Nu har jeg i 14 uger arbejdet på en farm i Millmerran og synes nu det var på tide med en opdatering her på bloggen.
Den 27. januar begav en tysk pige, Andrea, og jeg os afsted mod vores nye arbejde på en grisefarm et par timer fra Brisbane. Vi stod af bussen i Millmerrans bymidte, hvilket ikke siger så meget da byen er mindre end Thyborøn, og blev samlet op af vores nye chefs mor, Aileen. Hun hjalp os med lidt indkøb inden vi fik den helt "store" rundtur i byen, så vi selv ville kunne finde rundt senere. Herefter gik turen mod farmen, som ligger tyve minutter uden for Millmerran. Det første hus vi så, da vi kom til farmen var Aileen og hendes mand Brians. Ved siden af deres hus bor chefen Bernard Taylor, hans kone Lynnda og børn Ryan, Charlotte, William og Lucy. Tilsidst er der så Backpackernes hus, som jeg vidst uden tvivl kan sige ikke ville holde én dag i det danske klima. Et gammelt hus, hvor kun et af de tre værelser er så heldig at have en dør. De to andre værelser må nøjes med henholdsvist et gardin og noget der ligner en saloon dør fra en gammel western. Ud over de tre værelser består huset også af toilet, bad, stue og køkken samt er par tvivlsomme husdyr og skikkelse af mus og kakerlakker. I huset blev Andrea og jeg taget imod af en anden Backpacker Elvis, som kommer fra Afrika. Han havde allerede været på farmen i et halvt års tid og det var derfor hans job at lære os op. Vi hoppede straks i overalls'ene og gummistøvlerne og begav os op mod staldene. Der er i alt 7 stalde med grise, som vi skulle tage os af 7 dage i ugen. Hver morgen og hver eftermiddag skal grisene tjekkes. Vi skal se om der er syge grise der skal separeres fra de andre og behandles, døde grise der skal køres væk og om alle grisene har mad. Derudover skal alle fodermaskinerne tændes og de stalde der enten ikke har en, eller hvor fodermaskinen ikke virker, skal håndfodres. Tilsidst skal filtrene renses, så grisenes vandforsyning ikke stopper til. Mellem de to daglige tjek skal staldene fejes, stierne højtryksrenses, grisene vejes, tatoveres og flyttes til nye stalde alt efter hvor store de er og hvilket foder de skal have. En normal dag starter kl. 6.30 og slutter kl. 16.30, hvorefter man desperat forsøger at fjerne griselugten under bruseren inden aftensmad. I weekenderne skulle vi tjekke grisene to gange og arbejdede fra kl. 8.00 til enten 9.00 eller 10.00 og igen fra 16.00 til 17.00.
Den 28. Januar var min første officielle dag på farmen og hold op hvor var jeg træt bagefter. Dagen stod nemlig på både flytning og vejning af grise. Grisene skal gøres klar til salg når de overskrider 88kg og det er ikke helt let at kommandere rundt med grise af den størrelse. De er stædige som bare faen og har ingen intentioner om at gå ind på vægten, så der skal bruges masser af muskler på at få sin vilje. Den aften drog vi alle tre med ømme knæer og muskler ind til byen i vores egen bil, hvilket var lidt af en prøvelse. For det første skulle man lige vende sig til at sidde i den forkerte side af bilen og at gearstangen er til venstre for en. For det andet skulle man vende sig til også at køre i den forkerte side. Vi kom dog frem med liv og lemmer i behold, hvilket blev belønnet med en god middag og en øl på pubben.
I løbet af den første uge mødte vi farmens andre medarbejder, Colin, Cassie og Phil. Colin står for vedligeholdelse og reparation, Cassie hjælper til med grisene og Phil står for farmens kvæg. Cassie hjalp til torsdag, hvor vi sendte grise afsted mod slagteriet og fik nye grise ind. Der sendes grise ud hver torsdag og der kommer nye grise ind hver anden torsdag, hvilket er et sandt mareridt. 500 små 30 kilos grise der skal sorteres i stier efter størrelse og køn i raskt tempo, da de bliver sendt af lastbilen i god fart. Kan roligt sige at de dage blev frygtet fremover.
