Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 12. december lejede vi en bil igennem turistkontoret igen. Denne gang for 6 dage hvor kørte ned syd for Perth. Vi fik den kl. 12 og satte så kursen mod Albany 400 km væk. Der var store veje det meste af turen derned så vi kunne holde en gennemsnitsfart på ca. 100 km/t. På vej ind til Albany ligger Albany Lufthavn, så ikke så langt fra Albany mødte vi et skilt hvorpå der stod: "Low flying aircraft. No standing in this area!" Hmmm tør man køre der så?
Vi havde booket os ind på Bayview YHA Hostel i Albany for to nætter. Det var et fint lille hostel med de sødeste ejere (mand og kone). Stuen hvor man spiste mindede om et gammelt sommerhus med alt muligt tingeltangel på vægge og på hylder. De havde fortalt os i telefonen at vi fik et værelse med udsigt til vandet - og det var der. Man skulle bare lige kigge imellem et par fabrikker og henover en lidt befærdet vej. Men vand det var der! Værelset var fint, men dog en smule fugtigt hvilket kunne mærkes på sengetøj og det tøj der ramte gulvet om natten. De havde gratis dvd-leje så vi fik set Charlie og Chokoladefabrikken og Kejserens Nye Flip, hvilket rent faktisk fandtes med dansk tale på dvd'en!
Mandag kørte vi ud til en nationalpark ca. 60 km. væk. Ingen af os har været i Afrika, men udfra billeder vi har set syntes vi at turen hen til Bluff Knoll godt kunne minde lidt om et afrikansk landskab med øde sletter og høje bjerge i baggrunden. Meget flot køretur! Inde i nationalparken besteg vi bjerget Bluff Knoll. Vores første bjergbestigning! Bluff Knoll er ca. 1050 km højt, men vi snød lidt og kørte et lille stykke op til en p-plads og gik resten af vejen til toppen. En tur der var 3,1 km tur/retur. Det tog os 2 timer at bestige Bluff Knoll og 1,5 time at komme ned til bilen igen. Det var en super smuk tur derop med skiftende landskab. I bunden var der høje træer og masser af sand, lidt længere oppe begyndte det at blive klippelandskab, dog stadig meget frodigt, og på toppen var der lave buske, der mindede lidt om det skotske højland. Det var en lidt hård tur derop, for solen skinnede fra en skyfri himmel og det gik bare stejlt opad mange steder. Og hver gang vi troede vi havde nået toppen fortsatte bjerget lige lidt længere op. Vi blev snydt omkring 4 gange og var tæt på at give op, men det ville også bare have været ærgerligt kun et par meter fra toppen, så vi fortsatte stædigt. Vores benmuskler og vores kondition kom på en ordentlig prøve. Vores benmuskler især da vi gik ned ad igen. Mange steder på stien var der lavet høje trin af træ, formegentligt for at det ikke skulle blive for glat hvis der var vådt. Disse trin var især hårde på vej nedad, hvor vi kunne mærke vores lår ryste en smule for hvert trin vi tog. Trætte efter turen dirigerede vi bilen ind på McDonalds p-plads og smed os i deres stole med en bigmac i hånden, så vi kunne indhente de tabte kalorier.
Albany var det sydligste vi kom på vores lille roadtrip så allerede tirsdag begyndte vi at køre tilbage af mod Perth. Næste stop var Pempleton ca. 100 km fra Albany. Vi havde på et kort fundet både Denmark og Bornholm som lå på vejen til Pempleton så her blev vi selvfølgelig nødt til at køre inden omkring for lige at tage et par billeder. Vi var også omkring et skovområde med kæmpe høje træer, hvor der var bygget en gangbro oppe i trækronerne. Træerne var mere end 40 meter høje, så vi kom bare langt op! Mads der egentlig lider lidt af højdeskræk syntes det var fantastisk at gå rundt så højt oppe hvorimod Mie (ja hun er blevet en værre bangebuks!) ikke var speciel tryg ved den gyngende gangbro 40 meter over jorden. Og det blev ikke bedre af at der foran os gik en familie som syntes det var vildt sjovt at hoppe hele vejen og forsøge at få gangbroen til at ryste så meget som muligt! Det blev heller ikke bedre af at der halvvejs ude på broen var et skilt hvorpå der stod: "Til minde for XXXX, der døde tragisk under konstruktionen af denne bro!". Hmmm.. Men vi overlevede og det var da lidt flot at gå oppe imellem de enorme og ældgamle træer. Der var også lavet en lille tour nede på jorden hvor der var lavet hul i nogle af stammerne ved jorden så man kunne gå igennem træerne. Truly a walk amongst the Giants!
