for at tage bussen kl. 19 til Ciudad Bolivar. Da man aldrig kan regne med hvor lang tid det tager i bus havde vi fået arrangeret det sådan at hvis ikke nåede tidlig frem fredag morgen så vi kunne nå vores fly, så kunne vi tage flyet lørdag morgen i stedet for. Men vi var heldigvis ret heldige og var allrede fremme efter 11 timer i bus, kl. 6 fredag morgen.. Her blev vi kørt hen til en Posada hvor vi fik morgenmad og skulle betale for vore tur. Herefter blev vi kørt til lufthavnen for at tage flyveren kl. 8.30 ca. Fordi der er så mange floder osv., er den eneste måde at komme til Canaima på, med fly. De fleste fly er små - meget gamle fly, hvor man kan sidde 5 personer i. Jeg var så heldig at komme til at sidde helt oppe foran ved siden af piloten, så jeg havde god udsigt og kunne følge med i alt hvad han lavedeJ Efter en times flyvetur og en helt fantastisk udsigter udover savannen og de mange Tepuier, kom vi sikkert frem. Her blev vi hentet af vores guide, Freddy, som tog os med hen til et Posada hvor turen skulle starte fra. Planerne var blevet ændret i forhold til det vi havde fået fortalt, så vi skulle allerede samme dag til Angel Falls. I Venezuela ændre alt sig hele tiden, så det kom ikke som en stor overraskelse.
Dag 1
Vi havde lidt tid da vi kom, så en af Pemon-folket (de indfødte Pemon indianer, som bor i dette område) viste os lidt rundt og fortalte og åndelige historier. Bl.a. tror de på at der lever en kvindelig ånd i skoven og floderne, som når hun forelsker sig i en mand, tager ham med ud i floden. Det er vidst deres forklaring på de mænd de er forsvundet eller druknet.. Anyways, hun viste os ned til Lagoonen, som gav os en skønt syn. Midt ude i vandet står der 3 palmer på række - som er deres 3 vagter, som passer på Pemon-folket i Canaima. Og i baggrunden kan man set vandfald og bjerge. Derudover har vandet et rødligt skær rundet nogle bestemte rødder, som farver vandet. Ifølge damen der viste os rundt - betyder det blot at hvis man bader i det hver dag så får man ikke gråt hår, og hun var faktisk ret gammel og havde stadig helt sort hår, så måske er der noget om det!
Omkring middagstid skulle vi af sted med båd, sammen med de andre der skulle på samme tur. Det var en lang båd ud af træ, den minder lidt om en kano, men større og længere. Turen varede omkring 4-5 timer. Først sejlede vi en lille halv times tid, herefter skulle vi gå en halv time, da det var for farligt at sejle denne strækning pga. strømmen og mange sten i vandet. Vi blev samlet op på den anden siden og sejlede videre. Selve sejlturen var helt vild smuk, man sejler ned af floden, med jungle på begge sider, sten i vandet, små vandfald og kæmpe tepuier i baggrunden (som faktisk bare var én stor tepui - Auyantepui, men som ligner mange små). Noget af tur var også lidt riverrafting, da der var meget strøm nogen steder og hvor man skulle sejle siksak genne klipper og sten. På turen holdte vi en pause ved et vandfald hvor vi fik mulighed for at bade lidt. Det var ret tiltrængt efter en lang bustur hele natten, en flyvetur og et par timer i en båd med høj solskin!
Generelt var vi ret heldige med vejret på hele turen - vi havde hørt fra mange at det tit kunne regne på hele sejlturen, men ved os regnede det kun en lille times tid til sidst. Det var en lille smule koldt - men en oplevelse at tage med.
Vi ankom til vores camp sidst på eftermiddagen, som var foran Angle Falls, så udsigten var jo helt fantastisk.
Det var en ret primitiv camp, med halvtag hvor der blev sat hængekøjer op vi skulle sove i, madet blev lavet over bål - som var en utrolig lækker grillet kylling og selvfølgelig toiletter uden skyl!
Derudover var der rimelig mange kæmpe edderkopper og spin, som var ret fascinerende. Så det er jo heldigt at jeg ikke er bange for edderkopper!