Kom dog i rigtig god snak med Cassie og hun inviterede mig på en ridetur samme weekend med to af hendes børn, Tom og Lucy. Den ældste datter, Meg, var ikke hjemme da hun er på boardingskole. Hendes mand Dean hjalp mig med at sadle op og jeg havde en rigtig god eftermiddag. Køreturene frem og tilbage til Cassies hus var dog knap så gode, da stedet er fyldt med kænguruer og hvis man kører omkring skumring skal man ikke køre mere end 30km/t, da de dumme dyr krydser vejen konstant. Har dog været heldig, da jeg i alt min tid på farmen kun har ramt én kænguru med bilen og den hoppede endda videre igen.
Cassies familie fik hurtigt rollen som min australske familie og de har taget sig rigtig godt af mig i al den tid jeg har arbejdet på farmen.
Min tid på farmen har budt på rigtig mange oplevelser, blandt andet et besøg på en hereford farm, hvor jeg lærte hvordan godt hereford kvæg skal se ud; pasning af Bernard og Lynndas børn, hvilket er noget af en mundfuld da de har krudt i røven og mange grillaftener sammen med familien. I min tredje uge var jeg til Bernards barnebarn Dexters dåb. Bernard har tre voksne børn med sin første kone og hans yngste datter Emmaline på 19 havde fået Dexter med sin kæreste Tom. Det var interessant at være med til en katolsk barnedåb og gudstjeneste, da det er en del anderledes i forhold til den protestantisk kirke. Efter barnedåben var der aftensmad i lokalerne ved siden af kirken og derefter en lille fest hjemme på farmen. Andrea og jeg tog os en dukkert i poolen inden festen, da det havde været en rigtig varm dag.
Dagen efter barnedåben var jeg med Cassie og hendes familie på vandski en times tid væk fra farmen. En helt fantastisk oplevelse, selvom det var rigtigt svært i starten og kun kom op at stå få gange. Vi spiste frokost ved søens bred og nød det dejlige sommervejr.
I den fjerde uge på farmen tog Elvis på sin første ferie i flere måneder, så Andrea og jeg var alene med grisene. Jeg skulle derfor lære at medicinere de syge grise, hvilket var rigtig spændende. Der skulle beregnes den rigtig dosis ud fra grisenes vægt og hvilken type medicin de skulle have, alt efter hvad de fejlede. Arbejdet med de syge grise fik mig til at glæde mig til september, hvor jeg forhåbentligt skal starte på medicin i Århus.
Denne weekend var jeg også på vandski og mødte familien Reid som er nogle af Cassies venner. Steve Reid tog mig med i deres båd og hans datter opmuntrede mig og gav mig mange gode råd til at komme op. Det var første gang jeg kom op på første forsøg og jeg lærte at ride på waken, som er den bølge båden trækker efter sig. En helt fantastisk følelse når man endelig er kommet op og jeg havde en rigtig sjov dag. Jeg prøvede også tubing, hvor man er et par stykker, der holder fast i en oppustelig pude, mens man bliver trukket rundt efter båden. Rigtig sjovt og rigtig vildt! Samme uge begyndte jeg at planlægge min østkyst tur, der ventede efter jeg stoppede på farmen.
Den femte uges weekend bød på Millmerran show, som er deres årlige dyreskue. Deres show område var fyldt med forlystelser, madboder, dyr og en rodeo arena. Det var en rigtig sjov oplevelse. Lørdag så jeg alle mulige aktiviteter med heste. Roping, hvor man fra hest skal forsøge at få en lasso om en kalvs hoved. Rope and tie, hvor man efter at have fanget kalven, skal af hesten og have bundet kalvens fødder sammen. Min personlige favorit, steer wrestling, hvor en rytter skal fange en tyrekalvs horn med lasso, hvorefter en anden rytter hopper af hesten og skal få tyrekalven om på ryggen. Barrel race, hvor man på hest skal rundt om tre tønder hurtigst muligt.
Om aftenen startede rodeoet, som blev lagt ud med små børn der red på får og kalve, hvilket var er meget underholdende syn. Derefter var der horsebucking og tilsidst Bull riding.
Det var rigtig fedt at have oplevet et rodeo, selvom jeg fik at vide at Millmerrans rodeo var ret kedeligt i forhold til i de større byer. Jeg var dog helt oppe at køre over det og ville ønske at danske dyrskuer en dag vil byde på brydning med kvæg.