I Pempleton boede vi igen på YHA for en enkelt nat. Denne gang virkede det dog som om vi var flyttet ind hos nogle private. Der var det fineste køkken og stue der ligeså godt kunne have været i et privathjem. Ingen kæmpe industrikøleskabe med backpackeres fyldte poser med mærkeligt mad, men blot et almindeligt lille køleskab hvor tingene bare lå som i et privat køleskab. Lige hvor man kom ind stod en pejs hvor husets andre gæster stillede deres sko, og i stuen stod en PS3 med store stabler af spil ved siden af. Selve hostellet var et lille hus med kun 3 dobbeltværelser, og derfor kun et enkelt badeværelse der også lignede et hvert andet privat badeværelse. De andre logerende havde vist indrettet sig for en længere periode! Vores værelse var fint bortset fra en masse husdyr på væggene (myrer heldigvis kun!) Så sengen blev trukket væk fra væggen. Pempleton var en meget lille by, hvor der ikke rigtig var noget at lave efter mørkets frembrud. De havde et stort savværk i byen, hvor størstedelen af de backpackere der var i byen arbejde. Da vi ankom ved en firetiden lød en stor fløjte fra savværket der indikerede at nu havde de fri. "Yabbadaba Duuuuuu" fik man næsten lyst til at følge fløjten med.
Onsdag kørte vi fra Pempleton mod Margaret River. På vejen var vi omkring Beedelup Falls som er et smukt lille vandfald. Rundt om vandfaldet var der en lille vandretur hvor man blandt andet skulle over en hængebro af træ, der vippede meget! Herefter kørte vi ned til Beedelup Falls Resort. Her lejede vi en kano i en times tid og sejlede rundt på en smuk sø, hvor der også var adgang til at komme op omkring Beedelup Falls som vi lige havde set. Det krævede dog lidt manøvrering da der var mange væltede træer på det lave vand der førte op til vandfaldet. Da vi sejlede tilbage for at aflevere kanoen så vi en kæmpe røgsky lige bag udlejningsstedet. Det var brandmænd der var i gang med at brænde skovbunden fordi: 1) For at sikre det mod selv at antænde og 2) noget bevoksning har faktisk brug for disse brænde for at kunne vokse.
I Margaret River havde vi bestilt overnatning på Inne Town backpackers. Et værre hippiested. Køkken og spisestue/stue var møgbeskidt og receptionisten havde vist røget lidt for meget (ikke cigaretter!) så hun havde problemer med at finde os i deres bookingbog og med at bruge dankortterminalen. Så Mads måtte op i byen og hæve nogle kontanter mens Mie blev tilbage i pant. Godt han kom tilbage!! Senere viste det sig så også at hun havde lejet vores værelse ud to gange. Så hen på aftenen stod der pludselig en canadier i døren og spurgte hvad vi lavede på hans værelse. Vi fik fat i nattevagten og heldigvis havde de et ekstra værelse som canadieren så flyttede ind på. Det var dog først efter nattevagten havde løbet forvirret rundt, ringet til alle mulige og tjekket det tomme værelse ved siden af os flere gange. Ej men hvor svært kan det lige være!