Dag 2
Solen stod op kl. 5 - og det samme gjorde vi. Det var min første nat i en hængekøje og selvom det var en ret kold nat, så sov jeg faktisk overraskende godt! Vi spiste morgenmad - æg med arepas, og var klar til en times gåtur opad til et udsigtssted hvor man kunne se hele Angel falls. Der var høj solskin og næsten skyfri himmel, så mere kunne vi ikke have ønsket os. Herefter gik vi ned til en pool, for enden af vandfaldet hvor vi tilbragte nogle timer på at bade og sole os.. Det var total paradis at ligge der på en sten og kigge op på verdens største vandfald - uden tvivl uforglemmelige øjeblikke. Tilbage til campen spiste vi frokost og brugte så hele eftermiddagen på at sejle til Canaima. Sejlturen tilbage var ligeså smuk som turen ud og denne gang behøvede man ikke tage billeder, så naturen kunne nydes 100%. I Canaima blev vi tjekket ind på et posada, nogle af os, inklusiv mig selv, var nede at svømme i Lagoonen inden aftensmad. Om aftenen tog vi på byens eneste bar for at høre musik, vi fik danset og havde en nogle sjove timer med en lokal Pemon mand, som var klædt i originalt indianer tøj - som bare er et stykke stof foran og bagpå til at dække det meste! Jeg er ret overbevidst som at han enten var på stoffer eller havde drukket alt for meget rom, for hold op han dansede og holdte en fest for os alle!
Dag 3
Jeg stod op kl. 5 sammen med Carimar for at se solopgangen ved Lagoonen. Desværre stod solen op bag et bjerg, så vi kunne ikke se den helt fra starten af. Jeg tog en morgensvømmetur i Lagoonen, hvilket var rimelig skønt!
Efter morgenmaden skulle vi på en tur mere ud i Lagoonen. Her blev vi sejlet hen til nogle af de store vandfald hvor man kan bagved vandfaldet - Det var en ret speciel oplevelse. Vi fik også hoppet fra en ca. 5 m. klippe og gik op på toppen ved et af vandfaldet, Salto Sapo, hvor vi endnu engang havde en fantastisk udsigt! Hele denne tur var dog lidt et rush, da nogle af dem der var med skulle tilbage og med et fly kl. 11, så desværre havde vi ikke så meget tid hvert sted.
Om eftermiddagen ville alle bare slappe og på stranden. Men Carimar og mig gik sammen med Freddy og et par fra Venezuela en 1,5 times tid ud i savannen og hen til endnu et flot naturligt vandfald med 3 pools, hvor vi badede og tilbragte noget tid inden vi gik tilbage igen. Om aftenen var jeg helt færdig efter flere dage med lidt søvn, så gik tidligt i seng!
Dag 4
Selvom det var ret overskyet, tilbragte vi formiddagen på stranden og nød de sidste timer af Canaima, stranden, vandet og den flotte udsigt, inden turen gik hjemad. Vores fly var kl. 13.30, men pga. af dårlig vejr var det hele forsinket og Maiken og Carimar kom først med deres fly omkring kl. 2, men vi andre sad tilbage og måtte vente helt indtil kl. 4 før vores fly ankom. Vi nåede kun lige at få hentet vores busbilletter i Ciudad Bolivar, tage en taxa til busterminalen og komme med bussen kl. 18.30. Det var den længste nat tilbage til Santa Elena, selvom vi havde varmt tøj og soveposer med i bussen, så var det iskoldt hele natten, så det var ret svært at sove. Derudover blev vi stoppet en halv time før Santa Elena af Militæret, hvor vi alle skulle stige ud af bussen, stille os i kø med vores tasker og så blev der ellers tjekket ALT baggage igennem af militæret - så det tog også lige en times tid, men det er jo kun fast rutine i Venezuela… Vi kom tilbage til Santa Elena, blev hentet af Manfred og så var det ellers tilbage til arbejdet.
Jeg må indrømme at jeg mest af alt havde lyst til at rejse med det samme igen, det er da meget sjovere at rejse rundt og se nye ting hver dag - end at skulle tilbage til arbejde og en "chef" man er godt træt af…
I løbet af weekenden er der kommet endnu 2 frivillige, så nu er vi oppe på 9 frivillige igen. Hverdagen er i gang igen - og nu ser vi frem til næsten tur vi gerne vil på Maiken og jeg - At bestige Roraima!
Håber i alle har det godt!
- comments
Lisa'søs Dejligt i havde en god tur :D
bodil løvlund Hej Tina. Det ser ud ud som om at du får oplevet en masse ting, det må opveje de trælse ting i arbejdet, have det rigtig godt. kh Moster Bodil