Endelig er jeg ankommet til min sprogskole og fundet mig godt til rette. Der er selvfølgelig mange ting man skal vende sig til, som maden, sproget og fattigdommen, der er omkring en. Men ellers er alt skønt. Skolen ligger i en skøn turist by som hedder Antigua, her er mange hvide hvilket gør den ikke er farlig at befinde sig i. Dog skal man ikke komme på afveje, det opleve vi fire stunderne (Stine Minna, Karina, Jonathan og jeg), da vi havde været på det lokale marked for at købe frugt, vi gik i forkert vej og havne midt i en kæmpe ildelugtende losseplads, hvor folk var i gang med at finde mad og andre ting. Jeg ved fra min kursus at det er normalt at folk bor sådan steder og det var lidt skræmmende pludselig at stå midt i det hele. Men der skete ikke noget og vi blev blot enige om det var godt vi havde hinanden.

Alle hverdage går vi i skole fra 8 til 15 og har hver vores lære. Min lærer er 21 og har et barn hun er meget sød, men det er svært at forstår hende altid, når vi er færdige med skolen er vores hoveder fyldte med bøjninger og nye ord, så går vi gerne en tur og køber noget frugt. I dag i skolen var vi på en lille tur til et museum om musik og kaffe. Jeg kunne skrive en masse mere men vil ikke kede jer.

Tu eres muy blanca, siger min værtsmor, og jeg kan da kun give hende ret i at jeg er meget hvid. I morgen skal vi ud og se en vulkan og riste skumfiduser der. Det bliver vildt sjovt. Jeg skriver snart igen om livet i Antigua og jeg tænker meget på jer der hjemme. Mange tanker til jer der hjemme i det kolde nord