Profile
Blog
Photos
Videos
Vi blev sat af ved East Perth togstation. Carolin havde vi sagt farvel til i Kalbarri, men Murray skulle også af i Perth. Vi ankom en søndag og uheldigvis kørte der ingen tog om søndagen fra East Perth til Perth Central som var hvor vi skulle hen. Murray skulle med toget videre fra Central til Fremantle og vi havde booket et hotel inde i midtbyen. Igennem lastminute.com havde vi lavet en såkaldt "secret deal". Den går ud på at vi betaler et beløb uden at vide hvor vi kommer til at bo. Det eneste vi ved, er at det bliver på et 4-stjernet hotel. Raten er så noget billigere end hvis vi bookede hotellet selv. Vi fik Mantra Hotel på Murray Street. Værelset var super dejligt - eget bad, køkken og tv. Næsten som en lille lejlighed. Og så lå det lige midt i Perth.Ihh det var skønt at sove i en ordentlig seng igen - og med dyne! Indtil nu har vi sovet på springmadrasser i køjesenge med kun et lagen som dyne. Da der har været aircondition på de fleste værelser har det til tider været lidt køligt. Næste morgen spiste vi en overdådig morgenmad på hotellets restaurant. MUMS!!
De næste to overnatninger blev på hostel igen - "Britannia on Williams Street". Det var et udmærket hostel, men køkkenet var ikke særlig lækkert. Det lugtede af kattemad, så der var ikke den store lyst til at kokkerere der. Så vi var NØDT til at tage ud og spise. Ihh hvor ærgerligt!
Perth var en rigtig dejlig by. Der var to parallelle gågader i midtbyen, spækket med den ene lækre butik efter den anden. Desværre var der ikke plads til den store shoppingtur i vores backpacks så det blev kun til et par julesouvenirs - en lille bamse klædt ud som et rensdyr og et lille juletræsornament i form af et næbdyr med nissehue. Vi købte det i David Jones, lidt a la Salling eller Magasin, som havde den fineste juleafdeling. Der var store udklædte keramikrensdyr, elektrisk togbane til fastsættelse på juletræet, alt i elektrisk lys og porcelæn til kreering af den fineste nisselandsby, samt fem hylder med juletræspynt inddelt i farver. Man kunne næste ikke undgå at føle en lille smule julestemning i maven da man forlod butikken.
Williams Street hvor vores hostel for de to næste nætter lå på mindede lidt om Newtown i Sydney. Der var en masse spændende butikker og så var der hængt glimtende engle og juletræer henover gaden. Rigtigt flot syn om aftenen. Der var især en butik som fangede vores opmærksomhed. Den hed Kakulas Brothers og der duftede fantastisk inde. Når man gik derind mindede det os lidt om en rigtig gammeldagskøbmand fra Den Gamle By i Århus. Bagerst i butikken stod der store åbne sække fyldt til randen med alle mulige forskellige krydderier. Der var blandt andet tørrede nelliker som igen ledte tankerne hen på jul. Udover krydderier i massevis havde de også store sække med mindst 5 forskellige slags mel og 5 forskellige slags bønner. Udover sækkene var der på hylderne den ene lækre specialitet efter den anden fra hele verden, samt et kæmpe udvalg af "bland selv"-kasser med tørret frugt og nødder. En fantastisk butik som vi ville ønske vi kunne slæbe med til Aalborg.
Onsdag morgen lejede vi en lille bil hos Trifty Biludlejning. Vi havde fået en rigtig god deal igennem turistbureauet. Planen var at køre op til "The Pinnacles" som er et lille ørkenområde 3 timer nord for Perth, hvor der skyder en masse mystiske stenskulpturer op af sandet. Første stop på vej derop var Yanchep National Park, som var en hyggelig lille park med en sø, et koala sanctuary samt nogle underjordiske grotter. Her spiste vi frokost ved vandet bestående af pesto, tzatsiki, salami, brød og ost i selskab med en masse ænder og et par andre mystiske fugle. Da det har været småt med regn var der ikke så meget vand i søen, så det var desværre ikke muligt at leje en af deres små sejlbåde. I stedet tog vi på grotte-ekspedition i "The Crystal Cave" - en rigtig flot oplevelse. Vi var kun fire, så det var næsten som at få en lille privat rundvisning. Efter at have spottet et par koalaer sovende højt oppe i trætoppene satte vi kursen mod Cervantez, som ligger tæt på "The Pinnacles" og hvor vi havde bestilt overnatning i en caravan park. Det var næsten ligesom at være på camping. Vi fik en fin lille cabin med køkken, seng, sofa, tv og et lille spisebord samt en lille terrasse med et havemøbel sæt, hvor morgenmaden næste dag blev nydt i solen.