Det var simpelthen for primitivt og for usselt til at vi syntes der var rart at bo, så efter at have checket ud torsdag gik vi ned til turist kontoret og bad dem hjælpe os med at finde et dejligt sted og bo. Og det må man sige de gjorde. For kun $50 mere end hvad Inne Town Backpackers havde kostet fik vi den fineste lille træhytte med skovudsigt. Super super hyggeligt sted! Men check in var først efter kl. 14, så vi tog på smagning i stedet. Første to stop blev ved Margaret River Dairy hvor vi smagte nogle forskellige oste og lidt yoghurt. Ost er ikke lige vores yndlingsspise, især ikke når der ingen brød eller noget er til, men dem med hvidløg var nu ikke helt dårlige.
Næste stop var ved Margaret River nuts & Cereals. Her smagte vi nødder i mange afskygninger og købte nogle lækre mandler overtrukket med karameliseret honning. Smagte lidt a la brændte mandler. Mums!
Derefter var vi omkring Margaret River Chocolate factory. Igen: MUMS! Her kunne man købe alt hvad hjertet kunne begære af chokolade. Her var både yummie chokolade til mavsen og lækker chokolade creme, sæbe og massageolie til kroppen. Af smagsprøver var der chokolade knapper i mørk, lys og hvid chokolade. Bag chokoladefabrikken var der borde-bænkesæt med udsigt til en rigtig hyggelig have med et fint lille træ med lilla blomster. Her kølede vi af med lidt chokoladeis inden turen gik videre til næste smagning. I Margaret River ligger i massevis af vingårde side om side med alle mulige andre lækre ting man kan få lov at smage, så vi havde ikke rigtig planlagt en tur, men kørte blot ind omkring de steder vi fandt spændende på vores vej.
Efter chokoladen var vi blevet tørstige. Coward & Black Vinyard lå vældigt belejligt lige ved siden af chokolade fabrikken. Her var en vældig sød bartender som diskede op med 6 forskellige vine som vi skulle smage. Både rosé, rød og hvid. De var vældig gode. Mads havde køretjansen, så Mie var nødt til at drikke nogle af hans slanter også. Hos Coward & Black havde de også en økologisk grøntsags- og frugthave hvorfra de lavede lækkert syltetøj og forskellige chillier som man også måtte smage.
Næste stop på turen var Cape Lavender, hvor de tilsatte lavendel til nogle af deres vine. Det smagte noget specielt og var ikke just vores foretrunke, men de havde en rigtig dejlig sparkling rosé som vi lige snuppede en flaske af til at nyde i vores lille træhytte. Cape Lavender var selvfølgelig omgivet af lavendel og lå ned til en hyggelig lille sø. Rigtig mange af vingårdene ligger i super smukke grønne omgivelser og Cape Lavender var bestemt ingen undtagelse. Selve interiøret kørte selvfølgelig også meget i den lavendelblå farve. Selv sæbe, wc og vægge på badeværelset var lavendelblå.
Omtumlede af den lidt kradse lavendelduft fra blomster, sæber, cremer, læbepomader, vin m.m. satte vi kursen mod The Grove som vi havde læst om på turist bureauet. Her kunne man smage forskellig slags likør og spiritus. Man betalte $2 for at smage 3 forskellige likører og en lille cocktail. Selvom Mads ikke rigtig drakfik vi alligevel lov til at købe to omgange. I Australien har de strenge regler for hvor meget spiritus man må købe af gangen på barer. F.eks. må du mange steder højest hente to drinks ad gangen, dvs. du kan ikke hente til hele bordet, bortset fra hvis du køber kander. Det er også ulovligt at servere for berusede folk på barer. Hmmm?! Men disse restriktioner gjaldt åbenbart også her. Vores bartender viste sig dog at være en australsk studerende som lige havde været 9 måneder i DK, så hun gav os lov til at købe to omgange (6 forskellige likører og to cocktails) hvis bare Mads nippede lidt til dem alle. De seks valgte likører blev jordbær, hindbær, kokos, macadamian nut, lys chokolade og mint. Jordbær likøren blev blandet med danskvand, kokos likøren fik vi lov at smage med hvid chokolade likør og minten blev også blandet med danskvand. Alle super lækre bortset fra minten der smagte ligesom at drikke tandpasta. De to cocktails var Turkish Delight Martini (smagte af hindbær) og en Sjokola, som var en blanding af chokolade, jordbær og fløde.
