Om at danse salsa!

Livet i Antigua går sin gang, men det er den dejlig gang. Stemningen i byen er helt speciel afslappet og man når nok det meste, det gør mig ikke noget, jeg synes blot det er skønt. Når man går en tur i byen er der en helt speciel god stemning, de farverige huse og maya-damer gør en i godt humør. At der er gode is, spændende butikker og helt vildt skønt vejr gør det ikke værre. Jeg har også fået venner rundt omkring i byen, vaskeridamen og en sød pige på markedet som hedder Maria.

Siden sidst har jeg oplevet en masse ting dog ikke lige så farlige som min vulkantur. Jeg har været på et maya museum hvor man lærte om mayaernes traditioner og Karina blev gift med en amerikansk casanova på bedste mayavis, det var vældig morsomt. Jeg lærte at lave tortillas hos en meget gammel dame, som hed Maria Lucia. Det blev den bedste tortillas jeg nogensinde har smagtJ I søndags var jeg til børnefødselsdag hos min læres datter, det var ret sjovt for der manglet ikke noget og familien var en flok spagsmager. Der var pyntet op med balloner og det var to piñattas. Jeg blev hentet af nevøen Jugo og fulgt tilbage til mit hus igen. Dog må jeg indse at jeg har lang vej igen med det spanske, det var svært at forstå hvad bedstefar sagde, måske var det fordi han ingen tænder havde og hvad Daniella 3 år sagde, med munden fuld af kage. Dog fik jeg et kys lige på munden, af den lille fødslesdagsprinsesse da jeg gik. Et rigtig snasket et med chokolade i hele hovedet. Det er da skønt. Min gave skulle også havde været gået rent ind, sagde min lærer, så det er altid godt. Ellers har jeg også besøgt en landsby hvor der var en pool, så legede vi lige turister. Det sjove tvist her, er at vi bade fuldt påklædte, og de lokale i bikini. Flotte det var vi da. J

Men nu til det om at danse salsa. Flot ser det da ud når et latino par giver den gas i dansesalen. Men når hvide Luisa indtager den, er det et andet syn. :D :D. Jeg lignede mest af alt en fra en dårlig reklame, jeg dansede skiftevis ind i Stine Minna og væggen, lavede det forkerte trin og kunne absolut IKKE finde ud af det, men så fik vi os et rigtig godt grin og blev i godt humør. ( Sofie du skal ikke grine her :D )

På søndag klokken 03:30 tager vi så videre til Honduras med bus og når vores endelig station. Det bliver spændende hvordan det hele er der, hvor jeg skal tilbringe de næste fire måneder. Er børnene mon søde? Hvad skal jeg lave? Og kan de forstå mit skraldespanske? Selvom der bliver en masse forhindringer er jeg sikker på det bliver godt og glæder mig meget til at fortælle jer derhjemme om Renacer.

Mange knus Louise

Samt ønsker om i alle har det godt.