Torsdag kørte vi ned ad kysten igen til "The Pinnacles" og det var et utrolig smukt område. Ved indgangen til nationalparken som "The Pinnacles" ligger i, så vi en emu-han med fire små nuttede emu-babyer.Hos emuerne er det hannen der opdrager ungerne, og finder han et par ensomme babyer, adopterer han dem og de bliver en del af flokken. Lidt beroligende for langs vejene hernede ligger der som sagt rigtig mange emuer som er blevet påkørt i løbet af natten.
I "The Pinnacles" havde man to muligheder: køre gennem ørkenen (4 km loop) eller gå gennem ørkenen (1,5km loop). Vi startede med køreturen og tog så gåturen bagefter. Det så lidt sjovt ud med alle de stenstøtter stikkende op ad jorden. Oprindelsen af disse sten er stadig ukendt, men der skulle eftersigende være dobbelt så mange stadig begravet i sandet.
Næste stop på vej tilbage til Perth blev Lancelin hvor vi spiste frokost. Vi købte to pizzaer hos "Lancelin Pizzaria" og den ene af disse pizzaer viste sig at blive en af de bedste pizzaer vi nogensinde havde smagt. Den ene pizza var den klassiske peperoni. Den anden pizza - åh hvilken pizza - var en nachos pizza! Jeps en pizzabund med tomatsovs, salsa, sprøde majschips, ost, avokado og en lille smule creme fraiche på toppen! Hvorfor er det ikke set før??!! GENIALT!
Godt mætte kørte vi mod "Gravity Discovery Center", som er lidt a la Eksperimentariet i København. Et museum om tyngdekraft hvor man må pille og røre ved alle udstillingerne. Mads var svær at drive derfra igen. Han frydede sig over hvordan alle de ting han havde lært i gymnasiet og fra diverse bøger udlånt af Mies far, kom til udtryk i dette center. Mie fattede ikke en dyt af de forskellige eksperimenter, men syntes det var vældig sjovt at se bolde svæve i luften, røre ved ægte meteorit sten og lege med lyd. Der var blandt andet en 1,2 km. langt plastikrør, hvor i der var installeret højtalere for hver 100 meter. For den ene ende var der bundet et stykke plastik for og en elastik, så det fungerede som tromme, og så kunne man ved hjælp af højtalerne følge hvor langt lyden kom i røret. Fascinerende. Vi kunne dog kun få lyden til at rejse ca. 700 m. Uden for centeret var der bygget et højt tårn som hældede 15 grader. Det skulle være lige så højt som et 22 etagers højhus. For neden kunne man fylde to balloner med forskellige mængder vand, og øverst fra tårnet kunne man så kaste dem ned på jorden og se dem springe. Eksperimentet gik ud på at bevise at alle legemer, lige meget hvilken vægt, falder med den samme fart. Og minsandten om ikke også den lille ballon med næsten ingen vand i faldt lige så hurtigt som den fyldte ballon.
Efter at have været lidt på afveje som følge af en for tidlig afkørsel fra motorvejen fandt vi igen tilbage til Perth og "Governor Robinsons" som skulle være vores hostel de næste tre nætter. Et lille hyggeligt hostel et par gader fra "Brittania on Williams Street", som mindede lidt om et engelsk Bed & Breakfast. Værelset havde en lille tilmuret pejs og stuk i loftet. Simpelthen så yndigt. Dog måtte handymanden i Mads vækkes da sengen på hjul trillede lystigt frem og tilbage på gulvet hver gang man vendte sig. Desuden var der vældig lyt. Ikke super rart når man boede lige ud til hoveddøren og kunne høre hver gang den gik, hvilket den gjorde hele natten, samt når der på samme gang boede et par franskmænd som troede de ejede det hele og kunne råbe som de lystede det (skal ikke læses med frække undertoner!).
- comments