Søndag blev Andrea og jeg fotograferet til en avis og fik snakket med en masse lokale. Vi blev taget rigtig godt imod af alle til showet og da pizzamanden hørte jeg kom fra Danmark, begyndte han entusiatisk at snakke om prinsesse Mary. Vi fik også et lækkert traditionelt brød af en mand, der havde rejst i Europa og en anden mand ville have os til at deltage i ansigtsmaling og i at lave ballondyr. Det blev heldigvis kun vores arme der blev udsmykket.
Den ottende uge fik Andrea nyt arbejde og Elvis og jeg stod tilbage med arbejdet hos grisene. Det var dog ikke så slemt, da vi kun havde én sending nye grise tilbage før vi ikke længere fik flere ind. Bernard har nemlig valgt udelukkende at slå sig over på kvæg, så til juli skulle de sidste grise gerne være ude.
Ugen inden påsken startede skolernes to uger lange "efterårsferie", hvilket betød at børnene på farmen var hjemme hver dag og derfor skulle have tiden til at gå. Næsten hver aften blev der derfor vist film på et lærred, der var spændt ud over en mælkevogn. Så vi sad alle udenfor med tæpper, spiste mad fra grillen og nød en god film. Det var super hyggeligt og rart at få lidt variation i hverdagen. I påsken lavede jeg gækkebreve med Cassies familie og stod på vandski Langfredag, hvor jeg fik hjælp af en professionel slalom kører til at forsøge mig med kun en ski - det gik dog ikke så godt! Påskedag var Emmaline, Tom og Dexter på besøg og vi fik lækker påskefrokost og påskeæg fra familien. Om eftermiddagen var jeg ude at ride igen og fik set en fantastisk solnedgang i bjergene. Om aftenen stod den endnu engang på en masse gode film.
Efter påsken var der kun to uger tilbage før turen gik videre til østkysten og jeg måtte sige farvel til arbejdet. Tiden gik hurtigt, især fordi fredag efter påske var Anzac dag, en helligdag til ære for soldaterne i første verdenskrig.
Jeg har haft en masse skønne oplevelser på farmen, men alt på farmen har dog ikke altid været fryd og gammen. Vi har haft et par forfærdelige efterårsstorme, der nærmest har druknet farmen og sat alt i stå. Det har betydet en masse ekstra arbejde, da fodermaskinerne stod af, foderet klumpede sammen og mudder i alle staldene. Det har i det hele taget været lidt af en udfordring at arbejde et sted der er ved at lukke ned, da Bernard ikke gider bruge penge på at reparere så meget når det alligevel lukker til juli. Så vi har måttet døje med ødelagte stier, fodermaskiner og vandrør. Derudover mistede vi først det varme vand i huset og derefter alt vand fordi pumpen gik i stykker. Toiletter har også været stået af et par gange, så kan kun glæde mig til at være tilbage i Danmark til min gode varme seng, et varmt bad og mine dejlige forældre.
Jeg har dog været glad for oplevelsen. Jeg har lært en masse nyt og fået en masse nye venner, som jeg vil savne rigtig meget. Må sige jeg er kommet stærkere ud af denne oplevelse, bogstaveligt talt efter at have kommanderet rundt med grise og håndfodret mere end hvad godt er. Jeg er dog også blevet mindre sart efter at have haft et par kakerlakker under min dyne og mus under sengen. Kan kun vente spændt på at se om der er blinde passagerer i min bagage, når jeg pakker ud i Danmark.
Idag, fredag den 2. maj går turen mod Brisbane hvor mit østkyst eventyr starter. Det har været hårdt at sige farvel til Cassies familie og som afskedgave gav de mig en smuk rejsedagbog, som de alle fem havde skrevet en hilsen i. Jeg gav dem en engelsk udgave af H. C. Andersens samlede værker, som et minde om mig og min danske arv.
Cassie har været så sød at køre mig til Toowoomba, hvor jeg skal med bussen til Brisbane og inviteret mig på en lækker frokost i byen. Nåede også at sige farvel til Meg på boardingskolen.
Den sidste afsked inden bussen tog afsted var rigtig trist, men de har alle lovet at skrive, så det kan jeg kun vente spændt på.
Nu er der ikke andet at gøre end at se fremad og glæde mig til en masse spændende nye eventyr. Kan slet ikke vente! Og om blot en måned sætter jeg igen benene på dansk jord.