What time is it? - It's GALDE time!!!!! - NU MED VIETNAMESISK CENSUR! :b

Så indhentede den vietnamesiske censur også Frk. Krammers blog! Efter en dejlig dag bestående af vandtortur, hjernevask og piskeslag med våde håndklæder, har jeg efter lange modne overvejelser besluttet at en vis grad af selvcensur er berettiget i forhold til dette blogindlæg, således at nedenstående nu blot er reduceret til et dårligt amerikansk tv program forpestet med en masse BIIIIP lyde……... Erj jeg har naturligvis ikke været udsat for tortur (i hvert fald ikke fra andre instanser end den lokale myggemafia), men jeg har netop gennemlæst indlægget og med erkendelsen af at det var dejligt at få afløb for galden, så er jeg også bevidst om at der er en tid og et sted til alt og at en offentlig blog måske ikke er stedet til at lade aggressionerne få frit løb. Jeg vil dog understrege at min mening stadig er uændret og at jeg i øvrigt stadig døjer med min forstrækkede hoftedelle!

Ja I læste rigtigt - Så er det galdetid igen!!! :) Jeg må venligst bede dem, der havde glædet sig til en hyggelig omgang onsdagslæsning fyldt med positivitet, blomster, hjerter og fugle der kvidrer på bedste Morten Korch maner om at stoppe med at læse nu, for dette er desværre ikke indlægget for jer! BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Men nu kan jeg mærke at al negativiteten skal have afløb, for ellers tror jeg desværre aldrig min skrive mojo drister sig til at vende tilbage fra ferie og tanken om at han skal være fanget kun iført et par små speedos i Danmark hele vinteren (rygtet siger han sidst blev spottet ved Hammershus på Bornholm) er næsten ikke til at bære, så nu får I lige hele lorten serveret til morgenkaffen.

BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! (Hvis der ellers var noget der hed et positivt og et negativt ben, så ville dette rent praktisk betyde at jeg pt stod på mit højre ben, da det må siges at være mit negative ben i skrivende stund, eftersom det er lykkedes mig at forstrække min højre hoftedelle….eller sådan føles det i hvert fald! Om det så rent fysiologisk kan lade sig gøre at forstrække sit depot af bland selv slik og kakaotoppe fra Netto, skal jeg ikke kunne sige, men tanken om at det måske i virkeligheden er alderen der trykker og at jeg i mit fremtidige livsscenarie nu også skal inkorporere "ny hofteskål" sammen med de lange slatne bryster og støttestrømperne er næsten ikke til at bære). BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPP! Det var ikke det bedste indtryk vi fik af ham da vi først ankom til Hoi An eftersom han overlod os fuldkommen til os selv - ja altså han havde da lige sørget for at kremeringstaxaen fra helvede kom og hentede os i lufthavnen, men derefter hørte vi intet fra ham. Da vi endelig selv fik et møde i stand med manden endte vi med at sidde og glo ud i luften i to stive timer og vente på han fik nosset sig færdig med sit andet møde, der pludselig varede to timer længere end forventet! Vi var selvfølgelig taget derned i troen på at klokken 12 rent faktisk betød klokken 12 og ikke klokken 14, så vi havde ikke fået frokost og eftersom BIIIIIIP hele tiden jo kun liiiige var fem minutter mere forsinket, kunne der bestemt ikke blive tale om at vi kunne gå ud og få lidt letfordøjelige kulhydrater i vores rumlende mavesække! Her skal det tilføjes at Louise minder mig om en vis Stine Krammer når det kommer til temperament og tålmodighed, så på dette tidspunkt var BIIIIIP pænt upopulær for at sige det mildt og var allerede bandet langt væk til der hvor både peberet, saltet og den helt forfærdelige koriander (som synes at være vidunder ingrediensen i det vietnamesiske køkken) gror. Det var derfor to meget sultne og svært utilfredse piger, der holdte møde med ham den første dag, men af uransaglige årsager blev vi enige om at han måske slet ikke var så slem når alt kom til alt……BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP. Lad mig lige male jer et billede af manden; for det første ligner han mest af alt lederen af en eller anden okkult sekt, hvis ypperste mission i livet er organiseringen af et storslået masseselvmord med henblik på efterfølgende at blive skovlet op af en UFO og leve videre på planeten Hopiåen eller Losmighårdtiskridtet. BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!! - at vi udelukkende er kommet til Vietnam for at dandere den, ligge ved stranden og drikke bajere. Sidstnævnte kunne ikke være længere fra sandheden eftersom hele vores mommår og mommår koncept jo er bygget på at vi trofast ligger i vores seng hver aften klokken 21 med oreos, slikkepinde og werthers ægte lige ved hånden, mens vi spændte venter på hvad tv kanaler som HBO og Star movie mon viser som aftenens underholdning. Mommår og mommår hyggen bliver dog til tider spoleret af kommunisternes censur, da skærmen ofte går i sort hvis filmen så meget som vover at hentyde til Vietnam krigen. Hvis det derimod er japanerne eller amerikanerne, der får tæsk er det tilsyneladende ok, eftersom Pearl Harbour formåede at klare sig igennem censurens nåleøje i forgårs. Stranden er indiskutabel lækker og ikke mindst tiltrækkende, men at skulle ligge der og forkulle i seks uger er måske lige lidt for meget af det gode, så det har heller aldrig været vores intention med dette ophold. Vi har, tro det eller ej, faktisk arbejdet rigtig hårdt med vores undervisningsplan, så vi kunne give eleverne den bedste undervisning muligt. BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!!BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!!!!!!!!! BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP!!!!!!!!!! ¤&/&%%¤¤//(/¤%%/((//))()(/"¤"¤%¤%¤"¤%&¤&%%//&&%#¤#¤!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Og så tror jeg vist også bare vi lader ham ligge lidt.

I Kommunikationens ABC, står der også at skidt kritik altid skal ledsages af noget positivt, så til det kan jeg kun sige at eleverne er dem, der gør hele det her praktikophold værd. I morgen har vi vores sidste reelle undervisningstimer hvor temaet står på grøntsager og vitaminer. Udover dette skal vi også kokkerere dansk mad til drengene i morgen aften - menuen står pt på frikadeller, kartofler og revet gulerodssalat med flutes, så det bliver spændende at se hvordan de tager imod det. Men dette skal jeg nok hæfte et par kommentarer om i næste i beretning :)