Sidste stop på vores private taste-tour blev hos en lille vingård der også lavede hvid blød nougat. Vi fik lov at smage en nougat med tranebær og hvidchokolade, hvilket ikke var helt dårligt! Bartenderen her virkede ikke alt for ivrig efter at serverer hans vine for os, så vi kom kun til at smage to rosé vine, som var de første vine hans søn havde lavet (fortalte han stolt hvorefter han hev Mie over til et billede af hans søn og spurgte om han ikke var en flot australier!) Vinene var lidt specielle for de indeholdt chili hvilket gjorde at de brændte lidt på tungen. Igen ikke de foretrukne vine. Man skal nok bare holde sig til de traditionelle druer.
Efter at have været på indkøb efter lidt aftensmad i Coles passede det med at klokken var blevet 14 og vi kunne få vores lille hytte. Ikke langt derfra lå Sunflower Farm som havde en masse bondegårdsdyr og et par australske eksemplarer. Og det bedste af det hele var at man måtte røre ved de fleste dyr, og mange af dem havde små nuttede unger. Så der var vi selvfølgelig nødt til at tage hen efter vi havde pakket ud. Det var lige noget for Mie! Kyllinger, gedekid, store geder, den yndigste lille kalv, kanin- og hamsterunger, små grislinger samt en kælen kænguru var blot nogle af de dejlige dyr man kunne lege med. En hel time i selskab med bløde dyr! Dagen kunne næsten ikke have fået en bedre ende!
Fredag kørte vi til Fremantle. En lille by ca. ½ time fra Perth. Her var rigtig rigtig hyggeligt, men den var noget forvirrende at køre rundt i da der var mange ensrettede veje og steder man ikke måtte dreje til den ene eller anden side, så vi havde lidt problemer med at finde rundt og med at finde parkering i nærheden af YHA som vi skulle bo på. Det lykkedes dog at finde en plads til sidst, endda et sted med gratis parkering. Vi ankom sidst på eftermiddagen så efter at have fået vores værelse gik vi ud og fandt et sted at spise. Det blev på en mexicansk restaurant hvor vi fik en rigtig lækker forret: Tre slags dip - guaccomole, salsa og smeltet ost - og hjemmelavede nachos chips. Det blev skyllet ned med en strawberry daiqurri for Mies vedkommende og en øl for Madsø vedkommende. Mums. Hovedretten var også udmærket, men der var overhældt en meget mystisk tyk sovs som smagte utrolig røget. Den ødelagde det lidt, men det gjorde ikke noget for vi var næsten allerede blevet mætte af den store forret.
Derefter var det tid til at lege lidt i Game World. Vi dystede i en slags guitar hero med et enkelt twist - man skulle bruge fødderne til at spille med i stedet for hænderne. Vi stod på en stor plade på gulvet og ligesom i guitar hero skulle man ramme de forskellige strenge på det rigtige tidspunkt. Det var super sjovt og fik sveden frem på panden. Mie vandt! Efter at have prøvet det et par gange havde vi tjent lidt point op og kunne så vælge mellem lidt legetøj i receptionen. Yeahhhhh!!! Vi valgte en lille hoppebold og en plastik yoyo. Vidste I at Mads faktisk er kanon sej til at spille med yoyo?
Lørdag morgen spiste vi lækker morgenmad på en cafe. Pocherede æg på toastbrød og pandekager med vaniljeis og frisk frugt. Herefter tog vi en lille time på marked inden turen gik tilbage til Perth hvor vi skulle aflevere bilen kl. 12.00 efter en super dejlig tur sydpå og nu kunne se frem til mandag morgen at flyve tilbage til Sydney. Vores fantastiske eventyr på Australiens vestkyst var ved at være slut og som den perfekte afslutning kunne vi søndag aften fra vores værelse nyde et kæmpe festfyrværkeri over Perth. Århhh det havde de da ikke behøvet! ;)
- comments